Mødedato: 20.10.2026, kl. 17:00
Mødested: Rysensteen Gymnasium, Tietgensgade 74, salen i bygningen midt i gården.

Godkendelse: Medlemsforslag om afsættelse af midler til eget projekt: Vesterbro Samler – Fællesspisning på Absalon

Se alle bilag

Indstilling

Rajesh Holmen og Rie Meyer Sørensen har stillet medlemsforslag om, at Vesterbro Lokaludvalg

  1. beslutter at afsætte 20.000 kr. fra lokaludvalgets puljemidler (egne projekter) til Vesterbro Samler – Fællesspisning på Absalon, som gennemføres som en gratis fællesspisning på Absalon i december 2026.

Problemstilling

Rajesh Holmen og Rie Meyer Sørensen har fremsat forslag om, at Vesterbro Lokaludvalge afsætter midler til en fællesspisning i Absalon. Projektet skal afprøve nye måder at møde og engagere vesterbroere på – også borgere, som ikke allerede deltager i lokaludvalgets aktiviteter eller andre organiserede fællesskaber.

Vesterbro Samler – Fællesspisning på Absalon skal samle omkring 200 vesterbroere til en gratis fællesspisning. Arrangementet er åbent for alle, men der arbejdes samtidig målrettet på at nå blandt andre enlige, unge, ældre og borgere, som ikke allerede deltager i lokale fællesskaber.

Projektet understøtter lokaludvalgets mission Vesterbro Samler ved konkret at arbejde for at skabe nye former for kontakt og engagement blandt borgere og lokale aktører.

Arrangementet tager udgangspunkt i Absalons eksisterende fællesspisningsformat med langborde, men har et selvstændigt formål som lokaludvalgsprojekt. Der arbejdes med bred og målrettet kommunikation gennem lokale aktører, og lokaludvalgets medlemmer deltager som almindelige deltagere med mulighed for uformel dialog med borgerne.

Absalon forventes at stå for madlavning, køkken, praktisk koordinering og afvikling. Sekretariatet understøtter den administrative behandling, kommunikation og lokale forankring.

Løsning

  1. Lokaludvalget afsætter 20.000 kr. til gennemførelse af fællesspisningen i samarbejde med Absalon.

Økonomi

Bespisning af 200 personer i Absalon: 15.000 kr.

Kommunikation og uforudsete udgifter: 5.000 kr.

I alt: 20.000 kr.

Videre proces

Hvis lokaludvalget godkender indstillingen, indgås den endelige aftale med Absalon om dato og arbejdsdeling. I november planlægges og kommunikeres arrangementet, herunder gennem målrettet rekruttering via lokale aktører.

Fællesspisningen gennemføres i december 2026 og evalueres efterfølgende med henblik på at samle erfaringer om deltagelse, borgerkontakt og mulighederne for eventuelt at gentage eller udvikle formatet.

 

 

Til top