Projektleder til digital information om affald i Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen

Søg jobbet

Politik og administration
Fuldtid
Fastansættelse

Vil du gøre affald til noget, københavnerne gider læse om?
I Københavns Kommune arbejder vi for, at langt mere af byens affald bliver sorteret rigtigt og genanvendt, og at det føles let og meningsfuldt for den enkelte københavner. En afgørende del af det arbejde handler om at møde københavnerne dér, hvor de er, og forklare det komplekse, så det giver lyst til at handle. Derfor søger vi en erfaren projektleder, der kan tage ejerskab over dele af vores digitale dialog med borgerne om affald.

Du kommer til at samarbejde på kryds og tværs med kolleger fra affaldsområdet, kommunikation og de grafiske ressourcer om at gøre det rigtige fagligt og det fængende redaktionelt. Det gør du konkret ved finde ud af, hvad der rører sig for dine kolleger i deres opgaveløsning, og hvordan du fanger en interesse og en undren hos københavneren. Formidlingen skal ske gennem et månedligt nyhedsbrev om affald, så det når ud til så mange københavnere som overhovedet muligt, og som inviterer københavnerne til en dialog om vores ressourcer.

Om jobbet
Du skal bidrage til at hjælpe københavnerne med at sortere bedre, smide mindre ud og genbruge mere. Det handler ikke om regler og pligt, men om at gøre den gode adfærd nem, nærværende og — når det kan lade sig gøre — også gerne lidt sjov.

Dit vigtigste produkt er vores månedlige nyhedsbrev om affald. Du har det redaktionelle ansvar: fra idé og indhold til udgivelse og opfølgning. En central opgave bliver at udvikle og skalere nyhedsbrevet, så det når ud til endnu flere københavnere og at holde modtagerne engagerede over tid.

Dine opgaver bliver blandt andet at

  • samarbejde tæt med fagkolleger fra affaldsområdet, kommunikationskolleger og grafiske ressourcer
  • planlægge, skrive, redigere og udgive vores faste månedlige nyhedsbrev
  • oversætte komplekse emner om affald, sortering og genanvendelse til klart, vedkommende og handlingsanvisende indhold
  • udvikle en konkret strategi for at skalere nyhedsbrevet, så det når bredt ud blandt københavnerne, og arbejde datadrevet med tilmeldinger, åbnings- og klikrater
  • arbejde hands-on i vores CMS og udgivelsesklienter og sikre, at indholdet fungerer på tværs af vores digitale kanaler

Vi forestiller os, at du

  • er en stærk og alsidig projektleder og skribent, der kan skrive levende, præcist og målrettet til helt almindelige mennesker
  • har mangeårig erfaring med at formidle komplekse emner på skrift, så modtageren får lyst til at læse med
  • er hjemmevant i digitale kommunikationskanaler og deres backend, du arbejder fx selvstændigt i CMS-systemer og i klienter til udsendelse af nyhedsbreve
  • har erfaring med at arbejde datadrevet med digitalt indhold (fx målgrupper, segmentering, A/B-test, åbnings- og klikrater) og bruger indsigterne til at gøre indholdet bedre
  • tænker i skalering og rækkevidde: Hvordan får vi flere modtagere, og hvordan holder vi på dem?
  • kan jonglere flere opgaver og deadlines og selv tage ejerskab over et redaktionelt univers
  • trives med både det selvstændige redaktørarbejde og det tætte tværfaglige samarbejde

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra adfærds- eller kampagnekommunikation fra en politisk styret organisation og/eller med grøn omstilling.

Vi tilbyder

  • en rolle med stort fagligt ansvar og reel mulighed for at sætte dit eget aftryk på et univers under udvikling
  • en meningsfuld dagsorden, hvor dit arbejde gør en konkret forskel for byens grønne omstilling
  • dygtige og engagerede kolleger på tværs af fag og kommunikation
  • gode rammer for faglig udvikling og en uformel, ambitiøs hverdag

Om os
Du bliver en del af vores enhed Adfærd og Strategi i Område for Affald og Ressourcer, hvor vi arbejder med affald, ressourcer og adfærdsorienteret borgerdialog. Vi er optaget af at gøre den gode, bæredygtige adfærd let og attraktiv for københavnerne – og af at måle om det, vi gør, faktisk virker og skaber en forandring.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast fuldtidsstilling på 37 timer om ugen med tiltrædelse den 1. september 2026. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. 

Mere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte forretningspartner Emil Dahl-Axelsen på 21 84 25 42/fi46@kk.dk.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV.
Vi opfordrer alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Søg via linket senest fredag den 14. august 2026
Vi forventer at holde samtaler tirsdag den 18. august.

Om Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen
Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker samt foretager parkeringskontrol. Vi beskæftiger ca. 2.700 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,8 mia. kr.