Krav til Miljømærker
I Københavns Kommune stilles der krav om miljømærker afhængigt af, hvilken vare eller ydelse, som er kontraktens genstand. Det er kun obligatorisk at stille krav om type-1 miljømærker for varer eller ydelser, der ligger i kategori 1 af miljømærkekategoriseringen (kan findes i bunden af siden).
Skriv til Bæredygtige indkøb på mail, hvis du ønsker rådgivning om eller hjælp til at finde og udvælge mærker og mærkekrav.
Krav 2.1: Krav om type-1 miljømærker
Krav om type-1 miljømærker gælder for alle kontrakter, hvor der i kontraktens genstand indgår en vare eller ydelse, som er omfattet af Miljømærkekategoriseringen (kan findes i bunden af siden).
Om kravet
Fold alle ud
Hvad er et type-1 miljømærke?
Type 1-miljømærker følger ISO 14024-standarden, som sikrer, at kravene, der stilles til produkter eller tjenester, er:
- Produkt- eller servicespecifikke: Dette betyder, at kravene gælder for det en-kelte produkt og ikke for et produktsortiment eller lignende. Du kan derfor være sikker på, at mærkningen er knyttet til det faktiske produkt eller service, du køber.
- Baseret på en livscyklusvurdering: Dette betyder, at der stilles krav til pro-duktets miljøpåvirkning i hele dets levetid.
- Tredjepartsverificerede: Dette betyder, at en uafhængig tredjepart har kon-trolleret, om produktet opfylder certificeringen. Du kan derfor være sikker på, at produktet faktisk lever op til de krav, der er fastsat for certificeringen.
Hvornår skal du stille krav til type-1 miljømærker?
Dit udbud er ikke en del af SKI
Hvis dit produkt ligger i Kategori 1 i Miljømærkekategoriseringen så skal der altid stilles krav om type-1 miljømærker. Du kan finde miljøkategoriseringen i bunden af siden.
Hvis dit produkt derimod ligger i kategori 2-4 er det obligatorisk, at du i den indledende markedsdialog afdækker muligheden for at stille krav til type 1-miljømærker
Ligger produktet i kategori 2 er det oplagt at anvende kravet som tildelingskriterie. Det er vigtigt at afdække dette tidligt i processen, for at sikre bedst mulige vilkår for at stille miljømærkekrav.
Dit udbud er en del af SKI
Køber du varer eller services gennem indkøbsfællesskaber såsom fx. SKI så skal produkter i Kategori 1 og 2 som udgangspunkt altid være type-1 miljømærket.
Hvordan formulerer man kravet?
Der er særlige retningslinjer for, hvordan du formulerer krav til type-1 miljømærker i udbudsmaterialet. Ifølge Udbudsloven, må du kun stille mærkekrav, der vedrører kontraktens genstand. Der vil typisk være nogle af mærkekravene for Type 1-miljømærkede produkter eller services, der vedrører virksomhedens generelle forhold og derfor ikke vedrører kontraktens genstand.
Du kan dog sagtens stille krav til Type 1-miljømærker, der overholder Udbudsloven. Det kræver blot, at du i praksis skal udvælge de relevante mærkekrav, der vedrører kontraktens genstand og anvende selve mærkningen som dokumentation.
Som udgangspunkt sidestiller Københavns Kommune type 1-miljømærker. Det betyder, at man altid skal acceptere tilsvarende eller anden passende dokumentation. Hvis kravene til ét type 1-miljømærke er tydeligt mere ambitiøse, bør du dog afvise andre type 1-miljømærker som dokumentation.
Eksempel på kravtekst: Svanemærket
Indendørsmaling og -lak skal opfylde følgende af de bagvedliggende mærkekrav i Svanemærkets kriterier ”Maling og lak”, version 4.2 (kriteriedokument 096): O2-O15, O17-O23 og O34-O35.
Kriteriedokumentet kan findes på svanemaerket.dk
Alternativt skal indendørsmaling og lak opfylde tilsvarende type 1-miljømærke-krav. Senere versioner og generationer af miljømærkekriterierne end de angivne versioner accepteres, forudsat at der ikke er sket væsentlige ændringer af det materielle indhold, eller at de senere versioner eller generationer skærper kravene, og de angivne krav dermed meropfyldes.
Dokumentation og opfølgning
Dokumentation: Krav til miljømærkedata
Det er et krav, at leverandøren angiver i e-kataloget, hvis en vare eller ydelse er miljø-mærket. Dette krav er angivet i udbudsparadigmerne i Bilag 6 E-handel.
Det er vigtigt, at vi sikrer korrekt data om miljømærker. Det er grundlaget for, at indkøbere i Kvantum kan se, om en vare eller tjenesteydelse er miljømærket. Som udbudskonsulent og contract manager skal du sikre, at leverandører af miljømærkede varer eller tjenesteydelser angiver miljømærkerne i e-kataloget. Dette kræver løbende dialog med leverandøren.
I leverandørdialogen kan du med fordel henvise til denne vejledning for angivelse af miljømærkedata i hhv. Excel- og OIOUBL-kataloger: Vejledning til udfyldelse af Excel- og OIOUBL kataloger.
Opfølgning:
I løbet af kontraktperioden skal Contract Manageren løbende følge op på miljømærkekravene med leverandøren, derunder at leverandøren leverer på den påkrævede miljømærkedata.
Politisk baggrund for kravet
I 2017 blev det vedtaget af borgerrepræsentationen i Københavns Kommune at På Københavns Kommunes nuværende kontrakter og SKI-aftaler, vil de produkter fra kategori 1 og 2 (i miljømærkekategoriseringen), som ikke er miljømærket, udgå, såfremt der findes et miljømærket alternativ på indkøbsaftalen, der ikke er væsentlig dyrere.
Find referat af beslutningen på Københavns Kommunes hjemmeside
Hvad er miljømærkekategoriseringen?
Miljømærkekategoriseringen beskriver i hvor høj grad et produkt eller en service er tilgængelig på markedet som type 1-miljømærket. Der findes to kategoriseringer: Én for Københavns Kommunes egne indkøbsområder og én for de indkøbsområder, der er dækket af SKI aftaler.
Kategoriseringen er udarbejdet i samarbejde med Miljømærkning Danmark og opdateres årligt i takt med udviklingen af nye produktcertificeringer. Du kan se miljømærkekategoriseringen i bunden af siden. Hyppigt brugte type-1 miljømærker er EU blomsten, EPEAT, TCO-certified, ECOmark Japan, Svanemærket, Natureplus, Blauer Engel, Bra Miljöval, Möbelfakta, NF environnement og GOTS.
Du kan finde miljømærkekategoriseringen i bunden af siden
Miljømærkekategoriseringen
Egne indkøbsområder 2025 | |
Kategori 1 Mange produkter med Svanemærket, EU Ecolabel eller TCO Certified. | Børne- og babyplejeprodukter (inkl. kosmetiske- og hygiejneprodukter) Børnebleer (natbleer fra 17-57 kg undtaget) Fuldspartel Gulve (ekskl. vinyl) Indendørsmaling og udendørsmaling Investeringsfonde Kantinedrift Kemiske byggematerialer (lim og visse typer spartel og fugemasser) Produkter til personlig pleje Rengøringsservice Tekstilservice (vaskerier) Tonerkassetter (recirkuleret og ikke på serviceaftaler) Vaske- og plejeprodukter til biler Vinduespolering |
Kategori 2 Flere produkter med Svanemærket, EU Ecolabel eller TCO Certified. | Bilvaskehaller Bomuldsbeklædning (fx 100% bomulds t-shirts og undertøj) Bygge- og facadeplader Genopladelige batterier (AA og AAA) Hobbyartikler (Hobbymaling) Kemiske byggematerialer (lak) Legetøj af plast (fx sand, vand og rollespil) Madrasser til børn Smørremidler Træ - særlig holdbart (byggemateriale) Træbeskyttelse Udemøbler |
Kategori 3 Få produkter med Svanemærket, EU Ecolabel eller TCO Certified. | Bio-brændstof Byggematerialer (køkkener, døre) Campingpladser Engangsservietter til tandlægebehandling Fladvarer Powerbanks Hobbyartikler (ekskl. hobbymaling) Legepladsredskaber Legetøj (bl.a. cykler og trælegetøj) Let arbejdsbeklædning (fx kitler og bukser) Natbleer (17-57 kg) Rens af væskeskadet elektronik Renserier Skind og læder Sko og andet fodtøj Vækstmedier, jordforbedringsmidler og dæklag Yderdøre |
Kategori 4 Ingen produkter med Svanemærket, EU Ecolabel eller TCO Certified. |
Andre overnatningsmuligheder (vandrehjem) Babyprodukter med tekstil (fx barnevogne) E-handelstransporter Grov arbejdsbeklædning Hygiejneprodukter (mundbind) Kaffetjenester Kompostbeholdere |
Indkøbsområder på SKI-aftaler 2025 | |
Kategori 1 Mange produk-ter med Svanemærket, EU Ecolabel eller TCO Certified. |
Alt-i-en-PC’er Bærbare PC’er (Notebooks) Engangsartikler og fødevareemballager (engangskrus af pap og kaffefiltre) Engangsbatterier Hovedtelefoner (Headsets) Hygiejneprodukter (bleer, engangsvaskeklude og bind m.m.) Inkontinensprodukter (absorberende inkontinensprodukter) Kopi- og trykpapir Kosmetiske produkter (håndsæbe, cremer, shampoo og vådservietter m.m.) Levende lys Mad- og bagepapir Møbler Opvaske- og afspændingsmidler til maskinopvask Opvaskemidler til håndopvask Opvaskemidler til professionel maskinopvask PC-skærme Stationære PC’er (Desktops) Rengøringsmidler Rengøringsprodukter med mikrofiber Tekstilvaskemidler og pletfjernere Toiletpapir, køkkenruller, servietter, papirhåndklæder og lign. Tryksager, notesblokke og andre forædlede papirprodukter Vaskemidler til professionelt brug |
Kategori 2 Flere produkter med Svanemærket, EU Ecolabel eller TCO Certified. |
Kontormaskiner (kopi- og multifunktionsmaskiner) Tømidler Tablets |
Kategori 3 Få produkter med Svanemærket, EU Ecolabel eller TCO Certified. |
Engangsartikler og fødevareemballage (bl.a. tallerkner, skåle, fryseposer og fade samt engangskrus af andre materialer end pap) Medicinsk engangsudstyr (Engangskatetre) Hoteller Konferencesteder (uden overnatning) Kontorartikler (skriveredskaber) Projektorer Smartphones Servere |
Kategori 4 Ingen produk-ter med Svanemærket, EU Ecolabel eller TCO Certified. |
- |