Intern høring: Foranalysen for cykel- og gangforbindelse fra Glentevej til Hillerødgade
Indstilling
Forpersonen indstiller til Nørrebro Lokaludvalg,
- at Lokaludvalget godkender udkast til høringssvar vedr. intern høring: Foranalysen for cykel- og gangforbindelse fra Glentevej til Hillerødgade, udarbejdet af Byrum-, Miljø- og Teknikarbejdsgruppen.
Problemstilling
Klima-, Teknik- og Miljøforvalningen har lavet en foranalyse af forslaget til at forlænge den nye cykel- og gangforbindelse under højbanen fra Glentevej til Hillerødgade. Ruten og krydsningen af Hillerødgade ligger delvist i Frederiksberg Kommune. Den indgår i Grøndalsruten, der forbinder Nørrebro og Vanløse gennem Grøndalsparken. DSB projekterer allerede strækningen fra Ørnevej til Glentevej, som forventes færdig ved udgangen af 2026.
Foranalysen omfatter også et forslag til færdiggørelse af Glenteparken. Skybrudsprojektet blev ibrugtaget i 2024, men et ca. 200 m² grusareal mellem højbanen og parken er stadig uudnyttet. Foranalysen undersøger, hvordan byrummet under buerne kan aktiveres i dialog med Banedanmark og lokale aktører.
Deadline d. 6. november.
Udkast til høringssvar.:
Lokaludvalget er positive overfor omkring dette forslag om en cykel- og gangforbindelse fra Glentevej til Hillerødgade og overfor at man vil kigge på at færdiggøre Glenteparken.
Løsning
Lokaludvalget godkender udkast til høringssvar vedr. intern høring: Foranalysen for cykel- og gangforbindelse fra Glentevej til Hillerødgade, udarbejdet af Byrum-, Miljø- og Teknikarbejdsgruppen.
Beslutning
Lokaludvalget godkendte udkast til høringssvar vedr. intern høring: Foranalysen for cykel- og gangforbindelse fra Glentevej til Hillerødgade, udarbejdet af Byrum-, Miljø- og Teknikarbejdsgruppen.
Der blev stillet et ændringsforslag om at bevilge op til 10.000 kr. til en trafikanalyse:
For stemte Bjarke Kværnø, Emil Wrisberg og Kim Christensen.
Imod stemte: Bo Andresen, Gunnar Degnbol, Jesper Langebæk, Mogens Petersen og Trine Hansen.
Undlod at stemme: Agnes Hauberg, Fanny Knoll, Jiesper Pedersen, Helene Koch, Kasper Bech, Lene Enggård, Majid Kanan, Muhammad Aslam, Mustapha Echiheb, Roni Abergel, Sanne Jakobsen, Tobias Gregory og Sofie Theede.
Kim Christensen og Bjarke Kværnø afgav følgende protokolbemærkning: ”Socialdemokratiet og Venstre mener ikke at der er en sammenhæng mellem Grøndalsruten videreførsel til og gennem Nørrebro og omhandlende cykel og gangforbindelse ved Glenteparken, Lundtoftegade, Hillerødgade, Tikøbgade. Projektet skal gennemføres uden denne kobling.”