Modersmålsundervisningens fremtid i Københavns Kommune

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

DAGSORDEN

for Ordinært møde onsdag den 24. april 2002

 

10. Modersmålsundervisningens fremtid i Københavns Kommune

UUU 190/2002 J.nr. U68/02

 

INDSTILLING

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentation anbefales,

at modersmålsundervisningen fastholdes som et frivilligt og gratis tilbud til alle to-

sprogede børn fra 1.-10. klasse med bopæl i Københavns Kommune

at rammen for Uddannelses- og Ungdomsudvalget ikke nedsættes i forbindelse med

en eventuel beskæring i bloktilskud

at forslaget sendes til høring i Integrationsudvalget og Integrationsrådet

Udannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 10. april 2002:

Majbritt Mamsen fremsatte forslag om et nyt at:

at der etableres brugerbetaling på modersmålsundervisning i Københavns Kommune.

Jakob Hougaard foreslog at hele sagen blev udsat. Forslaget blev vedtaget med 6 stemmer for og 4 stemmer imod. For stemte A, B, F og Ø. Imod stemte C, O og V.

Jakob Hougaard, Jesper Christensen og Anna Saakwa havde følgende bemærkning:

"Spørgsmålet om modersmålsundervisning bør indgå i forhandlingerne om det kommunale budget på lige fod med de øvrige prioriteringer."

RESUME

Undervisningsministeren har den 28. februar 2002 fremsat forslag om en ophævelse af kommunernes pligt til at yde modersmålsundervisning til tosprogede børn i den undervisningspligtige alder, bortset fra børn fra EU-lande, EØS-lande samt Færøerne og Island. Ophævelsen har i givet fald virkning fra skoleåret 2002/2003.

Det foreslås, at Københavns Kommune – såfremt lovforslaget vedtages - fastholder tilbuddet om gratis modersmålsundervisning til tosprogede elever med bopæl i Københavns Kommune ud fra pædagogiske, integrationsmæssige og ligestillingsmæssige begrundelser samt for at sikre overensstemmelse med tidligere vedtagne politikker: værdigrundlag, etnisk ligestilling, integrationspolitik, udviklingsplanen for tosprogsområdet.

Regeringens forslag indebærer en beskæring af det samlede kommunale bloktilskud. Forhandlingerne mellem stat og kommuner om dette spørgsmål er p.t. endnu ikke afsluttet. Det foreslås, at der ikke sker en nedsættelse af Uddannelses- og Ungdomsudvalgets ramme i forbindelse med evt. beskæring af bloktilskuddet.

Med de gældende varsler i forbindelse med evt. afskedigelser vil kommunen have udgifter til lønninger i et antal måneder hvis den obligatoriske modersmålsundervisning afskaffes. For eventuelt at minimere denne lønudgift vil det være nødvendigt med en hurtig afklaring af, om der skal ske en tilpasning af antallet af lærere.

Forslaget sendes til høring i Integrationsudvalget og Integrationsrådet.

SAGSBESKRIVELSE

Regeringens forslag

I regeringsgrundlaget indgår en ophævelse af kommunernes pligt til at yde modersmålsundervisning til tosprogede børn i den undervisningspligtige alder. Undervisningsministeren fremsatte den 28. februar 2002 Lovforslag 142, som indebærer en ophævelse af kommunernes forpligtelse bortset fra modersmålsundervisning til børn fra EU, EØS (i dette tilfælde Norge, Island og Liechtenstein) samt Færøerne og Grønland.

Forslaget har været sendt til høring inden 1.behandlingen i Folketinget. Københavns Kommunes høringssvar er vedlagt som bilag.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at regeringen har ønsket at stille kommunerne mere frit i deres integrationsarbejde og samtidig har ønsket at styrke det tidlige sprogstimuleringsarbejde med de tosprogede småbørn efter Folkeskolelovens §4A. Regeringen sammenkæder disse to aktiviteter og ønsker et fokusskift fra modersmålsundervisning til tidlig sprogstimulering. Ophævelsen af pligten til at yde modersmålsundervisning foreslås at træde i kraft den 1. august 2002, og den forstærkede småbørnsindsats, som går ud på at inddrage også de tre-årige, træder i kraft den 1. januar 2003.

Regeringen åbner i lovbemærkningerne for en forældrebetalt modersmålsundervisning: "De kommuner, der ønsker det, vil fortsat have mulighed for at tilbyde modersmålsundervisning til børn fra tredjelande efter reglerne om fritidsundervisning i folkeskolelovens § 3, stk. 3, hvilket blandt andet vil give adgang også for andre end folkeskolens elever og gøre det muligt at opkræve deltagerbetaling."

Københavns Kommunes høringssvar

Københavns Kommune har i sit høringssvar erklæret sig enig i lovforslagets intention om at styrke den tidlige indsats, men peget på andre løsninger end blot at nedsætte aldersgrænsen til 3 år.

Københavns Kommune har i samme høringssvar taget afstand fra lovforslagets afsnit vedr. modersmålsundervisning ud fra 1) pædagogiske begrundelser, 2) integrations- og ligestillingsmæssige begrundelser samt 3) økonomiske begrundelser.

Begrundelser for at bevare modersmålsundervisningen i Københavns Kommune

 

Pædagogiske begrundelser

Såvel national som international forskning er enig om, at et veludviklet modersmål er en styrke for det tosprogede barn i dets tilegnelse af skolens samlede sproglige og faglige indhold. De praktiske erfaringer fra evalueringen af Undervisningsministeriets 4-årige Integrationsprojekt (1994-1998) og evalueringen af Københavns Kommunes sproggruppeforsøg (1996-1999) bekræfter også dette.

 

Integrationsmæssige begrundelser

I de sidste 4 år er antallet af tosprogede elever i de etniske privatskoler i København steget med 45%. Hvis modersmålsundervisningen i folkeskolen bortfalder, kan det frygtes, at endnu flere forældre vil vælge etniske privatskoler. Samtidig vil mange forældre til tosprogede børn opleve dette tiltag som et negativt integrationssignal. Det må derfor frygtes, at resultatet vil blive, at endnu flere børn vil blive isoleret fra det danske samfund i de etniske privatskoler.

Der skal også peges på, at modersmålslærerne udgør et vigtigt forbindelsesled mellem kommunen og de tosprogede forældre. Dette gør skolerne i stor udstrækning brug af ved etablering af etnisk råd, debataftener om opdragelsesspørgsmål mm.

 

Ligestillingsbegrundelser

Københavns Kommune har både i sit værdigrundlag og i sin integrationspolitik fokuseret på ligeværd, dialog og tillid. Det vil derfor være i overensstemmelse hermed, at alle tosprogede børn, uanset oprindelsesland, kan få det samme tilbud.

Kommunen ville komme i en situation, hvor børn med fuldstændig ens forudsætninger og behov, gives forskellige muligheder afhængigt af forældrenes statsborgerskab.

Modersmålslærerne udgør vigtige identifikationsfigurer for de tosprogede elever på skolerne. En afskaffelse af modersmålsundervisningen vil umiddelbart indebære et bortfald af ca. 35 fuldtidsstillinger.

 

Vedtagne politikker

Borgerrepræsentationen vedtog 17. maj 2001 "Udviklingsplan for de københavnske folkeskolers arbejde med tosprogede elever". Planen bygger på respekt og nyttiggørelse af børnenes modersmål og kulturelle baggrund.

Det foreslås således, at modersmålsundervisningen opretholdes som et frivilligt og gratis tilbud til alle tosprogede elever med bopæl i Københavns Kommune med det formål for modersmålsundervisningen, som er fastsat af Undervisningsministeren efter folkeskoleloven:

"Formålet med undervisningen i tosprogede elevers modersmål er, at eleverne videreudvikler deres samlede sproglige og kulturelle kompetence og deres erfaringer med sprog som kilde til indsigt, oplevelse og indsigt.

Undervisningen skal udvikle elevernes modersmål, så de får øget lyst til og færdighed i at bruge deres sprog i et personligt og alsidigt samspil med andre. Den skal fremme den enkelte elevs sproglige og kulturelle udvikling og forståelse af samspillet mellem elevernes kulturelle baggrund og danske kulturformer. Den skal udvikle elevernes muligheder for som tosprogede borgere at deltage og handle i det danske og i det øvrige internationale samfund.

Undervisningen skal fremme elevernes viden om modersmål, tosprogethed, sprogbrug og sprogtilegnelse og dermed styrke deres grundlag for at lære dansk og få udbytte af skolens øvrige undervisning.

Undervisningen skal styrke elevernes identitet og selvværd. Den skal udvikle deres bevidsthed om forholdet til familie og etnisk gruppe og deres indsigt i kulturelle og samfundsmæssige forhold i Danmark og i oprindelseslandet."

Alternativer til indstillingen

Afskaffelse af den ikke obligatoriske modersmålsundervisning

Såfremt det besluttes, at den ikke lovpligtige modersmålsundervisning afskaffes fra skoleåret 2002/2003 kan konsekvensen også her blive, at endnu flere tosprogede elever tages ud af folkeskolen og indmeldes i de etniske friskoler, hvor det må forventes, at modersmålsundervisningen opretholdes.

Forvaltningen vil i givet fald tage initiativ til at afskedige de op til 35 tosprogede lærere efter de gældende regler om varsling, høring m.m.

Forældrebetaling

I lovforslaget er der mulighed for at afkræve forældrebetaling for den ikke lovpligtige modersmålsundervisning.

Såfremt det besluttes, at modersmålsundervisningen skal overgå til at være forældrebetalt, vil årsprisen pr. barn være ca. 3.500 kr. incl. lærerløn, undervisningsmaterialer, tilsyn, administration mm.

Det er Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens vurdering, at kun et meget begrænset antal tosprogede forældre vil vælge denne løsning.

Konsekvensen kan blive, at endnu flere tosprogede elever tages ud af folkeskolen og indmeldes i de etniske friskoler, hvor det må forventes, at modersmålsundervisningen opretholdes. Merudgiften for forældrene vil her være meget begrænset.

 

I bemærkningerne til lovforslaget har regeringen flg. betragtninger vedr. den samlede økonomi

 

"De umiddelbare økonomiske følger af lovforslaget forventes herefter som udgangspunkt at indebære følgende regulering af det kommunale bloktilskud:

(mio. kr. 2002 pl)	2002	2003	2004	2005
Ophævelse af obligatorisk modersmålsundervisning	-29,0	-70,0	-70,0	-70,0
Modersmålsundervisning for EU-borgere m.fl.	3,0	4,0	4,0	4,0
Nedsættelse af aldersgrænsen for sprogstimulering	0,0	9,0	6,0	3,0
Samlet regulering	-26,0	-57,0	-60,0	-63,0

Udspillet skal forhandles med kommunerne.

Resultatet af regeringens forhandlinger med kommunerne om bloktilskudmidlerne kendes endnu ikke. Hvis regeringen fastholder sit udspil er den forventede reduktion af kommunens samlede bloktilskud:

2002: ca. 2,6 mio. kr.

2003: ca. 5,7 mio. kr.

2004: ca. 6,0 mio. kr.

2005: ca. 6,3 mio. kr.

Københavns Kommune har i sit høringssvar gjort gældende, at besparelsen på budget 2002 ikke er realistisk, idet gældende varslingsregler for modersmålslærere medfører, at kommunen har lønudgiften langt ind i efteråret. Der vil således ikke være et mindreforbrug i 2002 i forhold til budgettet for 2002.

Såfremt indstillingen om at opretholde modersmålsundervisningen godkendes, vil der heller ikke være besparelser i 2003 og fremover.

Såfremt det besluttes, at den ikke obligatoriske modersmålsundervisning skal dækkes af forældrebetaling eller afskaffes, vil det på nuværende tidspunkt være vanskeligt at vurdere den faktiske merindtægt/mindreudgift i Uddannelses- og Ungdomsudvalget, idet det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at opgøre nedgangen i aktiviteten.

Som udgangspunkt kan der ske en nedsættelse af budgetrammen svarende til bloktilskudsreduktionen. For 2003 er der således tale om 5,7 mio. kr.

 

Miljøvurdering

Ingen bemærkninger

 

Forslaget sendes til høring i Integrationsudvalget og Integrationsrådet.

 

 

BILAG VEDLAGT

• Københavns Kommunes høringssvar vedr. Undervisningsministerens forslag (L142) om ændring af folkeskoleloven – sprogstimulering og modersmålsundervisning.

 

Peter Rasmussen

Søren Stahl Nielsen