Søg

Krisecentre

Hvis du er udsat for vold eller trusler om vold i din nære relation, kan et ophold på et krisecenter være en løsning for dig. Du kan henvende dig direkte i et af Københavns Kommunes krisecentre for kvinder.

Du kan frit henvende dig til et af Kommunens krisecentre. I samarbejde med dig vil krisecentret vurdere, om du er inden for målgruppen og kan få tilbudt en plads. Er der ikke plads på det specifikke krisecenter vil de forsøge at hjælpe dig videre til et andet tilbud.

På krisecentret vil du få tilbud om en opholdsplan, hvor du, sammen med din kontaktperson, aftaler hvilke konkrete ønsker og behov, du har for dit ophold. Under dit ophold samarbejder krisecentrets personale med din sagsbehandler om planen for dit ophold og din udskrivning til egen bolig.

Et ophold på et krisecenter varer som udgangspunkt 14 dage til 3 måneder, men der kan også være ophold af længere varighed.

Du betaler, som udgangspunkt, en egenbetaling (husleje) for at bo på et krisecenter.