Offentliggjort
Frist

Entrepriseudbud med forhandling: Harrestrup Å i Vigerslevparken

Københavns Kommune og HOFOR udbyder hermed opgaven: Harrestrup Å i Vigerslevparken

Opgaven

Projektet er kombineret skybrudssikring og naturgenopretning, der er placeret i Vigerslevparken i Valby i København og delvist i Hvidovre Kommune. Projektets udstrækning løber langs Harrestrup Ås forløb fra Hvidovre Station i nord til åens udmunding i Kalveboderne og breder sig ind i Vigerslevparken. Anlægsarbejderne foregår primært i og omkring åen. De vandløbsarbejder, som forudsætter tørholdelse af åen, kan som udgangspunkt alene udføres i perioden til og med september. Da parken er fredet, skal der tages hensyn til parkens plante- og dyreliv, samt vandmiljø i åen og Kalveboderne. 

Arbejderne vil blandt andet være:

  • Genslyngning og udvidelse af Harrestrup Å samt etablering af ny beplantning og aptering 
  • Fjernelse af gamle fliser i åens bund og sider og tilretning af eksisterede udløb fra HOFORs kloaksystem til åens nye forløb
  • Etablering af diger med jordvolde og plastikspuns, som skybrudsværn for matrikler langs åen i Hvidovre Kommune.
  • En del af arbejdet berører private matrikler, som indgår i arbejdsarealet, samt reetablering af disse matrikler. 
  • Entreprenørprojektering og etablering af sluse

Tilpasning af eksisterende udløb til åens nye forløb udføres for HOFOR Spildevand København A/S og HOFOR Spildevand Hvidovre A/S.

Entreprisen udbydes som én samlet hovedentreprise af Københavns Kommune (KTF) og HOFOR Spildevand Hvidovre A/S og HOFOR Spildevand København A/S (samlet benævnt HOFOR). Entreprisen omfatter arbejder for både KTF og HOFOR. 

Materiale

Udbudsmaterialet kan findes på Dalux' hjemmeside. 

Læs udbudsmaterialet på Dalux' hjemmeside

Bemærk at der løbende kan blive uploadet flere dokumenter på denne side i form af rettelsesblade eller andre meddelelser. Ansøgere opfordres på baggrund heraf til at holde sig opdaterede om sidens indhold i ansøgningsperioden.

Ansøgningsfrist

Ansøgningen om prækvalifikation skal være uploadet senest den 07.12.2026, kl. 12:00.