Mødedato: 15.09.2026, kl. 16:30
Mødested: Aftenskolernes Hus, Birkedommervej 43

Medlemstilskud til Vestamager Football Academy

Folkeoplysningsudvalget skal tage stilling til foreningens ansøgninger om medlemstilskud for 2025 og 2026

Indstilling

Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen indstiller,

  1.  at Vestamager Football Academy godkendes som folkeoplysende forening,
  2.  at Vestamager Football Academy bevilges medlemstilskud i 2025 for perioden marts – december, og
  3.  at Vestamager Football Academy bevilges medlemstilskud i 2026 for hele året. 

Problemstilling

Vestamager Football Academy har søgt om godkendelse som folkeoplysende forening samt medlemstilskud for både 2025 og 2026.

Ansøgningerne har været administrativt behandlet som værende behandlet i Folkeoplysningsudvalget, hvilket desværre ikke har været tilfældet.

Løsning

Vestamager Football Academy godkendes som folkeoplysende forening.

Foreningen bevilges medlemstilskud i 2025 på 2.840 kr. og i 2026 på 11.725 kr. Tilskuddene er allerede udbetalt.

Foreningen har ligeledes indsendt foreningens regnskab for 2025.

I 2025 havde foreningen 12 tilskudsberettigede medlemmer under 25 år, mens den i 2026 har 37 medlemmer under 25 år og 38 over 25 år

Økonomi

Beslutningen har ingen økonomiske konsekvenser, da tilskuddene allerede er udbetalt.

Videre proces

Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen meddeler foreningen Folkeoplysningsudvalgets beslutning.

 

Mads Kamp Hansen

                                                                                  /Marianne Kruckow

 

Til top