24 pædagogiske assistentelever til Københavns Kommune
Har du lyst til at uddanne dig til et arbejde med børn, unge eller voksne med særlige behov?
Københavns Kommune søger lige nu 24 pædagogiske assistentelever med uddannelsesstart den 22. januar 2024.
Som pædagogisk assistentelev i Københavns Kommune kommer du til at arbejde med børn i daginstitution, unge i fritidshjem eller ungdomsklub eller med voksne med særlige behov. Din hverdag vil blive fyldt med positive menneskelige oplevelser og faglige udfordringer.
Gennem uddannelsen får du kompetencer, så du kan planlægge og gennemføre kreative, sproglige og fysiske aktiviteter ud fra en faglig viden om, hvordan disse aktiviteter er medvirkende til at skabe en positiv udvikling hos børn, unge og voksne.
Uddannelsen indebærer, at du skal gennemføre flere praktikperioder. I den forbindelse vil du på praktikstederne få tilknyttet en engageret praktikvejleder, der sørger for at støtte dig gennem hele dit praktikforløb. Praktikvejlederen vil undervejs have fokus på din trivsel og faglige udvikling.
Mød en pædagogisk-assistentelev i Københavns Kommune.
Du skal
- have et hjerte, der banker for at skabe positive professionelle relationer til mennesker og derigennem understøtte deres sociale udvikling
- være god til at lytte, samarbejde og forebygge konflikter
- kunne og have lyst til at deltage aktivt i planlægningen og udførelsen af bevægelsesaktiviteter
- tage ansvar for din uddannelse, udvise engagement og indgå i faglig dialog
- være fortrolig med brugen af digitale medier
- kunne møde til tiden og i øvrigt følge de regler og forpligtelser, der er i en ansættelse
- have gennemført Grundforløb 2 rettet mod pædagogisk assistent inden uddannelsesstart
Ansættelsesforhold
Uddannelsesstart er den 22. januar 2024.
Din arbejdstid er gennemsnitlig 37 timer om ugen, og der vil være elevløn under uddannelsen efter gældende overenskomst.
Ved ansættelse indhenter vi børne- og straffeattest.
Mere information
Har du spørgsmål, eller har du brug for mere information, så kontakt Frank Christensen på 2046 8421.
Sammen med din motiverede ansøgning beder vi dig uploade dit CV og din uddannelsesplan og evt. andre relevante dokumenter.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Søg via linket senest søndag den 1. oktober 2023
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i ugerne 41 og 42.