Beslutning og drøftelse om input til organisering i Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen
Indstilling
Forpersonen indstiller,
1. at Vanløse Lokaludvalg drøfter og beslutter evt. input vedr. ønsker til samarbejdsformer med Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen i Vanløse
2. at Vanløse Lokaludvalg orienteres om proces for ny Kultur- og Fritidspolitik og beslutter evt. input til Kultur-, Fritids og Borgerserviceudvalgets tre udvalgte temaer for den kommende strategi.
3. at Vanløse Lokaludvalg vælger 2-3 repræsentanter til deltagelse i møde den 16. juni 2026
Problemstilling
Forpersonerne var inviteret til orienteringsmøde i Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen (KFF) den 11. maj omhandlende 2 emner, hhv. planer for en omorganisering internt i forvaltningen og proces for ny Kultur og Fritidspolitik.
Omstilling af Center for Kultur- og Fritidsaktiviteter
I forbindelse med vedtagelsen af KFU’s budgetbidrag for 2027 blev udvalget orienteret om en kommende omstilling i KFF’s Center for Kultur- og Fritidsaktiviteter, altså de afdelinger, der møder borgere, foreninger og kulturaktører.
Organisationsændringen der sigter på at styrke kvaliteten i tilbuddene på kultur-, idræts- og biblioteksområdet, vil medføre en ændret ledelsesstruktur og opgavevaretagelse gennem nye fagfællesskaber.
Forvaltningen har spurgt om der er samarbejdsmåder der er særligt vigtige for lokaludvalgene eller input til hvad der giver særlig værdi i det lokale samarbejde, som man skal have øje for i en organisationsændring.
Omstilling af Center for Kultur og Fritidsaktiviteter blev behandlet i møde den 24.4.2026:
Andenbehandling af Kultur- Fritids- og Borgerserviceudvalgets budgetbidrag 2027 | Københavns Kommune
Strategiproces for Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalget
Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalgets har besluttet proces for udarbejdelse af det strategiske grundlag for udvalgets arbejde for de næste fire år til erstatning af Kultur- og Fritidspolitik 2023-2026. De tre prioriterede temaer er:
- Børn og Unge
- Levende fællesskaber og Samlingspunkter
- København som kulturhovedstad.
Se vedhæftede bilag på internetdagsorden vedr. proces og de valgte temaer.
Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalgets strategiproces blev behandlet i møde den 19.3.2026: Udvalgets strategiproces, herunder temamøder | Københavns Kommune
Invitation til møde den 16. juni 2026
Forvaltningen inviterer 2-3 repræsentanter for hvert lokaludvalg til møde den 16. juni kl. 16.30-17.30. Mødet vil være to-delt, hvor man dels gerne vil have input til Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalgets strategiproces (de tre udvalgte temaer) og dels give en status på arbejdet med organisationstilpasning i forvaltningen.
Til brug for lokaludvalgets drøftelser har forvaltningen sendt noget baggrundsmateriale i form af Kultur- og Fritidspolitik 2023-2026, KFU handleplaner pixi samt introduktion til kultur og fritidsområderne. Bilagene er vedhæftet internetdagsordenen.
Løsning
Vanløse Lokaludvalg drøfter og evt. beslutter input vedr. ønsker til samarbejdsformer med Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen i Vanløse.
Vanløse Lokaludvalg orienteres om proces for ny Kultur- og Fritidspolitik og udvalgets valgte temaer for den kommende strategi.
Vanløse Lokaludvalg vælger 2-3 repræsentanter til deltagelse i møde den 16. juni 2026.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalgs puljemidler.
Videre proces
Lokaludvalgene forventes at blive inviteret til stormøde den 17. august 2026 om strategiprocessen, hvorefter Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalget skal godkende udkast til Kultur og Fritidspolitik, som herefter forventes sendt i 8 ugers høring i oktober- december 2026.
Beslutning
1. at Vanløse Lokaludvalg drøftede input vedr. ønsker til samarbejdsformer med Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen med vægt på at det ikke fører til yderligere centralisering, men at man tværtimod sikrer stærke lokale institutioner med de nødvendige ressourcer og kompetencer, herunder en beslutningsdygtig ledelse, der har mulighed for at agere i samarbejde med de mange lokale samarbejdspartnere, frivillige organisationer og brugere.
2. at Vanløse Lokaludvalg tog orientering om proces for ny Kultur- og Fritidspolitik til efterretning og besluttede at fokusere det foreløbige input til Kultur-, Fritids og Borgerserviceudvalgets om temaet for levende fællesskaber og samlings i den kommende strategi. Fokus på lokale samlingspunkter med større grad af bruger indflydelse eller brugerdrevne huse ligger i forlængelse af lokaludvalgets ønsker om at sikre lokale samlings- og mødesteder og gode rammer for samarbejde og værtsskab.
3. at Vanløse Lokaludvalg besluttede at Jan Lindboe, Bent Christensen og Jakob Thiemann deltager i møde den 16. juni 2026 og suppleres af Allan Haastrup og Niels Christian Juul i forhold til at komme med input til bemærkninger vedr. både organisering og kommende strategi.