Afløser i hjemmet til dreng på 13 år efter §84 i lov om social service

Søg jobbet

Øvrige
Deltid - alt under 37 timer
Studenterjob/fritidsjob

Vil du gøre en forskel for en familie, der har brug for et pusterum i hverdagen?

Jobbeskrivelse
Som forældrenes afløser i hjemmet, skal du hjælpe en dreng på 13 år.

Om jobbet
Drengen har autisme, så det vil være en fordel, hvis du har kendskab til området eller interesse i at lære om børn med særlige behov.

Han er kognitivt normal for sin alder. Han har svært ved at følge instruktioner, men samtidig stiller han krav til sine omgivelser.

Drengen kan lide at snakke om alle mulige ting, bygge Lego, male, svømme, cykle og lignende.

Arbejdstid
Den maksimale arbejdstid er 13,5 timer om måneden, og aftales løbende med familien. På nuværende tidspunkt ønskes der tjeneste i weekenderne om dagen/tidlig aften.

Transporttiden til og fra familiens hjem beregnes ikke som arbejdstid.

Arbejdssted og løn
Da en del af tjenesten kan involvere ekskursioner, kan arbejdsstedet variere. Dog vil der være base i Vanløse.

Timelønnen for afløsere er kr. 132,51 i timen.

Yderligere oplysninger
Ved spørgsmål kan Ledsagerordningen kontaktes på 33 17 62 20.

Når du søger denne stilling, giver du samtykke til, at Københavns Kommune må videregive relevante oplysninger om dig til barnets forældre, så det bedste match kan opnås. Dette er nødvendigt, da forældrene beslutter hvem der skal tages i betragtning for ansættelse. Hvis forældrene ser dig som et muligt match, vil Københavns Kommune formidle den videre kontakt mellem dig og den givne familie.

Søg via linket senest onsdag den 9. oktober 2025