Mødedato: 13.10.2010, kl. 18:00

Ansøgning om støtte til Kulturhusenes vinterudstilling 2010

Se alle bilag

Ansøgning om støtte til Kulturhusenes vinterudstilling 2010

12. Ansøgning om støtte til Kulturhusenes vinterudstilling 2010 (2010-126812) Keramikken (Vesterbro kulturhus) søger lokaludvalget om støtte til afholdelsen af Kulturhusenes Vinterudstilling 2010, der vil finde sted den 27-28. november 2010 i lokalerne på Kulturanstaltens 3. Sal. Der søges om 15.000 kr. INDSTILLING OG Beslutning Formanden indstiller, at Vesterbro Lokaludvalg beslutter at støtte Vinterudstilling 2010 med 5.000 kr. at Vesterbro Lokaludvalg beslutter at støtten bevilges af puljemidlerne Problemstilling Vesterbro er et de mest spændende kulturelle vækstlag i DK, hvor kunstnere, designere, musikere og andre kreative bevidst søger hen. Kulturanstalten tilbyder med sine værksteder, nogle fantastiske rammer for brugerne. For at vise nogle af de utroligt spændende projekter som bliver til her, vil brugerne i keramikken og kunstværkstedet afholde en årlig udstilling, hvor alle borgere kan komme ind og få et indblik i denne magiske verden. Kulturhusenes Vinterudstilling vil dermed blive en årlig tilbagevendende begivenhed, som i takt med tiden og kvaliteten gerne skulle kunne vokse til et årligt MUST i København. Første gang Vinterudstillingen løb af stablen var i 2009. For at styrke sammenholdet med andre keramikværksteder og kunstnergrupper, og samtidig øge mangfoldigheden vil vi også invitere folk fra værkstederne i andre af landets kulturhuse til at deltage. Initiativtagerne til udstillingen er nogle af de engagerede brugere af keramikværkstedet og tegne/male-atelieret på Kulturanstalten. Mange af disse brugere er spirende talenter, som har en kreativ uddannelse i forvejen eller ønsker at søge ind på en sådan uddannelse - eller det er personer som er kreative i deres fritid. Af hensyn kvalitet og udstillingens tiltrækningskraft vil der af brugerne blive nedsat en jury med repræsentanter fra Kulturanstaltens værksteder samt to fra personalegruppen. Ordningen fungerede fint forrige år, og skal tilse at kunst, design og kunsthåndværk har et fint niveau og dermed være tiltrækkende for gæster. Udstillingen vil finde sted i lokalerne på Kulturanstaltens 3. Sal, hvor salen fungerer som eksponeringsrum og caféen, som café med lidt lækker og billig mad. Sidste år var der et lokalt band som spillede nogle timer og det var med til at give en rigtig god stemning, hvorfor man også ønsker at et band spiller i år. Der er nedsat en række arbejdsgrupper som skal tage sig af de mange forskellige opgaver i forbindelse med etableringen af sådan en begivenhed: Fundraising gruppe, Tryksager, Jury, Mad, PR, opbygning.mf. Bemandingen er stort set på plads og aktiviteten øges uge til uge. Formidling og PR vil blandt andet ske gennem tryksager og info kan findes på: http://www.kubik.kk.dk/kulturvesterbro/arrangementer/kulturhusenes-vint…. Egen medfinansiering består i en deltagerbetaling på 125 kr. pr. mand. Keramikken/Vesterbro Kulturhus søger Vesterbro lokaludvalg om 15.000 kr. Løsning Ansøgningen har været behandlet på møde i Vesterbro Lokaludvalgs forretningsudvalg den 1. sept. 2010. Der var imidlertid ikke medsendt noget budget til ansøgningen og forretningsudvalget kunne derfor vurdere den. Budgettet var stadig ikke fremsendt ved behandling på lokaludvalgsmødet den 15. sept., og lokaludvalget valgte derfor at udskyde ansøgningen til behandling den 13. oktober 2010. Ansøgningen har været behandlet igen på møde i Vesterbro Lokaludvalgs forretningsudvalg den 6. okt. 2010 (inkl. budget). Forretningsudvalget indstiller til Lokaludvalget at Kulturhusenes Vinterudstilling støttes med 5.000 kr. Projektet vurderes at være et godt kulturarrangement til gavn for Vesterbros borgere. At der ikke støttes med det fulde beløb, skyldes begrænsede økonomiske midler. Økonomi Vesterbro Lokaludvalg har fået udlagt 2.534.000 kr. til selvstændig varetagelse i 2010. Hidtil er der disponeret over 2.441.591 kr. af de 2.534.000 kr., og dermed 92.409 kr. til rest. bilag
Til top