Mødedato: 20.03.2019, kl. 18:00
Mødested: Lyrskovsgade 4, 3. sal, 1758 København V

Godkendelse af kommunikationsstrategi, grafiske skabeloner og projektskabelon

Se alle bilag
Vesterbro Lokaludvalg skal godkende Kommunikationsstrategi, grafiske skabeloner og projektskabelon.

Tidligere beslutninger

Vesterbro Lokaludvalg besluttede på det ordinære møde i september 2018, at arbejde med en kommunikationsstrategi.

Borgerrepræsentationen besluttede den 20. september 2018 ny designpolitik for Københavns Kommune.

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Vesterbro Lokaludvalg drøfter og godkender Kommunikationsstrategien
  2. at Vesterbro Lokaludvalg beslutter at layoute strategien indenfor rammerne af Københavns Kommunes designpolitik
  3. at Vesterbro Lokaludvalg tager orienteringen om Københavns Kommunes designpolitik til efterretning.
  4. at Vesterbro Lokaludvalg tager orienteringen om projektskabelon 2019 til interne projekter til efterretning

Problemstilling

Vesterbro Lokaludvalg besluttede på baggrund af seminar i september 2018, at man ønskede en kommunikationsstrategi. Sekretariatet påbegyndte arbejdet og Lone og Anja overtog dette i december 2018 på foranledning af Forretningsudvalget. Kommunikationsstrategien har efterfølgende været til kommentering i fagudvalg og arbejdsgruppen for Vester Remisepark.

Strategien skal understøtte lokaludvalgets arbejde som bindeled mellem Borgerrepræsentationen og Vesterbros borgere og være med til at sikre øget synlighed og gennemsigtighed af lokaludvalgets arbejde.

Borgerrepræsentationen vedtog den 20. september 2018 ny designguide for Københavns Kommune: https://www.kk.dk/indhold/borgerrepraesentationens-modemateriale/20092018/edoc-agenda/89678186-e1f5-4076-b0e4-0936019bdf7b/c279385d-43cd-4d68-8b38-bb9da366d236

Designguiden har bl.a. medført nyt logo for Københavns Kommune, ny logopolitik, ny skrifttype m.v.

Der er udviklet grafiske skabeloner af Københavns Kommune, der både giver lokaludvalget et særegent udtryk og samtidig sikrer, at de kommunale regler følges.

Vesterbro Lokaludvalg har de seneste år arbejdet med en skabelon til interne projekter. Skabelonen er blevet opdateret, således at bl.a. årsplanen er blevet en del af den.

Skabelonen bruges til at skabe gennemsigtighed i lokaludvalgets arbejde, gennemsigtighed i ansvar og økonomi og sammenhæng i lokaludvalgets virke.

Grunden til at lokaludvalget bruger en projektskabelon til egne projekter og har et anderledes ansøgningsskema, som eksterne ansøgere bruger til at søge Vesterbropuljen/lillepuljen er, at der er brug for forskellige oplysninger, bl.a. fordi det er to forskellige måder at anvende kommunale midler på.

Reglerne for eksterne ansøgere, er bl.a. forankret i reglerne for ydelse af tilskud, hvor lokaludvalgets egne projekter bl.a. er forankret i reglerne for indkøb af varer og tjenesteydelser. Samarbejdsprojekter hører under interne projekter, og gensidige bebyrdende aftaler er derved også underlagt reglerne for indkøb.

Projektskabelonen ligger på medlemmernes side.

Bilag: Eksempel på grafisk skabelon, projektskabelon, kommunikationsstrategi.

Løsning

Vesterbro Lokaludvalg drøfter og godkender Kommunikationsstrategien

Vesterbro Lokaludvalg beslutter at layoute strategien indenfor rammerne af Københavns Kommunes designpolitik

Vesterbro Lokaludvalg tager orienteringen om Københavns Kommunes designpolitik til efterretning.

Vesterbro Lokaludvalg tager orienteringen om projektskabelon 2019 til interne projekter til efterretning

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for lokaludvalget.

Videre proces

-

 

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.
Til top