Mødedato: 18.04.2017, kl. 18:30
Mødested: Valby Kulturhus, Teatersalen

Drøftelse og vedtagelse af høringssvar vedr. Regulativ for husholdningsaffald

Se alle bilag

Indstilling

Formanden indstiller,

1) at Valby Lokaludvalg drøfter og vedtager høringssvar vedr. ændring af Regulativ for Husholdningsaffald

Problemstilling

Valby Lokaludvalg har modtaget høring om ændring af regulativet for hus husholdningsaffald. Høringsfristen er den 27. april.

For at implementere Teknik- og Miljøudvalgets beslutning om sortering af bioaffald i hele kommunen skal 9 i regulativet for husholdningsaffald ændres. Regulativet skal fastsætte forskrifter om indsamlingsordningernes omfang og tilrettelæggelse mv., herunder krav om sortering, ikrafttrædelse mv.

Regulativets 9 beskriver, hvordan ordningen for dagrenovation er tilrettelagt i Københavns Kommune. Den afgørende ændringer er, at dagrenovationen nu er delt op i to typer af affald:

  • Bioaffald, som f.eks. består af bionedbrydeligt mad- og køkkenaffald såsom kød, grøntsager, frugter, kaffefiltre og lignende.
  • Restaffald, som hovedsagligt består af ikke-biologisk køkkenaffald, hygiejneaffald og mindre emner af kasserede materialer, der typisk frembringes af private husholdninger.

Med emne ændring af regulativet bliver bioaffald ikke en selvstændig ordning, men den del af dagrenovationsordningen, hvor der bliver mulighed for at sortere dagrevonationen i rstaffald og bioaffald.

Alle ejendomme er som udgangspunkt tilmeldt sorteringen af bioaffald, men inden ordningen implementeres, skal ejendommene have mulighed for at framelde sig.

For enfamilieboliger bliver muligheden for at framelde sig beskrevet på kommunens hjemmeside, og forventes at ske via den eksisterende hjemmeside Nem Affaldsservice.

I etageejendommene sker muligheden for fravalget ved, at beholderen kun stilles op, hvor der er plads og borgerne kan undlade at benytte biobeholderne, hvis de ikke ønsker at sortere bioaffaldet fra.

Afhentningen af både restaffald og bioaffald vil som udgangspunkt fortsat ske mindst én gang om ugen. Dog vil enfamilie beholderne fortsætte med den nuværende tømning af bioaffald hver 14. dag i perioden fra  september til og med maj og ekstratømninger i de tre sommermåneder juni, juli og august.

Ændringerne i regulativ for husholdningsaffald er sat til at træde i kraft pr. 1. august. 2017.

Løsning

Valby Lokaludvalg drøfter og vedtager høringssvar

 

Beslutning

Høringssvaret blev godkendt
Til top