Medlemsforslag om flere kvalitetsdata til Børne- og Ungdomsudvalget
Det foreslås,
1. at Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) skal vende tilbage med en sag om, hvordan Børne- og Ungdomsudvalget fra foråret 2027 og frem årligt kan få data om den langsigtede udvikling i økonomi, personale og brugere, faglighed og trivsel indenfor udvalgte hovedområder under BUF som supplement til de øvrige opgørelser ifm. de årlige kvalitetsdrøftelser, jf. motivationen.
(Stillet af Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Venstre og Socialdemokratiet)
Motivering
Der er behov for større transparens omkring mere langsigtede udvikling i økonomien og kvaliteten af institutioner, skoler og andre tilbud for børn og unge, og hvordan den langsigtede udvikling har været inden for de forskellige områder i København.
Det skal sikre, at politikerne kan handle på et mere oplyst grundlag og at både medarbejdere, forældre og den øvrige offentlighed får en fuld indsigt i forholdene i København. Det skal samtidig give indsigt i om der er områder, som er blevet overset, og hvor der igennem årene kan være sket en udhuling af kvaliteten, eller områder hvor der kan iagttages voksende problemer sammenlignet med tidligere. Og endelig skal det modvirke mytedannelser eller misinformation om de faktiske forhold i København
Derfor skal der fremadrettet som supplement til de nuværende opgørelser om kvaliteten i de forskellige tilbud under BUF, som behandles i udvalget hvert forår, gives en opgørelse over grundlæggende data over den langsigtede udvikling inden for forskellige hovedområder. Opgørelserne skal også præsenteres for medarbejderrepræsentanterne i HOVEDMED, så alle faglige organisationer er blevet gjort bekendt med de faktiske forhold i København. Det omfatter alt sammen tal, som forvaltningen har adgang til.
Opgørelserne skal samle de tilgængelige data på bydækkende niveau og tage deres indledningsår fra senest 2010 og frem til de allernyeste tilgængelige tal. Det skal også ske, selvom der så evt. kan blive tage om databrud i løbet af perioden som følge af ændrede opgørelsesformer eller forandringer i organisationen.
Årsagen til, at 2010 i så vid udstrækning som muligt skal være starttidspunktet for opgørelserne for hele resten af valgperioden, er, at der kommer en væsentlig stigning i børnetallet i København fra 2010 samtidig med at inklusionsreformen fra 2012 og skolereformen fra 2013 afgørende ændrer økonomien og forudsætningerne for en række af institutionerne under Børne- og Ungdomsforvaltningen.
Hvis man skal kunne vurdere kvalitetsudviklingen på den længere bane, og herunder om der over tid er sket en økonomisk udhuling eller kvalitetsforringelser af nogle bestemte af dele af tilbuddene for børn og unge i København, så skal man derfor have tallene før og efter de markante forandringer for at sikre et dækkende billede af udviklingen.
Der er ønskes opgørelser for udviklingen fra 2010-2026 for følgende hovedområder: 1) Sundhedsplejen, 2) Dagtilbud og specialdagtilbud, 3) Skoler både almenskoler og specialskoler, 4) fritidsinstitutioner 5) kulturskolerne og ungdomsskolen og 6) Supporten/PPR
Der er behov for opgørelser over udviklingen i 1) økonomi, 2) personale og brugere, 3) faglighed og trivsel, og 4) kapacitet, og det kan bl.a. omfatte:
1) ØKONOMI.
Hvordan har bevillingerne (med alt inkl. såsom åben skole-puljer, projektindsatser, fælles bydækkende tilbud o.lign.) udviklet sig til for de forskellige områder med opgørelser af både de samlede bevillinger såvel som bevillinger udregnet i forhold til antallet af børn og unge i de forskellige målgrupper. Uddybet her for de forskellige områder:
Sundhedsplejen. Hvad er udviklingen i de samlede bevillinger til Sundhedsplejen og hvad er udviklingen i bevillingerne udregnet i forhold til hvor mange penge det årligt har svaret til pr. barn i målgrupperne.
Dagtilbud. Hvor mange penge får dagtilbuddene i alt i København (både selvejende og kommunale). Hvor mange penge bruges der på almene dagtilbud, og hvor mange penge bruges der på specialtilbud? Hvor mange penge bruger vi (på samme områder) 1) pr. barn i alt, 2) pr. barn i almene dagtilbud og 3) pr. barn i specialtilbud?
Skoler/specialskoler. Hvor mange penge får de kommunale skoler i alt i København (inkl. alle bruttoudgifter og herunder også særpuljer og bydækkende tilbud til skolerne mv.), hvor mange penge bruges der på almenskolerne, og hvor mange penge bruges der på specialskolerne? Hvor mange penge bruger vi (på samme områder) 1) pr. elev i alt, 2) pr. elev i almenskolerne og 3) pr. elev i specialpædagogiske tilbud. Hvor mange penge får friskoler og privatskoler ialt og hvor stor en andel af skolebudgettet udgør det?
Fritidsinstitutioner. Hvor mange penge er bevilget over årene til fx fritidshjem, fritidsklubber og ungdomsklubberne i alt? Hvor mange penge har vi bevilget udregnet i forhold til antallet af børn i de forskellige tilbud eller i målgruppen (der hvor der fx ikke er registrering af medlemstal).
Kulturskolerne og ungdomsskolen. Hvor mange penge er der over årene i alt bevilget til kulturskolerne (fx billedskolen og teaterskolen, musikskolen) og ungdomsskolen, og hvor mange penge er der bevilget udregnet i forhold til udviklingen i antallet af børn og unge i hele målgruppen? Altså ratioen af penge bevilget pr. barn eller ung i hele den potentielle målgruppe. (da et begrænset udbud af pladser jo kan betyde at interesserede børn og unge bare ikke kan få plads).
Hvor mange penge er der over årene bevilget til PPR/den faglige support både i alt og udregnet i forhold til antallet af børn og unge i målgruppen? Altså ratioen pr. barn og unge i fx Københavns skoler.
2) PERSONALE OG BRUGERE.
Hvordan har antallet af medarbejdere udviklet sig indenfor flere af områderne set i forhold til antallet af børn i de pågældende tilbud. Her er det næppe meningsfuldt at få data for alle områder, men opgørelsen bør som minimum omfatte:
Sundhedsplejen. Hvad er det samlede antal medarbejdere og hvordan er udviklingen i den samlede ratio af medarbejdere i forhold til udviklingen i antallet af børn? Hvordan har udviklingen været i antallet af børn i målgrupperne?
Dagtilbud. Hvad er udviklingen i det samlede antal medarbejdere fordel på hhv. pædagoger, pædagogiske assistenter og medhjælpere i alt? Hvordan har udviklingen været i antallet af børn i institutionerne? Hvad er udviklingen af antallet af børn i private dagtilbud (uden driftsoverenskomst med kommunen).
Skoler/specialskoler (inkl. Fritidshjem/KKFOer). Hvor mange ansatte i lærerstillinger er der i alt og hvor mange er der på hhv. almenskoler og i specialpædagogiske tilbud? Hvor mange læreransatte er der i alt i forhold til antallet af elever i alt og i hhv. almenskoler og specialpædagogiske tilbud. Hvordan har udviklingen været i antallet af børn samlet i skolerne, og i hhv. folkeskoler og i specialpædagogiske tilbud? Hvordan er udviklingen i det samlede antal af elever på privatskoler/friskoler og i andelen af børn og unge, der går på privatskoler/friskoler?
Da fritidshjemmene i København fx undervejs både omdannes til KKFOer og skolereformen flytter aktiviteter fra fritidstilbud ind i skolerne, hvor en del af medarbejderne derefter også indgår på skolen, så skal personaleopgørelserne for skolerne også omfatte dem. Hvor mange pædagoger og medhjælpere var der i skoler og i fritidshjem (både selvejende og kommunale) før alle fritidshjem blev til KKFO’er og efter de blev til KKFO’er? Hvordan har udviklingen været i forhold til antallet af inklusionspædagoger, overgangspædagoger og hvad vi ellers har af den slags
Fritidsinstitutioner. Hvordan har udviklingen været i antallet af medarbejdere i fritidsklubber og ungdomsklubber i alt, og hvordan har udviklingen været i antallet af medarbejdere udregnet i forhold antallet af børn og unge i målgrupperne.
PPR/den tværfaglige support. Hvor mange medarbejdere er der i alt, hvordan har udviklingen været og hvor mange medarbejdere er der udregnet i forhold til antallet af børn og unge i målgruppen.
3) FAGLIGHED OG TRIVSEL.
Her ønskes der primært data fra skolerne. Det skal som minimum omfatte:
Mobning, hvor stor en andel af børn og unge oplever mobning i skoler og fritidsinstitutioner (der kan benyttes tallene fra Københavnerbarometret for opgørelser før de landsdækkende trivselsmålinger). Skoleglæde, hvor mange børn er glade/ikke glade for at gå i skole. Ensomhed, hvor mange børn angiver at de er ensomme/ikke ensomme?
Faglige resultater, hvordan har karaktergennemsnittet udviklet sig i København?
Segregeringsgrad, hvordan har udviklingen været i både det samlede antal af børn i specialpædagogiske tilbud og i hvor stor en andel af børn, der befinder sig i specialpædagogiske tilbud i København?
Fravær, hvordan har omfanget af elevers langvarige fravær udviklet sig igennem perioden?
Underretninger, hvordan har udviklingen i det samlede antal underretninger været i perioden, og hvor stor en andel af disse har ført til videre foranstaltninger, og hvor mange er blevet vurderet som grundløse?
EKSEMPLER FRA SPØRGSMÅL TIL FORVALTNINGEN
At det er muligt, at lave datatræk af denne karakter understreges af svarene på en række politikerspørgsmål til forvaltningen: