Mødedato: 22.10.2025, kl. 18:00
Mødested: SPOR10, Vasbygade 10, 2450 København

Afsættelse af midler til byhave og juletræ på Litauens Plads

Se alle bilag

Indstilling

Forpersonen foreslår,

  1. At Vesterbro Lokaludvalg beslutter eget projekt "Byhave på Vesterbro“, og herunder afsætter 4.800 kr. af de midler, der er afsat til Grønt Vesterbro under Lokaludvalgets Teknik- og Miljøudvalg. 
  2. At Vesterbro Lokaludvalg beslutter eget projekt "Juletræ på Litauens Plads", og herunder afsætter 2.500 kr. af de midler, der er afsat til Grønt Vesterbro under Lokaludvalgets Teknik- og Miljøudvalg.

Problemstilling

Grønt Vesterbro under Lokaludvalgets Teknik- og Miljøudvalg, ønsker at realisere to planlagte projekter inden årets udgang. Grønt Vesterbro har derfor udarbejdet projektbeskrivelser for henholdsvis ønsker om realisering af en byhave på På Vesterbro/Litauens Plads og ønsket om at opsætte et juletræ på Litauens Plads. 

Byhave på Vesterbro – kort resumé

Projektet skal udvikle idéer og planer for en byhave på Litauens Plads med forventet etablering i 2026. Det indledes med dialogmøder og skitser fra en erfaren konsulent. Formålet er at skabe mere grønt og øge borgerinddragelsen, og på sigt etablere et videns- og inspirationscenter. Aktiviteterne planlægges i efteråret 2025 og kommunikeres via sociale medier. Lokaludvalgets opbakning og sekretariatets støtte er centrale. Budgettet er 4.800 kr. 

Juletræ på Litauens Plads – kort resumé

Projektet går ud på at indkøbe og opsætte et juletræ med lyskæde på Litauens Plads i december 2025. Børn fra lokale institutioner pynter træet, og U-kirken leverer strøm. Målgruppen er alle, der passerer pladsen – børn, unge, voksne og seniorer. Formålet er at skabe lys og glæde i den mørke tid og vise, at pladsen kan bruges aktivt. Projektet kan samtidig skabe fællesskab og synliggøre Grønt Vesterbros arbejde, bl.a. som startskud til en fremtidig byhave. Det understøtter lokaludvalgets indsats for et grønnere og mere levende Vesterbro. Budgettet er 2.500 kr.

Løsning

Vesterbro Lokaludvalg godkender indstillingen om at afsætte 4.800 kr. til projektet "Byhave på Vesterbro".

Vesterbro Lokaludvalg godkender indstillingen om at afsætte 2.500 kr. til projektet "Juletræ på Litauens Plads".

Økonomi

Midlerne 4.800 kr. + 2.500 = 7.300 kr. afsættes af de midler, som er afsat til Grønt Vesterbro under Lokaludvalgets Teknik- og Miljøudvalg.

Videre proces

Grønt Vesterbro går i gang med projekterne så snart midlerne er afsat.

Beslutning

Lokaludvalget stemte om forslaget:

9 stemte for forslaget:

1 stemte imod

4 undlod at stemme

Punktet blev godkendt under forudsætning af, at der er en aftale med U-kirke omkring strøm, og med institutioner om julepynt.

Til top