Meddelelser
Svar fra Socialborgmesteren
Vedlagt er svar fra Socialborgmesteren på henvendelsen fra Vesterbro Lokaludvalg vedr. tryghed omkring den åbne stofscene på Vesterbro. Vedlagt er også bilag til borgmesterens svar samt Lokaludvalgets oprindelige henvendelse.
Invitation til dialogmøde vedrørende muligheden for at skabe et mere levende miljø langs Kalvebod Brygge.
Teknik- og Miljøforvaltningen / Udeservering & Støj inviterer til dialogmøde. Mødet afholdes torsdag d. 6. november fra kl. 17:00 – 19:00. Lokationen meldes ud snarest muligt. Frist for tilbagemelding er d. 30. oktober. Tilmelding kan ske til Rikke, f07x@kk.dk.
Mødet afholdes på baggrund af ”medlemsforslag om mere liv på Kalvebod Brygge” fra den 30.04.2025 (Medlemsforslag om mere liv på Kalvebod Brygge | Københavns Kommune). Her blev bl.a. Teknik- og Miljøforvaltningen pålagt af borgerrepræsentationen at afdække mulighederne for at skabe et mere levende miljø langs Kalvebod brygge. Motivationen er at udnytte havnens potentiale både på vand og land, for at skabe et mere levende miljø ved Kalvebod brygge i stil med andre strækninger langs havnen. Teknik- og Miljøforvaltningen indkalder derfor til et møde, for at afdække grundejernes og andre interessenters tanker herom, samt for at afklare om der kunne være interesse for at udvide lokalplanen med fokus på aktiviteter.
Sæt kryds i kalenderen
Invitation til Copenhagen: Tomorrow and Beyond – hovedstadens turisme frem mod 2030 – en fælles strategidag torsdag d. 5. februar 2026. På dagen sættes fokus på:
- Hvordan turismen kan accelerere den grønne omstilling
- Hvordan vi skaber berigende møder og varig værdi
- Hvordan vi styrker den samfundsøkonomiske gevinst
Det bliver en aktiv dag med inspiration fra den internationale speaker Doug Lansky (rådgiver og forfatter til en række bøger og publikationer alt sammen med speciale i turisme), paneldebatter og workshops, styret af Mette Walsted Vestergaard.
Torsdag d. 5. februar 2026, kl. 8:30–13:00, Clarion Hotel Copenhagen Airport
Man kan endnu ikke tilmelde sig, der er blot tale om heads up.
Vedlagt til orientering:
- Opsamlingsnotat fra dialogmøde d. 16. juni 2025 med Vesterbros kreative miljøer