Erfaren køkkenmedarbejder til Paletten på Øresundsvej
Brænder du for at tilberede inspirerende og lækker mad til børn fra 0-6 år?
Så søger vi en ny medarbejder til vores køkken i Paletten.
Paletten er en integreret institution med ca. 80 børn, hvor børnene er fordelt på fem stuer. Stillingen er i klynge G i Paletten.
Vi arbejder ud fra en måltidspolitik, hvor fokus er pædagogikkens betydning for måltidet. Vi producerer mad i vores eget køkken alle ugens dage. Børnene skal tilbydes mad til morgen, formiddag, frokost og eftermiddag, hvor det er køkkenmedarbejdernes ansvar at tilberede ernæringsrigtige måltider fra bunden, samt bestille råvarerne elektronisk. Udover dig er der en kostfaglig uddannet kok på 30 timer om ugen, som samarbejder med dig om at løse opgaverne.
Vi forventer at du
- Kan står for tilberedningen af den daglige mad produktion med 90% økologi.
- Har flair for at skabe inspirerende måltider.
- Efterlever sundhedsstyrelsen retningslinjer for kost til 0-6 årige.
- Har et godt overblik og er god til at organisere din dag i køkkenet.
- Kan stå for bestilling af varer i Kvantum og organisere en menu, der tager afsæt i Københavns Kommunes retningslinjer.
- Kan arbejde struktureret og systematisk og er god til praktiske opgaver, da jobbet også indebærer opvask.
- Kan organisere dig, så der er styr på oprydning og rengøring.
- Kan stå for elektronisk egenkontrol.
- Kan samarbejde med det pædagogiske personale i forhold til pædagogik omkring måltidet.
- Kan inddrage børnene i madlavningen og valg af menu, sammen med det pædagogiske personale.
Vi tilbyder
- Tæt samarbejde med det pædagogiske personale.
- Et godt arbejdsfællesskab, med fokus på børnene.
- Et tværfagligt samarbejde med de andre køkkener i klyngen.
- Mulighed for faglig udvikling og inspiration via kurser.
Om dig
Vi lægger stor vægt på, at du er en person med en positiv indstilling, og at du er ansvarlig og idérig.
Du skal kunne bevare arbejdsglæden, også når vi har travlt. Du skal tage medansvar for det gode arbejdsmiljø samt tage ejerskab over egen læring og faglighed. Du skal være mødestabil, fleksibel, positiv og synes, at det er sjovt at gå på arbejde.
Du kan formulere dig både mundtlig og skriftlig på dansk.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 20 timer om ugen med start den 1. august 2026.
Din daglige arbejdstid forventer vi vil ligge mellem kl. 9.00-13.00, men kan reguleres, hvis behovet viser sig.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
Som led i ansættelsesprocessen indhenter vi referencer samt straffe- og børneattest.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Anita Matic Palsmar på 21 70 62 09.
Vedhæft menuforslag, når du søger stillingen
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte et menuforslag til en uge.
Søg via linket senest søndag den 28 juni 2026.
Ansættelsessamtaler vil finde sted på Øresundsvej 10B, 2300 Kbh S.