Akademisk konsulent til barselsvikariat i sundhedsteamet i Københavns Kommunes børne- og ungdomsforvaltning

Søg jobbet

Pleje og sundhed
Fuldtid
Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

I Børne- og Ungdomsforvaltningen søger vi en barselsvikar til sundhedsteamet. Sundhedsteamet understøtter ledelsen af sundhedsplejeområdet og samarbejder med øvrige forvaltninger om forskellige sundhedsmæssige tiltag for at forbedre børns sundhed og trivsel.

På sundhedsplejeområdet understøtter vi implementering af centrale indsatser, vi udarbejder vejledninger og datapakker, forbereder og indkøber centrale kompetenceudviklingsindsatser og driver forskellige indsatser.

Vi udarbejder mødemateriale, styrer budgetposter, håndterer borgerhenvendelser, aktindsigter mv.

Det er en fordel, at du

  • har en relevant akademisk uddannelse, fx sundheds- eller samfundsfaglig, og gerne viden fra sundhedsområdet
  • er god til at skabe overblik og formulere dig klart og præcist, så det er let forståeligt
  • har flair for data og kan navigere i og anvende forskellige IT-systemer herunder Office-pakken
  • har erfaring med at udarbejde beslutningsoplæg, mødemateriale og strukturere beslutningsprocesser
  • arbejder struktureret og er vant til at tage ansvar
  • kan navigere i en politisk styret organisation

Derudover er det en fordel, at du er god til at samarbejde. Københavns Kommune er en stor og kompleks organisation, og du vil have mange samarbejdspartnere i dine opgaver.

At være god til at samarbejde, sætte andres perspektiv i spil, være fleksibel, serviceminded og løsningsorienteret er nogle af vores kerneværdier, og vi prioriterer derfor også at opbygge et godt og stærkt samarbejde i gruppen, så vi kan hjælpe hinanden med at løse opgaverne.

Vi vil fremhæve, at du får

  • et spændende og attraktivt job på en af landets største arbejdspladser
  • et stærkt fagligt miljø omkring arbejdet med børn og unge
  • gode og dygtige kolleger med en åben og uhøjtidelig omgangstone
  • gode udviklingsmuligheder både fagligt og personligt
  • godt arbejdsmiljø med balance mellem arbejds- og privatliv

Din daglige arbejdsplads bliver i Bydækkende Center for Unge og Special på adressen Gyldenløvesgade 15, 1600 København V − kun en kort gåtur fra Københavns Rådhus og tæt på Vesterport Station.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. 

Stillingen er et barselsvikariat på 37 timer ugentlig. Tiltrædelse pr. 1. april 2026.

Yderligere information
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte faglig chef for Special og Sundhed Gitte Abildlund Brorsen på 20 49 21 40 eller chefkonsulent Anne Maj Denbæk på 30 68 72 35. Du kan læse mere om Københavns Kommune og Børne- og Ungdomsforvaltningen på www.kk.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest torsdag den 12. februar 2026