Mødedato: 28.04.2022, kl. 18:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

A-sag: Beslutning om udpegning af medlemmer til Referencegruppen for Demensvenlig Vanløse og brugerrådet for Kulturstationen

Se alle bilag

Vanløse Lokaludvalg skal udpege medlemmer til Referencegruppen for Demensvenlig Vanløse og brugerrådet for Kulturstationen Vanløse.

 

Tidligere beslutninger

Vanløse Lokaludvalg besluttede på det ordinære møde den 26. august 2021 at udpege tre lokaludvalgsmedlemmer som repræsentanter til brugerråd for Kulturstationen Vanløse: 
https://www.kk.dk/dagsordener-og-referater/Vanl%C3%B8se%20Lokaludvalg/m%C3%B8de-26082021/referat/punkt-4

Vanløse Lokaludvalg besluttede på det ordinære møde den 25. februar 2021 at udpege tre lokaludvalgsmedlemmer som repræsentanter til referencegruppe for demensvenligt Vanløse:
https://www.kk.dk/dagsordener-og-referater/Vanl%C3%B8se%20Lokaludvalg/m%C3%B8de-25022021/referat/punkt-7

Indstilling

Formanden indstiller,

  1. at Vanløse Lokaludvalg drøfter og tager beslutning om at udpege tre medlemmer til Kulturstationens Brugerråd.
  2. at Vanløse Lokaludvalg beslutter at udskyde udpegning af tre medlemmer til referencegruppen for Demensvenligt Vanløse til lokaludvalgsmødet i maj.

Problemstilling

Vanløse Lokaludvalg er repræsenteret af tre medlemmer i henholdsvis referencegruppen for Demensvenlig Vanløse og brugerrådet for Kulturstationen Vanløse.

Kulturstationens Brugerråd
Kulturstationens Brugerråd blev etableret i 2021 for at styrke dialogen og inddragelsen mellem Kulturstationens ledelse og ansatte og brugerne af kulturhuset, samt at få flere aktive brugere og mere liv i huset. Med brugerrådet ønsker Kulturstationen at samarbejde om: 

  1. Inddragelse af aktive brugere
  2. Ejerskab for et lovligt og bæredygtigt Kulturstationen Vanløse
  3. Fælles ansvar for gode rammer
  4. Orientering, høring og medbestemmelse

Der afholdes 2 årlige brugerrådsmøder samt en årlig driftsgennemgang, hvor man sammen gennemgår huset tilstand og prioriterer en plan for forbedringer. Brugerrådet er åbent for alle aktive brugere, der bidrager til Kulturstationen Vanløse på tværs af kulturmedarbejdere, lokaludvalg, faste lejere, ad hoc lejere, folkeoplysende aktiviteter og frivillige kulturskabere.

Det næste møde i brugerrådet er den 4. maj kl. 16-17 i Kultursalen, Kulturstationen Vanløse. Her præsenteres den nye ledelse for brugerrådet.
Se evt. dagsorden og opsummering fra sidste møde i brugerrådet den 8. marts 2022, der ligger som bilag til lokaludvalgets møde den 17.3.2022 punkt 4: https://www.kk.dk/dagsordener-og-referater/Vanl%C3%B8se%20Lokaludvalg/m…;

Niels Christian Juul, Peter Haahr og Bent Christensen blev udpeget til at repræsentere lokaludvalget i brugerrådet. 

Referencegruppe for Demensvenlig Vanløse
Vanløse er af Borgerrepræsentationen blevet udpeget til et 3-årigt projekt som demensvenlig bydel. På den baggrund arbejder Sundhed og Omsorgsforvaltningen og Vanløse Lokaludvalg med løbende dialog og ønske om tæt samarbejde, for at alle kan lykkes bedst muligt med projektet.

Vanløse Lokaludvalg er af Sundhed og Omsorgsforvaltningen blevet anmodet om at udpege 3 medlemmer til en referencegruppe for Demensvenlig Vanløse, jf. vedhæftede bilag: Kommissorium for referencegruppe.

Sundhed og Omsorgsforvaltningen deltager på lokaludvalgets ordinære møde i maj, hvor de orienterer om projektet. Lokaludvalget har mulighed at udskyde valg af medlemmer til referencegruppen for Demensvenligt Vanløse til efter der er afholdt oplæg i maj. 

Hanne Larsen, Anne Fausbøll og Steen Eskildsen blev udpeget til at repræsentere lokaludvalget i referencegruppen, Niels Christian Juul har efterfølgende deltaget for Steen Eskildsen.

Løsning

Vanløse Lokaludvalg drøfter og tager beslutning om at udpege tre medlemmer til Kulturstationens Brugerråd

Medarbejdere fra social- og Omsorgsforvaltningen præsenterer projektet for lokaludvalget på lokaludvalgets ordinære møde i maj, hvorfor det foreslås at udskyde udpegning af tre medlemmer til referencegruppen for Demensvenligt Vanløse til efter forvaltningens præsentation. 

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalgs midler.

Videre proces

/Per Stengade

Beslutning

1. Vanløse Lokaludvalg besluttede at udpege Niels Christian Juul, Bent Christensen, Peter Haahr og Hanna Feddersen til Kulturstationen Vanløses brugerråd.

2. Vanløse Lokaludvalg besluttede at udskyde udpegning af medlemmer til referencegruppen for Demensvenligt Vanløse.

Til top