Afløser i hjemmet til pige på 5 år efter § 84 i lov om social service
Vil du gøre en forskel for en familie, der har brug for et pusterum i hverdagen?
Som forældrenes afløser i hjemmet skal du hjælpe en 5-årig pige, der har infantil autisme. Opgaven består i at skabe tryghed, nærvær og støtte pigen i hendes hverdag gennem leg, struktur og genkendelighed. Du skal være en rolig og tålmodig støtteperson, som kan hjælpe med at skabe gode, overskuelige aktiviteter og give forældrene mulighed for et pusterum.
Om jobbet
Pigen har infantil autisme og har derfor brug for tydelig struktur og forudsigelighed i samværet. Det er en fordel, hvis du har kendskab til autismeområdet eller erfaring med børn med særlige behov.
Hun trives bedst, når omgivelserne er rolige og forudsigelige, og hun holder af leg, musik og korte gåture. Arbejdet foregår i tæt samarbejde med forældrene, som vil introducere dig til pigens rutiner og behov.
Ideelt set
- er du rolig, omsorgsfuld og tålmodig
- har du lyst til at gøre en forskel i et barns liv
- har du gerne erfaring med eller uddannelse inden for pædagogik, social- og sundhedsarbejde eller lignende
- er du stabil og ansvarlig i dit arbejde
Arbejdssted og løn
Da en del af tjenesten kan involvere ekskursioner, kan arbejdsstedet variere. Dog vil der være base i 2400 København NV.
Timelønnen for afløsere er kr. 132,51 i timen.
Vil du vide mere?
Ved spørgsmål kan du kontakte Caroline Stubberg på 24 66 93 10 eller skrive en mail til DSIparagraf84@kk.dk.
Når du søger denne stilling, giver du samtykke til, at Københavns Kommune må videregive relevante oplysninger om dig til barnets forældre, så det bedste match kan opnås. Dette er nødvendigt, da forældrene beslutter hvem der skal tages i betragtning for ansættelse. Hvis forældrene ser dig som et muligt match, vil Københavns Kommune formidle den videre kontakt mellem dig og den givne familie.
Søg via linket senest mandag den 31. august 2026