Afdelingsleder til Sølvgades Skole – er du klar til at tage ansvar for skolens ressourcecenter og være en stor del af mangfoldige børnefællesskaber?

Søg jobbet

Ledelse
Fuldtid
Fastansættelse

Sølvgades Skole er den lille skole med det store hjerte, og vi arbejder ud fra skolens motto: At have lysten til at lære, være nysgerrige, selvstændige og ansvarlige. Vi ligger i hjertet af Indre By i København og er Danmarks ældst fungerende folkeskole, grundlagt i 1847. Skolen har 440 elever fra børnehaveklasse til og med 9. klasse fordelt på to spor. Der er en aktiv og konstruktiv forældregruppe og skolebestyrelse. Skolen er en aktiv medspiller i lokalområdet i Indre By og anerkendt og søgt i lokalområdet. Vi vægter højt at

  • der er arbejdsglæde for både elever og voksne
  • der er et aktivt og tæt teamsamarbejde
  • kunne tage udgangspunkt i de forskellige forudsætninger, behov og interesser, eleverne har
  • eleverne fastholder deres naturlige nysgerrighed og åbenhed
  • der er et tæt og forpligtende samarbejde med forældrene

Vi søger nu en afdelingsleder, der kan lede vores ressourcecenter, samarbejde tæt med lærere og pædagoger og sikre et inkluderende læringsmiljø for alle elever.

Om stillingen
Som afdelingsleder på Sølvgades Skole får du ansvar for at lede vores ressourcecenter samt afholde statusmøder og revisitationsmøder i forbindelse med vurdering om ansøgning af specialpædagogisk bistand.

Du vil også arbejde tæt sammen med overgangspædagogerne omkring vores arbejde med mangfoldige børnefællesskaber. Udover at lede ressourcecenteret skal du også være indstillet på også at varetage undervisning eller andet relevant arbejde i forhold til din uddannelse.

Du får 32 gode kolleger, som er hjælpsomme, sociale og parate til at modtage en ny samarbejdspartner.

Vi tager for givet, at du er glad for at arbejde med børn, og vi lægger vægt på, at du

  • er læreruddannet eller har tilsvarende relevant uddannelse
  • vil være en del af en velfungerende ledelsesteam, som består af KKFO-leder, souschef og skoleleder
  • er fleksibel og i stand til at tilpasse dig et travlt og dynamisk arbejdsmiljø
  • er frisk på at have sygetelefonen og vikardække tre dage om ugen
  • er stærk i kommunikation og kan arbejde tæt sammen med både elever, lærere og forældre
  • har lyst til at arbejde med inklusion og mangfoldighed og ser muligheder frem for begrænsninger
  • er en positiv og handlekraftig leder, der tør tage ansvar og arbejde selvstændigt

Vi tilbyder

  • en spændende og meningsfuld lederstilling i et dynamisk og lærende fællesskab
  • et arbejdsfællesskab, hvor vi arbejder med trivsel, udvikling og et inkluderende læringsmiljø
  • mulighed for at præge skolens videre udvikling og arbejde tæt sammen med et engageret team af kolleger
  • at blive en del af et velfungerende ledelsesteam med høje ambitioner

Er du ny på lederområdet? Det gør ikke noget! Vi søger en person med lysten til at udvikle sig og tage ansvar – ledelseserfaring er ikke et krav, men en fordel.

Ansættelsesvilkår
Stillingen en fast og på fuld tid med opstart den 1. januar 2026 eller snarest herefter. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Er du interesseret – og tænker du ...'ja'?
Du er meget velkommen til at ringe til skolens kontor på 33 66 12 87 og aftale et besøg på skolen, hvor du kan få mere information om stillingen og møde vores dygtige medarbejdere.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Vi ser frem til at høre fra dig.

Søg via linket senest tirsdag den 25. november 2025
Vi holder samtaler mandag den 1. og evt. 2. samtaler mandag den 8. december.