Tilladelse til udlejning af løbehjul
Sådan får du en aftale om udlejning af løbehjul
Ansøgning om udlejning af løbehjul i Københavns Kommune er åben frem til den 25. september 2024. Aftalen gælder fra 2025 og tre år frem, hvorefter en ny ansøgningsproces starter.
Hvis du ønsker at udleje løbehjul i Københavns Kommune skal du sende en ansøgning til parkering@kk.dk
Du skal vedlægge en motiveret ansøgning. I din ansøgning skal du redegøre for dit udlejningskoncept:
- Hvordan du sikrer at løbehjulene er korrekt opstillet og kun kan afleveres i de lovlige områder.
- Hvordan kommer den daglige drift til at foregå.
- Hvordan sikrer du vedligeholdelse af løbehjul.
- Hvordan forbygger du, at der sker ulykker med løbehjulene?
- Hvordan sikrer du at brugerne af løbehjulene færdes hensigtsmæssigt og trafiksikkert på vejene?
- Du skal beskrive dine løbehjuls bæredygtighed fx. CO2 aftryk, forventede levetid, levetid for batterier i el-løbehjul mm.
- Hvordan bidrager dine cykler til social bæredygtighed (fx arbejdspladser, inklusion af udsatte mv.)
- Beskrivelse af eventuelle samarbejder med andre om udlejningskoncept og daglig drift.
Hold din motiverede ansøgning kort og gerne mindre end 10 sider.
Aftaler om udlejningsløbehjul 2021
Muligheden for at få en aftale om at opstille løbehjul til udlejning sker igennem annoncering. Det betyder, at vi annoncerer, når det næste gang er muligt at få en aftale om udlejning af løbehjul.
Københavns Kommune har indgået aftale med fire udbydere om opstilling af 800 løbehjul hver. De fire udbydere er Bolt, VOI, TIER og Lime. Annonceringen blev gennemført i juni 2021.
I tæt by må I ikke opstille løbehjul til udlejning
Borgerrepræsentationen har vedtaget rammer og takster for opstilling af udlejningsløbehjul i København.
Der må maksimalt opstilles 3200 løbehjul i kommunen uden for forbudszonen, fordelt på 2-4 udbydere.
Taksten for løbehjul er for nuværende 170 kr. pr. enhed. Taksten kan ændre sig alt efter omstændighederne.
I et område af København, som kan karakteriseres som "tæt by", er der oprettet en forbudszone. Her må I ikke opstille løbehjul til udlejning.
Forbudszonen omfatter Indre by, Islands Brygge og Christianshavn, ved Svanemøllen Strand samt dele af Valby, Amagerbro, Nørrebro, Vesterbro og Østerbro.
Løbehjulene skal placeres i udvalgte parkeringsområder
Løbehjul må kun stilles i de cirka 400 udvalgte parkeringsområder.
Se de 400 parkeringsområder på kortet.
OBS. Hvis I udlejer løbehjulene fra et fast forretningssted, fx et hotel, kræver det ikke en aftale men i stedet en tilladelse til vareudstilling.
Kontakt
Område for Parkering
Islands Brygge 37
Telefontider
09:00 - 16:00
09:00 - 16:00
09:00 - 16:00
09:00 - 16:00
09:00 - 16:00
Vil du klage over cykler, løbehjul mv. til udlejning?
Du skal kontakte virksomheden, der udlejer cyklerne, løbehjulene mv., hvis du vil klage over placering, støjgener, brugeres adfærd mv. Virksomheden kan tage hånd om situationen med det samme. Du kan finde virksomhedernes kontaktoplysningerne på løbehjulet eller cyklen.