Mødedato: 20.01.2026, kl. 18:30
Mødested: Valby Kulturhus, 5. sal

Orientering - Området ved København Syd

Følgegruppen for området ved København Syd station orienterer om seneste møde, hvor der blandt andet blev præsenteret planer for butikslivet i området. 

Indstilling

Sekretariatet indstiller, 

1. at Valby Lokaludvalg tager orienteringen til efterretning. 

Problemstilling

Metroselskabet har sammen med Københavns Kommune og Transportministeriet udskrev i 2023 en arkitektkonkurrence om, hvordan det nye område nord for stationen kan komme til at se ud. Vinderen blev et team bestående af Holscher Nordberg og ADEPT med LYTT, ARTELIA og Realise Danmark med et forslag til en helhedsplan, der beskriver et kompakt byområde med kontorer, boliger og detailhandel.

Læs mere om helhedsplanen her: København Syd - Ny bydel på vej i Valby

Løsning

Valby Lokaludvalg har fra starten fulgt byggeri af stationen og udviklingen af området i følgegrupper til Metroselskabet. På det seneste møde blev følgegruppen præsenteret for en plan for alternativ udnyttelse af butikslokalerne i området. 

 

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning.
Til top