Program for Lokaludvalgets bydelsplan seminar 24. oktober 2026
Tidligere beslutninger
Indstilling
Formanden indstiller,
1. at Vanløse Lokaludvalg tager orientering om program for bydelsplanseminar til efterretning.
Problemstilling
Vanløse Lokaludvalg besluttede den 30. april 2026 at afholde seminar den 24. oktober 2026, hvor også suppleanter og medlemmer af fagudvalgene inviteres med. Poul-Erik Bjørn Nielsen, Allan Haastrup, Bent Christensen, Per Stengade og Susannah L. Sønderlund har været med i planlægningsgruppen.
Seminarets omdrejningspunkt er lokaludvalgets bydelsplanarbejde, men det er samtidig en god mulighed for lokaludvalgsmedlemmerne til at udveksle perspektiver på ønsker og drømme for de næste års lokaludvalgsarbejde.
Planlægningsgruppen vil gerne skabe mest mulig tid og rum til dialog i programmet, derfor sætter vi en opsamling på resultaterne af den brede borgerinddragelse på som dagsordenspunkt til lokaludvalgets møde den 22. oktober 2026, så seminaret den 24. oktober 2026 kan bruges til dialog og prioritering af emner. Sekretariatet inviterer alle der er tilmeldt seminaret til at deltage i lokaludvalgsmødet.
På den baggrund håber vi at kunne samle de mange input fra den brede borgerinddragelse i overskuelige slides og/eller printede oversigter, som kan anvendes i forbindelse med seminaret. Af samme årsag er der endnu ikke sat tidspunkter på alle dele i programmet, men det sendes ud inden seminarafholdelse.
Løsning
Vanløse Lokaludvalg tager orientering om program for bydelsplanseminar til efterretning. Program er vedhæftet som bilag, men indeholder nedenstående hovedpunkter:
- Hvad kommer jeg med – hvordan vil jeg gerne arbejde med bydelsplanen/min motivation for lokaludvalgsarbejdet og mine drømme?
- Hvordan kan vi arbejde med/kvalificere bydelsplanen på baggrund af de input vi allerede har fra borgerne og datasæt? Hvad skal bydelsplanen kunne?
- Hvordan kan vi prioritere i fællesskab?
- Drøftelse af temaer/emner vi ønsker at fokusere på i bydelsplanen
- Organisering
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalgs puljemidler.