B-sag: Godkendelse af genåbning af Spirekassen og status på økonomi
Tidligere beslutninger
Vanløse Lokaludvalg besluttede på sit ordinære møde i november 2025 at fordele puljemidlerne for 2026 i hhv. en Vanløsepulje, som foreninger, borgere mv. kan søge om midler fra til projekter, der gavner bydelen, samt en pulje til egne projekter
Beslutning om 2026-puljeansøgninger til Vanløsepuljen | Københavns Kommune
På lokaludvalgets møde 27. august 2026 besluttede lokaludvalget, at de resterende midler fra puljen Egne Projekter og Spirekassen overføres til Vanløsepuljen, så midlerne kan komme bydelens borgere mest muligt til gavn.
Godkendelse af sammenlægning af lokaludvalgets puljemidler og status på økonomi | Københavns Kommune
Indstilling
Formanden indstiller,
- at Vanløse Lokaludvalg godkender at Spirekassen genåbnes
- at Vanløse Lokaludvalg tager orienteringen om budget, forbrug og disponering af puljemidler for 2026 til efterretning.
Problemstilling
Vanløse Lokaludvalg har i 2026 et samlet puljebudget på 1.506.550 kr. til at fremme lokale aktiviteter inden for demokrati, kultur og netværk. Størrelsen af puljebudgettet er bestemt af Borgerrepræsentationen og reguleres årligt på baggrund af bydelens befolkningstal.
Lokaludvalget har fordelt puljemidlerne for 2026 i en pulje til lokaludvalgets egne projekter samt de to bydelspuljer, Spirekassen og Vanløsepuljen, som foreninger, borgere mv. kan søge til projekter, der gavner bydelen.
Bydelspuljen, Spirekassen, kan søges løbende (op til 5.000 kr.), og borgere kan forvente svar inden for tre uger.
Bydelspuljen, Vanløsepuljen kan søges fem gange om året. Lokaludvalget behandler ansøgninger til aktiviteter i 2026 på møderne i november 2025 og møderne i februar, maj, september og november 2026.
På lokaludvalgets møde i august besluttede lokaludvalget, at de resterende midler fra puljen Egne Projekter og Spirekassen overføres til Vanløsepuljen, så midlerne kan komme bydelens borgere mest muligt til gavn.
I det vedhæftede bilag over status på økonomi gør sekretariatet opmærksom på, at der i oversigten over ansøgninger ikke er indberegnet et eventuelt momsafløftet beløb under kolonnen "Udbetaling", hvilket kan give en mindre diskrepans i forhold til det endelige regnskab.
Genåbning af Spirekassen
Lokaludvalget har afsat 100.000 kr. til Spirekassen. Sekretariatet lukkede puljen i august, da der kun var begrænsede midler tilbage i puljerammen.
Det foreslås nu at genåbne Spirekassen og lade puljen disponere over de resterende midler i Vanløsepuljen. Hvis lokaludvalget følger puljegruppens indstillinger til de aktuelle ansøgninger, vil der samlet være 40.939 kr. tilbage til disposition.
I løbet af efteråret forventes der desuden løbende at blive tilbageført midler til puljen som følge af mindreforbrug på støttede projekter og lokaludvalgets egne projekter.
Løsning
Vanløse Lokaludvalg genåbner Spirekassen og tager orienteringen om budget, forbrug og disponering af puljemidler for 2026 til efterretning.
Økonomi
|
Pulje |
Budget |
Disponeret over |
Rest til disposition |
||
|
Vanløsepuljen |
1.000.000 |
917.573 | 82.427 | ||
| Spirekassen | 100.000 | 92.800 | 7.200 | ||
|
Egne projekter |
406.550 |
270.213 | 136.337 | ||
På lokaludvalgets møde i august besluttede lokaludvalget, at de resterende midler fra puljen Egne Projekter og Spirekassen overføres til Vanløsepuljen, så midlerne kan komme bydelens borgere mest muligt til gavn. Der er i alt 225.864 kr. tilbage.
Lokaludvalget behandler på sit møde 14 ansøgninger til Vanløsepuljen. Der ansøges om et samlet beløb på 366.258 kr. kr. Såfremt lokaludvalget beslutter at følge puljegruppens indstillinger, vil lokaludvalget bevilge midler for 184.925 kr. og have 40.939 kr. tilbage i Vanløsepuljen.