Ambitiøs og erfaren forstander til Fælledgården – et selvejende plejehjem på Østerbro

Søg jobbet

Ledelse
Fuldtid
Fastansættelse

Kan du drive og videreudvikle et moderne plejehjem? Og vil du sammen med en ambitiøs ledergruppe fastholde trivsel hos beboere og medarbejdere?

Så er du vores nye forstander! 

Vi søger en strategisk og driftsorienteret forstander, som gennem ledelse af ledere kan sikre stabil drift og høj faglig kvalitet på Danmarks største plejehjem.  

Om jobbet og Fælledgården
I 2013 genåbnede Fælledgården efter omfattende ombygning og består nu af 193 moderne to-værelsesboliger fordelt på seks etager. Huset drives som et moderne, selvejende plejehjem med bestyrelse, med et kristent grundlag og med driftsoverenskomst med Københavns Kommune.  

På Fælledgården går værdier som mangfoldighed og medmenneskelighed fint i spænd med ambitionerne om et frit, trygt og fælles ældreliv i hverdagen. Medarbejderne fortæller, at her banker et hjerte for stedet og det fælles projekt: At livet skal leves.  

Du bliver øverste leder for en multikulturel arbejdsplads på omkring 200 medarbejdere, herunder en ledergruppe bestående af fem afdelingsledere, en faglig leder samt en leder for køkken og service. 

Dine vigtigste opgaver er at understøtte lederne i deres ledelse, så alle medarbejdere trives og løser opgaverne omkring beboerne på et højt fagligt niveau inden for rammerne af Fælledgårdens økonomi.  

Det overordnede mål for Fælledgården er at være ét samlet plejehjem, hvor beboerne trives, og hvor der er høj faglighed og en sammenhængskraft fra kælder til loft og på tværs af afdelinger. Medarbejderne er ambitiøse på hinandens vegne, og der arbejdes strategisk med faglig udvikling – blandt andet gennem undervisning og supervision – så alle medarbejdere udvikler sig fagligt og menneskeligt. 

Kan du lede ledere? 
Vi drømmer om en erfaren leder, der står stærkt i sin rolle som leder. Du har en lederuddannelse på minimum diplomniveau og indgående kendskab til fagområdet. Vi ser også gerne, at du har en sundhedsfaglig grunduddannelse eller indgående kendskab til den primære sundhedssektor. 

Som ambitiøs leder har du det strategiske overblik og er motiveret til proaktivt at drive og videreudvikle et moderne plejehjem, som kan håndtere nutidens – og fremtidens – opgaver og udfordringer. 

Din ledelsesstil er tillidsbaseret, og du evner både at lytte til, inddrage og udfordre dem, du leder. Du er nysgerrig, tænker gerne i nye baner, og du bidrager til og kan sikre, at nye initiativer kommer godt i mål. 

Du har erfaring med at balancere store budgetter og har organisatorisk tæft med blik for kerneopgaven og de udfordringer, der kan opstå i driften.  

Sammen med ledergruppen skal du sikre en stabil drift og ressourcestyring samt høj kvalitet i løsningen af kerneopgaven – herunder sikre høj faglig kvalitet gennem fortsat uddannelse, rekruttering og opkvalificering af alle medarbejdere. 

Det kan du læse mere i denne jobprofil for stillingen

En forvaltning med visionære strategier og bred understøttelse
Organisatorisk er Fælledgården placeret i Sundheds- og Omsorgsforvaltningens Område Nord, der understøtter driften af omkring halvdelen af de 40 plejehjem i Københavns Kommune.  

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er en organisation med visioner og højt ambitionsniveau for ældreområdet, og du skal som strategisk leder arbejde med forvaltningens strategiske indsatser og i overensstemmelse med Kommunens Ældrepolitik og Sundhedspolitik

Du får et tæt samspil med områdechef Signe Grauslund, og du vil blive understøttet af sundhedsfaglige konsulenter, pårørendevejledere, økonomikonsulenter og rekrutteringskonsulenter. Ligeledes er der gode muligheder for sparring og samarbejde gennem ledergruppen i Område Nord, der blandt andet tæller forstanderne fra 20 af Københavns Kommunes plejehjem. 

Der er et stort fokus på ledelse og lederudvikling i forvaltningen, og du får mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt gennem fx faglig indflydelse og deltagelse i udviklingsprojekter.  

Ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.  
Der er tale om en fast fuldtidsstilling uden øvre arbejdstid. 
Vi ønsker stillingen besat den 1. december 2025 eller hurtigst muligt herefter.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi straffeattest samt referencer. 

Mere information  
Ring til områdechef Signe Grauslund på 26 37 88 75 og bestyrelsesformand Lisbet Due Madsen på 22 32 63 56 for at høre mere om stillingen og dine muligheder som leder i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.  

Søg via linket senest søndag den 21. september 2025
Du bedes sende CV samt motiveret ansøgning.
Vi afholder 1. samtaler mandag den 29. september 2025 og 2. samtaler torsdag den 9. oktober 2025. 
Kandidater, der går videre til 2. samtale, kommer gennem et testforløb mellem samtaler samt en case i forbindelse med 2. samtalen. 

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk