Mødedato: 20.11.2008, kl. 18:00

Ansøgning om støtte til projektet "Solcelletasker"

Ansøgning om støtte til projektet "Solcelletasker"

Vesterbro Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde torsdag den 20. november 2008

 

 

9.      Ansøgning om støtte til projektet "Solcelletasker"

VES 205/2008

 

BESLUTNING

Forretningsudvalget indstiller til Vesterbro Lokaludvalg,

1. at Lokaludvalget beslutter at afvise projektet

 

Vesterbro Lokaludvalg besluttede på sit møde d. 20. nov. 2008 at følge forretningsudvalgets indstilling om at afvise projektet. Beslutningen blev truffet ved afstemning idet, det blev foreslået, at støtte projektet med det fulde ansøgte beløb. 1 stemte for, 11 stemte imod og 2 undlod at stemme.

 

 

PROBLEMSTILLING

Husforbi, designfirmaet Faktor 3 samt Nina Marie Ericsson, medlem Bispebjerg Lokaludvalg og Bispebjerg Miljøcenters bestyrelse, ansøger Lokaludvalget om støtte til Solcelletaske-projekt.

 

Projektet gennemføres i perioden november 2008 - oktober 2009.

 

Mobiltelefonen er uhyre vigtig for hjemløse – langt mere vigtig end for folk der har fastnettelefon, computer, e-mail osv. Mobiltelefonen er ofte den hjemløses eneste kontakt til et i forvejen spinkelt netværk. Problemet er at få opladet mobiltelefonen, når man ikke har et netværk og en stikkontakt.

I praksis får de hjemløse deres telefoner opladet på herberger m.m., men der er ofte rift om stikkontakterne. Samtidig er det en psykisk belastning ikke at være selvhjulpen, men afhængig af at kunne låne en ledig stikkontakt.

 

Løsningen er en solcelletaske, hvor den hjemløse kan få opladet sin mobiltelefon ved hjælp af dagslyset. De tre ansøgere er derfor gået sammen om at udarbejde sådanne tasker. Faktor 3 vil designe taskerne i samarbejde med et panel af Hus-Forbi sælgere. Taskerne vil blive vejrbestandige og praktiske. Solcellen bliver monteret på forsiden. Indvendig i tasken er et lille batteri, samt en ledning i en separat lomme, hvorfra mobilen kan oplades. Taskerne bliver valgfri og gratis for de hjemløse. Der vil blive produceret 500 tasker.

 

Det er håbet at projektet vil blive bemærket af "almindelige" københavnere, og at dialogen mellem de hjemløse og andre borgere på denne vis vil blive styrket. Derudover er det ligeledes håbet at projektet vil skabe opmærksomhed omkring muligheden for brug af solceller.

 

Da hjemløse-problematikken ikke er et fænomen, der lader sig begrænse til én bestemt bydel, søges samtlige Lokaludvalg og Agendacentre om bidrag. Al arbejdskraft i forbindelse med projektet er frivillig.

 

Ud af et samlet budget på 265.000kr ansøges Lokaludvalget om 37.500 kr. (heraf 12.500 kr. i underskudsgaranti) til materialer i forbindelse med udarbejdelse af solcelletaskerne.

 

Det bemærkes at andre lokaludvalg ligeledes ansøges om støtte til projektet.

 

LØSNING

Forretningsudvalget indstiller til Lokaludvalget at projektet afvises med henvisning til, at projektet falder udenfor formålet om lokalforankring. Forretningsudvalget vil dog opfordre ansøger til at søge eksempelvis københavns kommune.

 

BILAG

·        Ansøgning om støtte til projektet "Solcelletasker".

 



 

Til top