Få hjælp til digitalisering, rekruttering og udvikling via YouTube

Københavns Erhvervshus tilbyder gratis videoer og webinarer til virksomheder, der vil have hjælp til digitalisering, rekruttering og udvikling.

Se og tilmeld dig kommende webinarer nederst på siden

Serien hedder Din virksomhed i København og tager fat i aktuelle trends og emner med københavnske virksomheder i fokus. 

Du kan bl.a. se videoer om grøn omstilling, forretningsstrategi og rekruttering samt step-by-step-guides til annoncering på sociale medier.

Få konkrete værktøjer og råd fra nogle af Danmarks bedste eksperter

Oplev nogle af Danmarks bedste eksperter, når de i vores webinarer går i dybden med, hvordan du kommer i gang med - eller får mere ud af - din digitale formåen. Du får gode råd, konkrete værktøjer og casehistorier fra det virkelige liv. 

Eksperterne gør dig også klogere på forskellige ansættelsesformer og deres muligheder, når vi zoomer ind på rekruttering i København.

Billede
Work-life-balance er forældet – gentænk det moderne arbejdsliv

Webinar: Work-life-balance er forældet – gentænk det moderne arbejdsliv

Strategisk rådgiver og forfatter Gitte Just mener, at begrebet work-life-balance trænger til at gå på pension. For arbejde og privatliv er ikke to adskilte størrelser, vi bare kan balancere.

Og hvis vi vil have medarbejdere, der både trives og præsterer, er det ikke nok at overlade trivslen til den enkelte. Vi skal også se på rammerne for arbejdet.

I dette webinar udfordrer strategisk rådgiver og forfatter Gitte Just vores forestillinger om det moderne arbejdsliv og giver inspiration til, hvordan din virksomhed kan skabe bedre rammer for trivsel og præstation.

Dato: 26. november 2026
Tid: 10:00-10:30

Efter webinaret ved:

  • Hvorfor Gitte Just mener, at work-life-balance er forældet, og hvad vi bør fokusere på i stedet
  • Hvordan pauser, fordybelse og vores arbejdsvaner påvirker vores energi og evne til at præstere
  • Hvordan din virksomhed kan skabe bedre rammer for trivsel og restitution gennem mødekultur, ledelse og arbejdets organisering.


Hvem er webinaret relevant for?
Webinaret er relevant for dig, der arbejder med ledelse, HR eller arbejdsmiljø. Men også for dig, der er nysgerrig på, hvordan du selv kan skabe bedre vaner i arbejdsdagen, og hvordan vi sammen kan gentænke måden, vi arbejder på.

Mød eksperten
Gitte Just er strategisk rådgiver og forfatter og arbejder i krydsfeltet mellem livsfaser, kapacitet og organisation. Hun er optaget af, hvordan vores behov og kapacitet ændrer sig gennem livet, og hvorfor det moderne arbejdsliv skal tage større hensyn til de mennesker, der skal udføre arbejdet.

Følg Københavns Erhvervshus på YouTube

Abonnér på YouTube-kanalen, så du ikke går glip af kommende videoer og livestreams.