Mødedato: 14.11.2017, kl. 18:30
Mødested: Valby Kulturhus, 5. sal

Afsættelse af midler til opsamlingsmateriale på Fritidslivs- og trivselskonference

Indstilling

Formanden indstiller,

1. At Valby Lokaludvalg drøfter og vedtager udmøntning af midler på op til 5.000,- til opsamlingsmateriale på konference om børn og unges fritidsliv- og trivsel, mandag d. 4. december 2017.

Problemstilling

Valby Lokaludvalg har i bydelsplan 2017 - 2020 formuleret en målsætning om [at] 'støtte Københavns Kommunes politik på børne- og ungeområdet ved at rette særlig opmærksomhed mod den rettidige og forebyggende støtte til børn og unge og deres familier. Vi vil gerne fra fødsel til uddannelse bidrage med indsatser, der støtter børn og unges sociale, kulturelle og faglige udvikling virker dannende og skaber eller viser forbilleder for børn og unge, og som i sidste ende sikrer en tryg og inkluderende by for børn og unge'.

Endvidere skriver lokaludvalget at: 'Vi ved, at unge mennesker, der ikke naturligt deltager i mere traditionelle civilsamfundsmiljøer som idrætsklubber eller lignende, gennem andre indsatser kan holdes fra at udvise kriminalitetstruende adfærd. I stedet kan de gennem lektiehjælp, og kulturelle og kreative processer eller via uddannelse til forbilleder få styrket deres selvværd og selvtillid og i højere grad blive i stand til at modstå social kontrol'.

Som en del af arbejdet med dette område, har sekretariatet siddet med i et netværk for interessenter på ungeområdet bestående af fritidsklubberne i Valby, Områdefornyelsen i Kulbanekvarteret, Fritidsguiderne, Fisken (fritidsjobkonsulent), SURF Valby med flere. I netværket er der fundet penge til at gennemføre en undersøgelse af fritidslivsvanerne og trivslen blandt børn og unge fra 3. - 9. klasse på Valbys 7 folkeskoler. Undersøgelsen er både kvantitativ og kvalitativ og består af et spørgeskema til elever i hhv. 3.-6- klasse og 7. - 9. klasse. Derudover fokusgruppeinterview og deltagerobservationer med børn og unge, fritidslivsaktører fra civilsamfundet, forældre, klubpædagoger m.fl. Det er Center for Ungdomsstudier, som har gennemført undersøgelsen, som er finansieret af Klubberne i Ydre Valby. Undersøgelsen har et budget på 175.000,-.

Undersøgelsens resultater fremlægges på en konference i Teatersalen, Valby Kulturhus mandag d. 4. december kl. 16.30 - 19.

Områdefornyelsen i Kulbanekvarteret har finansieret forplejningen. Interessentnetværket har spurgt, om Valby Lokaludvalg vil bidrage med op til 5.000,- til opsamlingsmateriale til deltagere og andre interesserede efter konferencen. Det kan for eksempel være en pixi-udgave af rapportens og konferencens vigtigste resultater og anbefalinger, køleskabsmagneter med gode råd til praktikere eller lignende.

Løsning

Valby Lokaludvalg godkender budget for opsamlingsmateriale til deltagere og andre interesserede efter fritidslivs- og trivselskonferencen.

Økonomi

Tabellen viser økonomien for den puljemidlerne, hvis det indstillede beløb vedtages

 

Puljen

Disponeret per 14. november

Indstillet 14. november

Resterende pulje

2.211.000

2.146.869

5.000

59.131

 

Videre proces

Opsamlingsmaterialet skal sætte konference-deltagerne i stand til let at overskue undersøgelsens resultater og anbefalinger og handle på dem.

 

Beslutning

Indstillingen blev godkendt
Til top