Administrativ medarbejder til fakturahåndtering og samarbejde med private tandlæger i Børne- og Ungdomstandplejen
Har du erfaring med økonomi- og administrationsopgaver?
Og trives du med strukturerede processer og præcision?
Vi søger en engageret medarbejder til vores administration.
Børne- og Ungdomstandplejen i Københavns Kommune tilbyder tandpleje til ca. 140.000 børn og unge i alderen 0–21 år. Organisationen består af en central ledelse, en administrativ enhed, et kontaktcenter og fire klinikgrupper med i alt 376 medarbejdere.
Den administrative enhed understøtter både den kliniske drift og samarbejdet med private tandlæger – og det er her, du får din funktion.
Om funktionen
Du får en central rolle i håndteringen af samarbejdet med private tandlæger og sikrer korrekt administration og betaling i henhold til gældende overenskomster.
Dine primære opgaver bliver
- håndtering og betaling af fakturaer fra private tandlæger
- behandling af refusionsanmodninger fra patienter
- administration af fritvalgsaftaler
- oprettelse og vedligeholdelse af aftaler vedrørende tandplejetilbud i nabokommuner
- styring og opfølgning på rater i ortodontiske behandlinger
- løbende dialog og support til private tandlæger
Vi forventer, at du
- med fordel har kendskab til BUT-overenskomsten
- kan arbejde struktureret og selvstændigt med økonomiske og administrative processer
- har erfaring med systemer som Solteq og Kvantum SAP (en fordel)
- har stærke analytiske evner og sans for detaljen
- kommunikerer professionelt og samarbejdsorienteret
En baggrund som klinikassistent kan være en fordel, men er ikke et krav.
Vi tilbyder
- fleksordning og mulighed for hjemmearbejde
- grundig oplæring
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast fuldtidsstilling. Vi ønsker, at du kan starte den 1. maj 2026. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Mere information
Har du spørgsmål, kan du kontakte overtandlæge Majken Munkgaard Kailow på 26 73 87 73.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest mandag den 16. marts 2026
Vi forventer at holde samtaler fredag den 20. marts.