Mødedato: 20.01.2026, kl. 18:30
Mødested: Valby Kulturhus, 5. sal

Orientering - Lillepuljen

Lokaludvalget orienteres om hvilke projekter, der er støttet via Lillepuljen siden sidst. 

Indstilling

 

Sekretariatet indstiller,

1. at Valby Lokaludvalg tager orienteringen til efterretning

 

Problemstilling

 

Lokaludvalget har i 2026 afsat 73.153 kr. til Lillepuljen. I Lillepuljen kan der makimalt søges til på 5.000 kr. pr. projekt.

Lokaludvalget har besluttet at delegere beslutninger, der vedrører Lillepuljen til Lokaludvalgets sekretariat.

Løsning

 

Der har været tre ansøgninger til Lillepuljen i perioden.

1) Raza Mohsin - AI for nybegyndere: en konkret og lavpraktisk intro v. Valby Bibliotek - 5.000 kr.

Foredraget “AI for nybegyndere: en konkret og lavpraktisk introduktion” giver deltagerne en forståelig og jordnær introduktion til kunstig intelligens. Formålet er at gøre AI mere tilgængeligt for alle , uanset alder eller teknisk erfaring , og samtidig skabe et fællesskab omkring nysgerrighed, læring og kritisk refleksion. Foredraget afholdes på Valby Bibliotek og er åben for alle interesserede borgere. Gennem en kombination af oplæg, dialog og praktiske eksempler vil deltagerne blive introduceret til: 1. Hvad er kunstig intelligens? en letforståelig forklaring på, hvad AI egentlig er, og hvordan den fungerer. 2. AI i vores hverdag eksempler på, hvor vi allerede møder AI i fx mobilapps, sociale medier og arbejde. 3. Hvad er en prompt? hvordan man stiller de rigtige spørgsmål og får de bedste svar fra AI. 4. AI-værktøjer: en præsentation af enkle og gratis værktøjer, deltagerne selv kan afprøve. 5. Forholdsregler og kritisk tænkning: hvordan man bruger AI ansvarligt og med omtanke. Foredraget skal inspirere deltagerne til at se mulighederne i AI, men også give dem redskaber til at forstå teknologien kritisk. På den måde styrker projektet borgernes digitale kompetencer og bidrager til et mere oplyst og deltagende lokalsamfund i Valby.

Dato for afholdelse: 21. februar 2026

Der er givet støtte på 5.000 kr.

 

2) Raza Mohsin - Robot Workshop v. Valby Bibliotek - 5.000 kr.

I samarbejde med Valby Bibliotek skaber jeg et kreativt læringsunivers, der videreudvikler børn og unges fantasi og opfindsomhed. Robot Workshop på biblioteket er en hands-on aktivitet, hvor børn og unge bygger deres egne smarte robot under kyndig vejledning. Workshoppen starter med en kort introduktion til dagens projekt, mini robot, Børnene får udbytte på flere niveauer: - Kreativitet og innovation: de lærer at omsætte idéer til konkrete løsninger. - Problemløsning: lærer at fejlsøge, justere og forbedre deres konstruktioner. - Samarbejde: arbejde i små grupper, deler idéer og hjælper hinanden. - Selvtillid: oplever succes, når deres gadget fungerer, og får mod på at prøve nye ting. Kort sagt giver Robot workshoppen børn en unik mulighed for at kombinere leg og læring, så de udvikler både praktiske tekniske færdigheder og vigtige personlige kompetencer. alt sammen pakket ind i sjove og spændende projekter.

Dato for afholdelse: 7. februar 2026

Der er givet støtte på 5.000 kr.

 

3) Rasmus Satto - Kribleklistre – insektcollager for småbørn - 5.000 kr.

"Kribleklistre – insektcollager for småbørn" er en gratis workshop på Valby Bibliotek for børn i alderen 3–6 år og deres voksne. Workshoppen starter med en kort fortælling om smådyr, som skaber ro og fælles fokus. Herefter arbejder børn og voksne sammen med papir, lim og mønstrede former og skaber deres egne insektcollager i et trygt og legende fællesskab.

Projektet ledes af billedkunstner og illustrator Rasmus Satto i samarbejde med Valby Bibliotek. Formålet er at styrke børns kreativitet, naturforståelse og fællesskab i Valby. Workshoppen er åben for alle og gratis, så også familier med færre økonomiske ressourcer kan deltage. De færdige collager udstilles på biblioteket, så Valbyborgerne får glæde af børnenes værker.

Dato for afholdelse: 5. februar 2026

Der er givet støtte på 5.000 kr.

 

Økonomi

Lillepulje 2026

73.153 kr.

Disponeret pr. 20. januar 2026

Støttet pr. den 20. januar 2026

Resterende midler i Lillepuljen.

 

0 kr.

 

15.000 kr.

 

58.153 kr.

 

 

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.
Til top