Pårørendevejleder i socialpsykiatrien

Er du pårørende til en ung eller voksen, der bor på et socialpsykiatrisk botilbud i Københavns Kommune, kan du få vejledning og støtte fra en pårørendevejleder.

Som pårørende til en person med en psykisk lidelse kan du stå med en følelse af at være alene, og du kan have brug for et trygt sted at vende dine tanker. Det er også almindeligt at opleve et højt niveau af stress og have brug for støtte til at forebygge fx angst og udbrændthed.

Center for Længerevarende Botilbud og Center for Midlertidige og Selvstændige Boformer har derfor etableret en pårørendevejlederfunktion, der kan støtte og vejlede dig som pårørende til en borger på et botilbud i et af de to centre.

Hos pårørendevejlederen kan du få en samtale om det, der fylder for dig. Det gælder også de tanker og bekymringer, du kan have. Du kan også få viden om de tilbud, der findes til pårørende både i og uden for kommunen. Samtalen kan både være telefonisk, over videoopkald eller fysisk – og du kan vælge at være anonym.  

Bedre Psykiatri - Landsforeningen for pårørende

Bedre Psykiatri har forskellige tilbud til dig, der er pårørende til én med psykisk sygdom eller udviklingsforstyrrelse.

Kontakt pårørendevejlederen

Hanne Skov Henriksen

Hanne Skov Henriksen

Pårørendevejleder

Center for Længerevarende Boformer

Du kan kontakte Hanne Skov Henriksen, hvis du er pårørende til en borger, der bor på et botilbud under Center for Længerevarende Boformer.

Træffetid

Du kan ringe alle hverdage undtagen fredage, hvis du vil aftale en tid til en personlig samtale, eller hvis du har spørgsmål.

Tine Thiesgaard Ovesen

Tine Thiesgaard Ovesen

Pårørendevejleder

Center for Midlertidige og Selvstændige Boformer

Du kan kontakte Tine Thiesgaard Ovesen, hvis du er pårørende til en borger på et botilbud under Center for Midlertidige og Selvstændige Boformer.