Mødedato: 15.05.2019, kl. 18:00
Mødested: Lyrskovsgade 4, 3. sal, 1758 København V

Beslutning om samarbejdsprojekt om udstilling på Stjerne Radio

Se alle bilag
Vesterbro Lokaludvalg skal træffe beslutning, om man vil lave et samarbejdsprojekt om en udstilling i Stjerne Radio.

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Vesterbro Lokaludvalg drøfter projektet: Udstilling på Stjerne Radio
  2. At Vesterbro Lokaludvalg beslutter, om man vil afsætte 60.000 kr. til projektet.

Problemstilling

Stjerne Radio savner organisatorisk tilknytning og ejerskab fra lokalområdet og byens kulturlag. Derfor ønsker de sammen med Kultur, Fritid, Børne og Ungeudvalget at Lokaludvalget indgår i et samarbejdsprojekt i forhold til at gennemføre den kommende udstilling. Udstillingen er essentiel for formidling af Vesterbros kulturarv og et vigtigt tilbud til borgerne fra bydelens eneste kulturhistoriske museum.

Projektbeskrivelse ligger som bilag.

Løsning

  1. Vesterbro Lokaludvalg drøfter projektet: Udstilling på Stjerne Radio
  2. Vesterbro Lokaludvalg beslutter, om man vil afsætte 60.000 kr. til projektet.

Økonomi

Vesterbro Lokaludvalg afsætter 60.000 kr. fra puljedisponeringen til egne projekter. Stjerneradio er ansvarlig for økonomien, således at Vesterbro Lokaludvalg vil afregne med Stjerneradio.

Budget:

Køb af rettigheder til brug af effekter, tekster og billeder          8.000
Materialer og belysning og transport                                        20.000
Redigering af film og billeder                                                    15.000

Tryk af tekster og grafik                                                             8.000
10% til uforudsete udgifter                                                         6.000
Annonce                                                                                     3.000
I alt                                                                                           60.000

 

Videre proces

Thomas Warburg og Kultur, Fritid, Børn og Ungeudvalget arbejder videre med projektet.

 

Beslutning

Indstillingen blev drøftet, og der blev bevilget 60.000 kr. til projektet.
Til top