1. klinikassistent til Børne- og Ungdomstandplejen i Københavns Kommune
Har du lyst til at blive en del af et velfungerende tandhjul?
Vi søger en 1. klinikassistent på fuld tid, der kan tiltræde den 1. september 2025 eller snarest derefter.
Børne- og Ungdomstandplejen i København leverer tandpleje til omkring 130.000 børn og unge fra 0 til 22 år. Vi er ca. 320 ansatte fordelt på 23 generelle tandklinikker og tre tandreguleringsklinikker, som er fordelt over byen. Derudover har vi en central administration, som også omfatter vores kontaktcenter.
Som 1. klinikassistent har du et stort ansvarsområde i tæt samarbejde med din klinikleder, de ledende tandlæger og de øvrige 1. klinikassistenter. Du har en stor berøringsflade med mange samarbejdspartnere.
Vi tilbyder
- en varierede arbejdsdag med plads til faglig udvikling
- velorganiseret og kvalitetsbevidst tandpleje med et sundt arbejdsmiljø og et stort kollegialt netværk
- en digitaliseret tandpleje både på patientjournal og røntgen
- funktion med et fagligt stærkt og engageret team
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte
- en funktion som koordinerende klinikassistent på egen klinik
- ansvarlig for at uddelegerede opgaver udføres i overensstemmelse med ren- og vedligeholdelsesinstruktionerne
- hjælpe og vejlede klinikkerne
- oplæringsansvarlig for elever
- afholde møder, husbesøg og medvirke ved ansættelsessamtaler
- udførelse af administrative- og ad hoc-opgaver
Kompetencer
Vi forventer, at du
- er uddannet og har erfaring som klinikassistent
- kan arbejde selvstændigt og har et stort overblik
- er serviceminded, god til formidling og kommunikation
- har personlige egenskaber som gode samarbejdsevner, robusthed og integritet
Ansættelsesvilkår
Du ansættes i henhold til overenskomst for klinikassistenter og aftalen om lokal løndannelse. Når du arbejder i Børne- og Ungdomstandplejen, vil din arbejdstid sædvanligvis alle dage være i tidsrummet kl. 07.46-15.10. Ud over fem ugers ferie og fem ferie-/fridage holder tandplejen lukket yderligere 20 dage om året. Disse 20 lukkedage opspares ved en reducering i din månedlige løn. Børne- og Ungdomsforvaltningen anvender straffe- og børneattest som led i rekrutteringen.
Yderligere oplysninger
Du kan få yderligere oplysninger hos souschef Hanne Gaard på 26 73 83 71. Er du nysgerrig på at vide mere om Børne- og Ungdomstandplejen i København, så besøg www.tandplejen.kk.dk, hvor du kan læse mere om Tandplejens tilbud til byens børn og unge og vores interne organisering.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og evt. dokumentation. I din ansøgning skal du give dit bud på, hvorfor du er den rette til stillingen.
Søg via linket senest søndag den 10. august 2025
Vi forventer at holde samtaler i uge 34.