Alsidig slagtøjslærer til Københavns Musikskole

Søg jobbet

Undervisning
Deltid - alt under 37 timer
Fastansættelse

Københavns Musikskole udvider igen kapaciteten, og fra sæsonen 2026/27 søger vi en slagtøjslærer, som kan varetage undervisning i såvel trommesæt som pauker, marimba og øvrigt orkesterslagtøj.

Som vores nye slagtøjslærer bliver du en del af en slagtøjsafdeling med en lang og stærk tradition, som har stort fokus på samarbejde og udvikling. Fællesskabet er stærkt, og spilleglæden stor.

I ansættelsen – som får et ugentligt timetal på ca. 8/37 - indgår både soloundervisning, holdundervisning, sammenspil og en karrusel, samt forberedelse, diverse møder og workshops/koncerter.

Undervisningen foregår tirsdag eftermiddag/tidlig aften på Øster Farimagsgades skole.

Der er i Københavns Musikskole et stærkt fokus på opbyggelsen af solide teams på den enkelte skole, vi underviser på. Du vil derfor få muligheden for at træde ind i et tæt kollegaskab, og derigennem kunne præge både din egen og dine kollegaers arbejdshverdag.

Vi har følgende forventninger til dine kompetencer og erfaring

  • En videregående musikfaglig uddannelse, helst fra musikkonservatorium eller anden uddannelsesinstitution på tilsvarende niveau
  • Undervisningserfaring fra musikskole eller lignende
  • Lyst til at indgå i et forpligtende samarbejde med skolens ledelse, lærere og øvrigt personale

Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation. Vi ønsker stillingen besat den 1. september 2026, eller før hvis muligt.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Musikskolens souschef Kristina Husum på 21 13 44 17.

Læs mere om os på www.musikskolen.kk.dk

Søg via linket senest onsdag den 5. august 2026
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler onsdag den 12. august.