Ambitiøs og madglad køkkenmedarbejder med en professionsbachelor i ernæring og sundhed til Rosengården

Søg jobbet

Øvrige
Fuldtid
Fastansættelse

Har du en relevant madfaglig uddannelse, og vil du stå for den daglige drift af køkkenet i den integrerede institution Rosengården på Indre Østerbro?

Vi har 36 vuggestuebørn og 66 børnehavebørn, som hver dag skal tilbydes sunde, varierede og velsmagende økologiske måltider i vores dejlige hus.

Du vil få ansvaret for køkkenet og udviklingen af en stærk mad- og måltidsprofil i Rosengården, der sikrer, at der hver dag serveres sund og velsmagende mad, som børnene ser frem til. Du kommer til at stå for den daglige drift af køkkenet og samarbejdet i hverdagen med de øvrige medarbejdere, så I i fællesskab lykkes med at udvikle børnenes madmod og nysgerrighed.

Vi ønsker en faglig køkkenmedarbejder, der arbejder ud fra principper omkring at være eksperimenterende, nysgerrig og modig på smag, sanser og farver. Vi har guld økologimærket og har fokus på klimamål og at servere måltider, der opfylder dette.

Køkkenet er placeret på 1. sal, hvor du hver dag vil møde børn og forældre på vej til deres etager og stue, hvorfor der er en naturlig dialog og samspil med både børn, forældre og det øvrige personale, når der hentes mad.

Du har to kolleger i køkkenet. Din ene kollega har 10 timer om ugen, og den anden har tre timer om ugen, hvor hun hjælper med opvask og andet arbejde.

Det vil være muligt med overlap og introduktion til køkkenet inden opstart.

Dine primære opgaver vil være

  • Planlægning af madplan
  • Det daglige indkøb og daglige produktion af mad lavet fra bunden, så vi forsat sikrer Det Økologisk Spisemærke samtidig med, at vi laver varieret, sund og velsmagende mad, der følger sæsonerne
  • Holde dig opdateret om ny viden, anbefalinger og krav indenfor området – du skal kunne arbejde ud fra Fødevarestyrelsens anbefalinger om sund kost til børn i daginstitutioner
  • Bestille mad online
  • Styre og overholde køkkenets økonomi og budget
  • Skaber spændende, varieret og indbydende madoplevelser, der repræsenterer årstiderne
  • Rengøring af køkken og egenkontrol
  • Holde dig orienteret om huset via AULA
  • Lægge madplaner ud på AULA hver uge til forældre

Din profil

  • Du har en relevant madfaglig uddannelse og gerne erfaring med mad til børn eller lignende – alternativt stor erfaring og passion for at lave mad og drive et køkken
  • Du kan planlægge og holde styr på en madplan
  • Du kan arbejde selvstændigt, men også samarbejde med det pædagogiske personale
  • Du har overblik og ordenssans og kan håndtere pressede situationer med et smil på læben
  • Du kan lide at være omgivet af børn, kolleger og nysgerrige spørgsmål

Ansættelsesvilkår
Ansættelsesområdet er København Kommune. Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst.

Stillingen er på 37 timer om ugen og ønskes besat fra den 1. oktober 2026.

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved eventuel ansættelse indhentes straffe- og børneattest og tages referencer.

Yderligere oplysninger
Yderlige oplysninger om Rosengården kan ses på vores hjemmeside. Du er også velkommen til at kontakte pædagogisk leder Mette Bremer på 21 59 38 01 eller pædagog med ledelse Bettina på 61 15 45 64.

Søg via linket senest søndag den 16. august 2026
Vi afholder samtaler torsdag den 20. og evt. mandag den 24. august 2026.