Nu kan du igen ringe til Københavns kommunes hovednumre

Vi har i dag haft et teknisk nedbrud, som gav udfordringer med at komme igennem til Københavns Kommunes hovednummer. 
Leverandøren har fundet og udbedret fejlen. Du kan derfor igen ringe til Københavns Kommune, som du plejer. 
Vi beklager de gener, det eventuelt har medført.

Afdelingsleder til indskolingen på Kirsebærhavens Skole

Søg jobbet

Ledelse
Fuldtid
Fastansættelse

Vil du være med til at videreudvikle en stærk indskoling på en skole i bevægelse, hvor fællesskab, relationer og samarbejde bærer hverdagen?

Vil du samtidig være med til at forme en skole midt i et engageret lokalområde? Og vil du være en del af et nyt og stærkt ledelsesteam med børnene på sinde?

Kirsebærhavens Skole søger en afdelingsleder med tiltrædelse 1. august 2026 eller før.

Om os
Kirsebærhavens Skole er en skole i udvikling. Efter vores opsplitning i august 2025 er vi stadig i gang med at finde vores form, og det gør vi sammen.

Vi er en skole i vækst med stigende elevtal og en omfattende ombygning foran os. Det betyder, at vi udvikler vores rammer og vores praksis samtidig og derfor har vi valgt at udvide ledelsesteamet.

Vi ser skolen som en aktiv del af lokalområdet. Et sted hvor børn, forældre og medarbejdere skal opleve tryghed, tilhørsforhold og deltagelsesmuligheder.

Vores hovedopgave i ledelsesteamet er tydelig. Vi skal skabe de bedst mulige betingelser for at medarbejderne kan lykkes med at skabe motiverende lærings- og udviklingsmiljøer, hvor alle børn har tydelige deltagelsesmuligheder.

Hos os er ledelse noget vi skaber i relationer tæt på praksis og i fællesskab.

Vi søger en leder, der kan stå i det, der endnu ikke er færdigt, og som har lyst til at udvikle det sammen med os andre.

Hos os får du

  • en skole i udvikling, hvor du får reel indflydelse på retning og praksis
  • et nyt ledelsesteam, hvor vi arbejder tæt sammen og bruger hinanden aktivt
  • engagerede medarbejdere, der vil børnene, deres faglighed og deres samarbejde
  • mulighed for at udvikle stærke fællesskaber og motiverende udviklingsmiljøer sammen med andre
  • en hverdag med både kompleksitet, mening og mulighed for at gøre en forskel

Din rolle hos os
Du bliver afdelingsleder for 0.–2. klasse og får personaleansvar for medarbejderne i afdelingen.

Du får samtidig en central rolle i at skabe sammenhæng i børnenes hverdag på tværs af skole og KKFO i tæt samarbejde med KKFO-lederen.

Dine opgaver bliver blandt andet at

  • lede og udvikle indskolingen i tæt samspil med årgangsteam
  • styrke og udvikle samarbejdet mellem skole og KKFO i både struktur og praksis
  • have fælles ledelsesansvar sammen med KKFO-lederen for overgangspædagoger og vores arbejde med trygge overgange fra dagtilbud til skole og fritidstilbud
  • understøtte årgangsteamene som de bærende professionelle fællesskaber omkring børnene

Opgaver og ansvarsområder i ledelsesteamet fordeles i fællesskab og vi løfter opgaven sammen.

Vi forestiller os, at du

  • har erfaring med – eller interesse for – pædagogisk og didaktisk ledelse i indskoling og/eller fritidstilbud
  • har blik for både relationer, fællesskaber og hovedopgave
  • kan arbejde tværprofessionelt og skabe tillidsfulde samarbejder
  • er tydelig i din ledelse og samtidig nysgerrig og lyttende
  • ser kvalitet som noget, vi skaber sammen
  • arbejder aktivt med at få forskellige perspektiver og fagligheder i spil
  • møder andre med nysgerrighed og omsorg og bidrager til en stærk holdånd i samarbejdet
  • kan balancere retning og involvering i en hverdag med mange perspektiver
  • har gennemført en lederuddannelse eller er indstillet på at tage en

Det vi insisterer på
På Kirsebærhavens Skole arbejder vi værdibåret. Det betyder, at vores retning ikke kun står i dokumenter, men skal kunne mærkes i hverdagen.

Vi er særligt optaget af

  • mangfoldige børnefællesskaber hvor alle børn oplever at høre til har tydelige deltagelsesmuligheder og er på sinde
  • psykologisk tryghed i vores samarbejde og i måden vi udvikler og afprøver praksis på
  • stærke årgangsteam som omdrejningspunkt for praksis, udvikling og fleksibilitet.
  • sammenhæng i børns liv på tværs af skole, KKFO, klub, fritidsaktiviteter og familie
  • et fælles ansvar for at lykkes, også når det bliver svært og kræver, at vi bliver i det sammen

Du bliver en del af et ledelsesteam, hvor vi

  • arbejder tæt sammen og bruger hinanden aktivt i hverdagen
  • prioriterer ærlighed og en uformel og tryg tone
  • tager fælles ansvar for skolens samlede opgave
  • udvikler vores egen ledelsespraksis løbende
  • bliver i det sammen, også når det er svært

Ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.  
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt. 
Vi ønsker stillingen besat den 1. august 2026 eller gerne før. 
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer. 

Mere information  
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte skoleleder Jimi Willesen på 21 75 42 06 eller souschef May Schartau Schow på 24 25 47 92.

Søg via linket senest torsdag den 21. maj 2026
Første samtalerunde den 26. maj fra kl. 16.00 og evt. anden samtalerunde den 27. maj fra kl. 15.30.