Godkendelse af henvendelse til Line Barfod om etableringsfasen af M5 på Vesterbro.
Indstilling
Forpersonen foreslår,
- at Vesterbro Lokaludvalg godkender Teknik- og Miljøudvalgets udkast til henvendelse til Teknik- og Miljøborgmester Line Barfod. Udkastet eftersendes til Lokaludvalgets medlemmer efter offentliggørelse af dagsordenen eller omdeles på mødet.
Problemstilling
Lokaludvalgets Teknik- og Miljøudvalg ønsker på baggrund af en borgerhenvendelse at sende et brev til Teknik- og Miljøborgmester Line Barfod. Borgerens henvendelse var adresseret til borgmesteren med Lokaludvalget CC på mailen. Henvendelsen er tilgængelig for Lokaludvalgets medlemmer på medlemmernes side.
Borgeren, som bor tæt på det kommende metrobyggeri (M5), ønsker dialog med Line Barfod om, hvordan man bedst håndterer de store belastninger, som byggeriet forventes at medføre for naboerne. Borgeren oplever, at beboerne blev dårligt behandlet under det tidligere metrobyggeri og frygter en gentagelse – endnu 10 år med støj, vibrationer og usikkerhed.
På borgermødet den 7. august 2025, som Vesterbro Lokaludvalg afholdt, gav borgerne bl.a. udtryk for:
-
Manglende reel evaluering af den tidligere nabopakke
-
Meget kort og ukonkret præsentation af den nye nabopakke
-
Nedladende tone og urealistisk “dialog” fra Metroselskabet
De centrale problemstillinger omfatter:
-
10 års tidligere byggeri efterfulgt af 10 nye år
-
Stadig verserende retssag fra det tidligere byggeri
-
Urealistiske genhusningstilbud og lav kompensation/opkøb
-
Manglende mulighed for at sælge boliger – borgerne føler sig stavnsbundne
Borgerens ønsker til dialogen med borgmesteren omfatter:
-
Hvordan borgerne bliver behandlet i processen
-
Realistiske muligheder for kompensation, genhusning og økonomisk sikkerhed
-
Indblik i den store byrde det er at forhandle med Metroselskabet
-
Et forslag om en fond eller lignende støtteordning, så borgere ikke står alene over for Metroselskabets advokater
Løsning
Vesterbro Lokaludvalg godkender Teknik- og Miljøudvalgets udkast til henvendelse til Teknik- og Miljøborgmester Line Barfod. Udkastet eftersendes til Lokaludvalgets medlemmer efter offentliggørelse af dagsordenen eller omdeles på mødet.
Økonomi
-
Videre proces
-