Akademisk medarbejder til politisk betjening af beskæftigelses-, integrations- og erhvervsborgmesteren

Søg jobbet

Politik og administration
Fuldtid
Fastansættelse

Vil du helt tæt på en borgmesters hverdag og de politiske beslutningsprocesser på Københavns Rådhus?
Har du politisk forståelse og kan navigere i en omskiftelig hverdag?

Så er du måske vores nye medarbejder til politisk betjening i Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen.

Vi søger en medarbejder til politisk betjening, der sammen med resten af sekretariatet sikrer, at borgmesteren er klædt på til sit udvalgsarbejde og understøtte længerevarende strategiske projekter på fagområdet. Det er vigtigt, at du er i stand til at navigere i beslutningsprocesserne på Københavns Rådhus og selv sætte dig ved tasterne for at understøtte borgmesteren. Du får en vigtig rolle i Ledelsessekretariatet i Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen, hvor du arbejder i krydsfeltet mellem politik, forvaltning og omverden.

Om os
I denne stilling bliver du en del af Ledelsessekretariatet i Københavns Kommunes Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltning. Ledelsessekretariatet har bl.a. til opgave at sikre en fagligt stærk rådgivning af borgmester og direktion samt Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsudvalget. Ledelsessekretariatet har derudover også ansvaret for presse- og kommunikationsindsatsen i forvaltningen.

Om stillingen
Dine opgaver vil være at betjene beskæftigelses-, integrations- og erhvervsborgmesteren i tæt samarbejde med resten af Ledelsessekretariatet og resten af Centralforvaltningen. Dine opgaver vil bl.a. være at

  • udarbejde faglige notater, oplæg og mødemateriale til borgmesteren
  • omsætte borgmesterens strategiske dagsordener til konkrete projekter/handlinger
  • bistå med forberedelse af besøg og arrangementer i tæt samarbejde med borgmesterens forkontor
  • fungere som bindeled mellem borgmesteren, Ledelsessekretariatet og resten af forvaltningen

Om dig
Du er enten nyuddannet eller har nogle års erfaring på arbejdsmarkedet i en lignende stilling eller en generaliststilling. Du er struktureret, fleksibel og serviceminded. Herudover er du politisk og strategisk tænkende og en person, der formår at tage initiativ i en ofte uforudsigelig og omskiftelig hverdag. Vi lægger vægt på, at du

  • har en akademisk samfundsfaglig uddannelse fx cand.scient.pol. eller cand.polit.
  • har et veludviklet blik for politiske dagsordener og beslutningsprocesser
  • er dygtig på skrift og effektivt kan omsætte komplekse sager til letforståeligt sprog
  • er stærk i processer og kan håndtere mange sideløbende opgaver
  • er idérig, handlekraftig og i stand til at træffe selvstændige beslutninger
  • har organisatorisk forståelse og er god til at kommunikere med kolleger og chefer
  • er god til at samarbejde og er løsningsorienteret i din tilgang til arbejdet

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse. Stillingen er en fuldtidsstilling med fleksibel arbejdstid. Tiltrædelse hurtigst muligt og senest den 1. april 2026. Ansættelsessted er Københavns Rådhus.

Mere information
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for strategi og politisk betjening Daniel Branislav Christensen på 23 10 62 47 eller sekretariatschef Trine Korsgaard på 25 80 90 12. Du kan læse mere om Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen på vores hjemmeside.

Søg via linket senest søndag den 22. februar 2026
Vi forventer at holde 1. samtaler tirsdag den 24. februar. Såfremt du går videre til 2. samtale, som forventes afholdt torsdag den 26. februar, skal du derudover afsætte et par timer til at løse en case i løbet af den onsdag den 25. februar.

Om Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen
Som landets største beskæftigelsesforvaltning hjælper vi københavnerne med at få et job eller en uddannelse og sørger for forsørgelsesgrundlaget for dem, der står uden for arbejdsmarkedet. Vi styrker sammenhængskraften i Danmarks internationale storby ved at støtte flygtninge og indvandrere i at finde deres plads i fællesskabet. Samtidig bidrager vi til erhvervslivets vækst ved at skabe gode rammer for virksomhederne og matche ledige med relevante arbejdspladser. I vores forvaltning er trivsel i fokus, og vi har en kultur præget af høj faglighed, hvor der er plads til dine idéer og input.