Afløser i hjemmet til dreng på 5 år efter § 84 i lov om social service
Vil du gøre en forskel for en familie, der har brug for et pusterum i hverdagen?
Som familiens afløser i hjemmet skal du hjælpe en dreng på fem år med leg, støtte i hverdagsrutiner og tryg voksenkontakt. Det kan være ture på legepladsen eller ud og spise pommes frittes eller bare hænge ud med ham i lejligheden, mens familien er ude.
Om jobbet
Drengen har autisme, så det vil være en fordel, hvis du har kendskab til området og lyst til at gøre en positiv forskel i hans liv. Han er glad for fysisk aktivitet, løbehjul, gåture, fangeleg og lege på legeplads. Han er en glad og aktiv dreng, som hurtig tager imod nye mennesker med stor glæde. Han interesserer sig også meget for dyr og dinosaurer. Han kommunikerer oftest gennem enkle sætninger, men mestrer endnu ikke turtagning og samtale i nævneværdig grad. Han har naturligvis brug for forudsigelighed og struktur, men så længe der er en voksen, der tager teten, har han det fint med at følge trop.
Ideelt set er du
- rolig, tålmodig og nærværende
- god til at skabe tillid og tryghed
- erfaren med eller interesseret i autismeområdet
- fleksibel i forhold til arbejdstider
- i stand til at arbejde selvstændigt og tage initiativ
Hvis du har lyst til at hjælpe en familie med aflastning og samtidig gøre en meningsfuld forskel for en glad dreng, glæder familien sig til at høre fra dig.
Ansættelsesvilkår
Den maksimale arbejdstid er 16 timer om måneden, som aftales løbende med familien. På nuværende tidspunkt ønskes tjeneste primært aften og weekender. Vagter vil typisk være mellem tre-syv timer. Transporttiden til og fra familiens hjem beregnes ikke som arbejdstid. Da en del af tjenesten kan involvere ekskursioner, kan arbejdsstedet variere. Dog vil der være base i København Ø. Timelønnen for afløsere er kr. 132,51 i timen.
Mere information
Har du spørgsmål, kan du kontakte Ledsagerordningen på 33 17 62 20.
Søg via linket senest torsdag den 24. juli 2025
Når du søger denne stilling, giver du samtykke til, at Københavns Kommune må videregive relevante oplysninger om dig til barnets forældre, så det bedste match kan opnås. Dette er nødvendigt, da forældrene beslutter hvem der skal tages i betragtning for ansættelse. Hvis forældrene ser dig som et muligt match, vil Københavns Kommune formidle den videre kontakt mellem dig og den givne familie.