Orientering - Høring vedr. Karensgade, ændring af vigepligten
Indstilling
Sekretariatet indstiller,
1. at Valby Lokaludvalg tager orienteringen til efterretning.
Problemstilling
Københavns Kommune har haft en høring på blivhoert.kk om forslag til ændringer af vigepligtsforholdene i krydsene ved Karensgade/Strindbergsvej og Karensgade/Bjørnsonsvej.
Formålet er at forbedre trafiksikkerheden for alle, især de yngre børn, da området fungerer som skolevej.
Teknik- og Miljøforvaltningen (nu KTF) har foreslået at indføre ubetinget vigepligt i krydsene. Initiativet er baseret på borgerhenvendelser fra området, der har peget på eksisterende forvirring omkring vigepligtsforholdene. Forvaltningen vurderer, at en klarere vigepligt vil forbedre trafiksikkerheden for alle trafikanter, herunder skolebørn, og dermed mindske trafikale forviklinger.
Forventningen er at implementere den ubetingede vigepligt i krydsene ved Karensgade/Strindbergsvej og Karensgade/Bjørnsonsvej senest maj 2026.
Løsning
Byudvikling og Trafik har behandlet høringen på møde den 6. januar 2026. Der er indsendt høringssvar til fristen den 16. januar 2026.