Afdelingsleder til botilbuddene Dannebrogsgade og Saxogade

Søg jobbet

Ledelse
Fuldtid
Fastansættelse

Er du passioneret omkring ledelse, udvikling og relationer? Har du ambitioner om at lede en fagligt og socialt stærk personalegruppe, og formår du at skabe følgeskab?

Så kan det være dig, vi søger som vores nye afdelingsleder.

Vores nuværende afdelingsleder har været hos os i 5 år nu og har fået lyst til at prøve noget nyt. Vi er derfor på udkig efter en positiv og engageret afdelingsleder, der kan være med til fortsat at drive udviklingen hos os. Du er en ansvarlig medspiller, der tror på, at et stærkt fællesskab er grundlaget for en god arbejdsplads.

Om botilbuddene
Botilbuddene i Dannebrogsgade og Saxogade er § 105-tilbud, der p.t. huser 47 voksne borgere i alderen 32-70 år, som alle bor i egne lejligheder. Borgerne har psykiske lidelser, og flere har også somatiske diagnoser og/eller et aktivt forbrug af rusmidler.

De 14 medarbejdere, som er fordelt på to adresser, fungerer som kontaktpersoner, der understøtter borgernes ønske om et meningsfuldt liv. Personalegruppen suppleres også af elever, studerende og vikarer. Vi prioriterer samarbejde og trivsel højt for både borgere, medarbejdere og eksterne samarbejdspartnere.

I vores dagligdag arbejder vi i dialog med borgerne, og formulerer sammen deres mål. Vi følger og træner med borgerne, når de skal til aftaler og aktiviteter uden for botilbuddet, samt støtter til praktiske opgaver i boligen. Nogle af borgerne er beskæftiget uden for huset.

Vi har ikke fælleslokaler, arbejdet foregår i borgerens bolig, og vi har fokus på, at borgerne opbygger relationer og meningsfulde aktiviteter i nærmiljøet.

Faglig profil
Den ideelle kandidat har en stærk og udviklingsorienteret faglig profil med relevant socialfaglig eller sundhedsfaglig grunduddannelse. Du skal have en helhedsorienteret tilgang til samarbejdet med borgerne med udgangspunkt i borgerens livskvalitet, selvbestemmelsesret og individuelle behov. Erfaring med ledelse inden for specialområdet er ønskeligt.

Du vil i tæt samarbejde med tilbudslederen sikre den pædagogiske, socialfaglige og sundhedsfaglige kvalitet samt fremme den videre, positive udvikling af dokumentation.

Vi tilbyder

  • indflydelse i en dynamisk og udviklingsorienteret arbejdsplads
  • et spændende, fagligt udfordrende arbejdsfællesskab
  • en tværfaglig, stabil og fagligt stærk medarbejdergruppe
  • en arbejdsplads med fokus på naturterapi og nysgerrighed på regenerative ledelsesredskaber
  • et grundigt introduktionsforløb
  • personlig og ledelsesmæssig udvikling

Dine opgaver vil blandt andet omfatte

  • daglig sparring og ledelse af den faglige indsats med fokus på recovery og rehabilitering
  • indflydelse på og planlægning af den daglige drift inkl. vagtplanlægning samt medansvar for at budgettet overholdes
  • dit bidrag til et fortsat positivt arbejdsmiljø

Vi forventer, at du

  • kontinuerligt er motiveret til at udfordre og udvikle både faglighed og kultur
  • er i stand til at navigere i komplekse, foranderlige og belastende situationer
  • udøver ledelse med en anerkendende og tillidsbaseret tilgang
  • anerkender vigtigheden af at inddrage medarbejdere og borgere i beslutninger
  • er nærværende, engageret og tydelig i din ledelse

Ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.  
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt. 
Vi ønsker stillingen besat den 1. november 2025 eller snarest muligt. 
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi straffeattest samt referencer. 

Mere information  
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte tilbudsleder Lotta Göstasson på 21 55 16 65.

Vi har sjældent behov for at rekruttere, så vi glæder os til at læse din ansøgning.

Din ansøgning skal vedlægges dokumentation for gennemført uddannelse.

Søg via linket senest onsdag den 3. september 2025
Vi afholder samtaler i uge 37.