Mødedato: 15.08.2023, kl. 18:30
Mødested: Valby Kulturhus, 5. sal

Meddelelser

Fælles faglig dag for alle lokaludvalg 7. september 2023 kl. 17-21

Deltag i den fælles faglige dag for alle lokaludvalgsmedlemmer 7. september kl. 17-21 i Kulturhuset Union, Nørre Allé 7, 2200 København N. Aftenens program er 

  • Fagligt indspark fra Stadsarkitekten med udgangspunkt i bydelsplanerne
  • Lækker mad fra Send Flere Krydderier, der er en socialøkonomisk virksomhed på Nørrebro, som laver enkel kogekunst fra hele verden
  • Snak og hygge på tværs af lokaludvalg

Tilmelding til gk4c@kk.dk senest mandag d. 28. august. 

 

Grøn Madfestival 23-24. august 2023 på Hotel- og Restaurantskolen 

Sidste reminder om at besøge og evt. deltage i langbordsmiddag på årets Grøn Madfestival, som Hotel- og Restaurantskolen arrangerer med støtte fra Valby Lokaludvalg. Der er talks, smagninger, boder og workshops - alle med fokus på grønne madvarer og grønne madvaner. 

Læs mere om festivalen og bestil billet til langbordsmiddag her Madfestival (hrs.dk)

 

Harrestrup Å- vandring 20. august 2023

 Miljøkonsekvensvurderingen for naturgenopretningsprojektet i Vigerslevparken langs Harrestrup Å er i høring nu og den 20. august arrangerer projektgruppen bag en vandring i parken, hvor de vil fortælle om projektet, miljøkonsekvensrapporten, natur, vandløb og skybrudssikring. Man kan deltage enten fra kl. 12-13.45 med start i den nordlige del af parken ved legepladsen tæt ved Lykkebovej eller fra 14.30-17 med start i  den sydlige del af parken ved indgangen til parken fra Kirsebærhaven. 

Tilmelding er ikke nødvendig.

Læs mere her Harrestrup Å - fra gemt kanal til bugtende å fuld af naturoplevelser - Valby Lokaludvalg (kk.dk)

 

Indsupplering 

Sekretariatet vil sammen med de fleste andre bydele køre en kampagne i efteråret for at få nye suppleanter til lokaludvalgene. 

Vi orienterer nærmere senere på året, men vil gerne bede om jeres hjælp til opgaven allerede nu. Kig jer omkring i jeres netværk - og måske også andre steder hen - og hjælp os med at tiltrække nye kræfter. Tænk meget gerne i diversitet, så vi får et bredt og repræsentativt lokaludvalg. 

 

Lokalpuljen åbner igen 

Vi har haft en smule tilbageløb i Lokalpuljen og åbner derfor for ansøgninger til resten af 2023 med en ekstraordinær frist 10. september. Puljen vil derefter fra oktober være almindeligt åben med frister d. 5. i måneden for ansøgninger til 2024. 

 

Kulbanens Kulturfest afholdes 12. august kl. 12-21

Læs mere her Kom med til en festlig dag til Kulbaneparkens Kulturfest - Valby Lokaludvalg (kk.dk)

 

Folehavefestival afholdes 9. september - sæt kryds i kalenderen

 

Genåbning af naturlegepladsen i Valbyparken den 14. september 2023 kl. 14-18

 

Torsdag den 14. september indvies den nyrenoverede naturlegeplads i Valbyparken. Naturlegepladsen har været lukket siden oktober og undergået en hårdt tiltrængt renovering.

Tilmelding er ikke nødvendig.

Til top