Solution Architect til Projekter og Tværgående Systemer i Koncern IT
Vil du være med til at sætte rammer og retningslinjer for IT-landskabet i Københavns Kommune?
Vi er Danmarks største arbejdsplads med dertil hørende kompleksitet på IT-området, herunder krav til kvalitet og sikkerhed. Vi søger en Solution Architect til et af Danmarks største IT-systemlandskaber.
I Koncern IT anskaffer, udvikler og implementerer vi IT-løsninger til gavn for borgerne i Københavns Kommune. Til at løfte denne opgave er vi på udkig efter en Solution Architect med 0-5 års erfaring, som kan oversætte og matche forretningens mange behov med kommunens tekniske krav og standarder.
Om stillingen
Som Solution Architect hos os agerer du bindeled mellem forretningen og IT, så forretningens krav bliver omsat til den rigtige tekniske løsning. Du vil ofte indgå som en del af den tidlige projektfase, der vedrører analyse og design, og du har derfor en nøglerolle i at sikre kvaliteten af vores løsninger. Du skal også arbejde tæt sammen med vores driftsafdeling, der varetager drift af mange af vores systemer, både på vores on-prem-servere og i vores voksende cloud-miljø. I jobbet som Solution Architect vil du desuden
- udarbejde arkitekturtegninger og anden systemdokumentation
- rådgive forretningen omkring gode og sikre IT-løsninger
- udarbejde non-funktionelle krav ifm. anskaffelse af IT-systemer
- få kendskab til Københavns Kommunes brede og voksende teknologiportefølje, der i dag tæller mere end tusinde IT-systemer af alt lige fra små innovative IoT-devices over fagsystemer og AI-løsninger til store platforme som Office365 og Azure
- få mulighed for at bidrage til udvikling og dokumentation af kommunens rammearkitektur, herunder byggeblokke, standarder og principper, så de er lette at forstå, genbruge og anvende på tværs af organisationen
- blive en del af et tværfagligt agilt team, hvorfor det er vigtigt, at du er indstillet på at arbejde tæt sammen med kolleger med mange forskellige faglige baggrunde
- blive en del af vores netværk for IT-arkitekter, hvor vi vægter samarbejde og faglig sparring højt
Hvem er du?
Du er ambitiøs og nysgerrig, har stor interesse for IT-arkitektur og lyst til at arbejde med de relevante tekniske arkitektur- og sikkerhedsmæssige tilgange, og du forstår nye teknologier. Du har 0-5 års relevant erhvervserfaring. Du er god til at samarbejde med fagligheder fra både forretningen og driften, og du trives med at arbejde i et team, der deler viden og sparring i agile rammer.
Din uddannelsesmæssige baggrund kan fx være datamatiker, cand.IT eller lignende. Du sidder måske i dag som udvikler, hvor du har fået kendskab til forskellige teknologier.
Hvem er vi?
Du vil blive ansat i serviceområdet Projekter og Tværgående Systemer, som er en del af Københavns Kommunes Koncern IT. Du vil blive en del af et af vores tre arkitektteams afhængigt af dine kvalifikationer – enterprise architecture, udbud eller analyse og løsningsarkitektur.
Vi er et rummeligt kontor med godt 80 medarbejdere i 11 teams og et bredt spektrum af fagligheder og personligheder. Vi arbejder primært inden for teknisk systemforvaltning, projekt- og leverancestyring, IT-arkitektur og IT-udbud. Vi sikrer stabil drift og vedligehold af hundredvis af systemer og driver nogle af de største IT-projekter i Danmark.
Vi understøtter Københavns Kommunes borgere og medarbejdere med IT-løsninger, der hjælper dem i deres dagligdag. Vi arbejder med alt fra ejendomsadministration over miljø til sundhedspleje.
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er på fuld tid og aflønning sker efter overenskomstvilkår og kvalifikationer. Vi tilbyder fleksible arbejdsforhold- og tider, relevant efteruddannelse mv. og en løn, der modsvarer dine kvalifikationer. Vi ønsker, at du kan tiltræde hurtigst muligt.
Mere information
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Heinrik Binderup Mathiasen på 24 46 39 93 eller tværgående teamkoordinator Jesper Lærkedal på 21 78 89 89.
Søg via linket senest søndag den 16. august 2026
Vi afholder samtaler løbende.
Om Koncern IT
Vi er KIT – Københavns Kommunes Koncern IT. Vi går på arbejde for at skabe en mærkbar forskel i Københavns Kommune. Vores mål er at gøre digitalisering enklere samt styrke grønnere og mere brugervenlige it-løsninger til gavn for hele København. Hver dag leverer vi stabil og sikker it-drift til over 45.000 medarbejdere. Læs mere på koncernit.kk.dk.