Ambitiøs og engageret pædagog til KKFO ved Bellahøj Skole (35 timer om ugen)

Søg jobbet

Pædagogik
Deltid - alt under 37 timer
Fastansættelse

Bellahøj Skole er en skole, hvor bevægelse, motorik og fællesskab spiller en vigtig rolle i hverdagen.

Vores fysiske rammer giver gode muligheder for at arbejde aktivt med bevægelse – både i undervisningen og i KKFO’en.

KKFO’en består af to afdelinger med ca. 200 børn, og vi arbejder tæt sammen med skolen om at skabe en god og sammenhængende hverdag for børnene.

Vores hverdag er præget af værdierne:

  • Fællesskab
  • Faglighed
  • Respekt

Vi ligger i et område med stor diversitet blandt børnene, og vi ser det som en styrke. Derfor arbejder vi målrettet med at skabe inkluderende fællesskaber, hvor alle børn oplever at høre til, og vores slogan er derfor også Mangfoldighed styrker os – fællesskabet forbinder os.

Din rolle hos os
Som pædagog hos os arbejder du både i KKFO og skolen. Du bliver en del af et årgangsteam, hvor du samarbejder tæt med lærere og andre pædagoger om børnenes trivsel og læring.

Du vil både planlægge aktiviteter, indgå i undervisningen og være med til at skabe gode fællesskaber omkring børnene.

En typisk dag kan for eksempel indeholde

  • Aktiviteter i KKFO med fokus på leg, bevægelse og fællesskab
  • Samarbejde med lærere i undervisningen
  • Planlægning af pædagogiske aktiviteter
  • Tæt samarbejde med kolleger om børnenes trivsel og udvikling

Vi lykkes, når børnene lykkes – bag glade og livsduelige børn i læring ligger et stort stykke pædagogisk arbejde.

De fysiske rammer er bygget til at arbejde med idræt og bevægelse, så hvis du brænder for at inkorporere bevægelse i dine aktiviteter eller understøttende undervisning, er der gode muligheder her.

Vi kan tilbyde

  • En fast stilling på 35 timer ugentligt, hvor fordelingen hedder 27 timer i KKFO’en og 8 timer på skolen, men med mulighed for justeringer
  • En KKFO bestående af to afdelinger med 200 børn
  • Medansvar for vores børns læring og trivsel i både KKFO og skole
  • En skole og KKFO der vil kendes på fagligt højt niveau og høj elevtrivsel
  • Engagerede kollegaer, et godt fællesskab og gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • Humor i hverdagen

Vores forventninger til dig

  • Du har en relevant uddannelse som pædagog og gerne erfaring fra arbejde på en skole
  • Du brænder for at skabe et inkluderede læringsmiljø for alle børn
  • Du kan medvirke til at forene forskellige interesser og personligheder i et fælles værdigrundlag
  • Du er fleksibel og omstillingsparat i en travl hverdag
  • Du arbejder struktureret og følger opgaver til dørs
  • Du ønsker at indgå i et tæt samarbejde både i skole og KKFO og fortsat udvikle teamarbejdet
  • Du er positiv og imødekommende
  • Du er stabil og indstillet på at arbejde i tidsrummet kl. 6.45-17.00
  • Du sætter humor på dagsorden

Ansættelsesvilkår
Løn er fastsat efter gældende overenskomst. Overenskomsten sikrer, at lønnen er i overensstemmelse med de aftaler, der er indgået mellem kommunen og de relevante fagforeninger.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte KKFO-leder Morten Thøgersen på 60 87 25 70. Du kan også læse mere på vores hjemmeside. 

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest torsdag den 26. marts 2026
Vi forventer at afholde samtaler fredag i uge 13.