Afdelingsleder som er optaget af høj faglighed og gode overgange til Ungeområdet i Din Sociale Indgang

Søg jobbet

Ledelse
Fuldtid
Fastansættelse

Vil du stå i spidsen for en afdeling, hvor medarbejdere arbejder med unge borgere i komplekse livssituationer – og samtidig være med til at udvikle en organisation i bevægelse?
Vi søger en afdelingsleder til UNG HUF, som er målgrupper med unge, der har funktionsnedsættelser indenfor hjerneskade, udviklingshandicap og fysiske handicap. Vi søger en afdelingsleder, der motiveres af at skabe retning, udvikle medarbejdere og sikre høj faglig kvalitet i arbejdet med målgrupperne.

Du bliver en del af en organisation i udvikling, hvor vi løbende arbejder med at styrke og udvikle samarbejdet. I Ungeområdet er vi en ledergruppe bestående af 5, hvor vi arbejder med fælles retning og understøtter hinanden til sammen at lykkes.

Om Ungeområdet i Din Sociale Indgang
Din Sociale Indgang er Socialforvaltningens fælles indgang til støtte for borgere med psykisk sårbarhed, sociale udfordringer eller handicap. Her arbejder vi helhedsorienteret og tværfagligt for at skabe de bedste løsninger for borgerne.

Vi er i alt fire afdelinger i Ungeområdet. Som afdelingsleder i UNG HUF er målgruppen unge med komplekse støttebehov, som lever med både fysiske og kognitive udfordringer. Vores myndighedssagsbehandlere yder råd og vejledning, foretager afklaringer og udredninger og træffer afgørelser for de unge.

I Ungeområdet lægger vi vægt på, at sagsbehandlingen lever op til borgernes retskrav og til god forvaltningsskik. Særligt for Ungeområdet skal vi sikre en god overgang til voksenlivet, og her spiller du en særlig rolle så dette lykkes i samarbejdet med børneområdet.

Din rolle som afdelingsleder
Som afdelingsleder sætter du retning for afdelingen og skaber gode rammer for medarbejdernes arbejde. Du har ansvar for den daglige ledelse, for at sikre kvalitet og fremdrift i opgaveløsningen og for at bidrage til den fortsatte faglige udvikling af din afdeling og af området i tæt samarbejde med den øvrige ledergruppe.

Du får en central rolle i at balancere drift, faglig udvikling og samarbejde – både internt i organisationen og med eksterne aktører omkring borgernes forløb.

I rollen som afdelingsleder vil dine vigtigste opgaver blandt andet være at

  • skabe gode rammer for trivsel, samarbejde og medarbejderinddragelse, så medarbejderne oplever høj psykologisk tryghed
  • bidrage til udviklingen af faglige indsatser og arbejdsformer
  • samarbejde med interne og eksterne aktører omkring borgernes forløb
  • indgå aktivt i ledergruppen og bidrage til fælles retning og prioriteringer i Din Sociale Indgang
  • sikre overblik, prioritering og sammenhæng i afdelingens opgaver

Vi forestiller os, at du

  • har ledelseserfaring og motiveres af at udvikle medarbejdere og faglighed
  • har en socialfaglig baggrund, fx som socialrådgiver eller socialformidler
  • fx har en diplomuddannelse i ledelse, eller er motiveret for at tage en
  • har erfaring med, eller forståelse for, arbejdet med socialt udsatte borgere
  • kan balancere drift og udvikling i en organisation i bevægelse
  • er tydelig i din ledelse og samtidig inddragende og lyttende
  • er god til at skabe relationer og samarbejde på tværs af organisationer

Derfor skal du søge jobbet hos os – vi tilbyder

  • en lederstilling med mulighed for at præge udviklingen på området
  • engagerede og fagligt stærke medarbejdere
  • et tæt ledelsesfællesskab med sparring og kollegial støtte
  • en organisation med fokus på samarbejde, kvalitet og faglig udvikling
  • mulighed for at gøre en konkret forskel for borgere i udsatte livssituationer

Ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter gældende overenskomst for socialrådgivere, socialformidlere og/eller HK-overenskomst for administration og IT. Vi ønsker stillingen besat senest den 1. juni 2026. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi straffeattest. 

Mere information
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte områdechef Merete Lefeldt på 26 31 51 37.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest fredag den 10. april 2026
Vi holder 1. samtaler torsdag den 16. april og 2. samtaler fredag den 24. april. Der vil indgå personlighedstest i forbindelse med rekrutteringen.