Mødedato: 16.03.2005, kl. 11:30

Budgetforslag 2006

Budgetforslag 2006

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 16. marts 2005

 

 

6.      Budgetforslag 2006

  J.nr. U20/05

 

 

INDSTILLING

 

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,

 

at     ændringer, besparelsesforslag og ønsker til budgetforslag for 2006 drøftes som  optakt for udvalgets budgetseminar den 31. marts og 1. april 2005

 

at      forslag til emner til behandling på budgetseminar 2006 godkendes

 

 

RESUME

 

Økonomiudvalget har den 18. og 25. januar 2005 (ØU32/05) behandlet indstilling om principper og tidsplan for budgetprocessen 2006 og fordeling af omstillingsbidrag.

 

I henhold til beslutning skal udvalgets budgetbidrag afleveres senest den 2. maj 2005.

 

På Uddannelses- og Ungdomsudvalgets møde den 9. februar 2005 (U20/05) blev proces og tidsplan for budget 2006 godkendt, idet det dog blev besluttet at flytte udvalgets budgetseminar til den 31. marts og 1. april 2005.

 

Af den godkendte tidsplan fremgår, at 1. udkast (nærværende indstilling ) til forvaltningens forslag til rammefordeling inklusive forslag til ændringer, besparelser og ønsker skal fremlægges udvalget på møde den 16. marts 2005.

 

Den samlede budgetramme for 2006 for Uddannelses- og Ungdomsudvalget er på 4.412.497 t. kr., og heri indgår bidrag til omstillingspuljen på 41,2 mio. kr.

 

En del af besparelserne ved omstillingsbidraget dækkes af helårsvirkningerne af beslutninger truffet vedrørende 2005.

 

Endelig er budgetrammen nedskrevet som følge af merudgifter til barselspuljen og Nemkonto.

 

Det samlede sparekrav er derfor 25,0 mio. kr.

 

Dertil kommer dog, at der er en række udefrakommende merudgifter, der skal indregnes i budgetforslaget, ligesom der vil være ønsker om interne omstillinger.

 

Det præcise beløb heraf kan ikke opgøres på nuværende tidspunkt.

 

For at sikre balance i budgetforslaget vil det være nødvendigt at indarbejde en række besparelser i budgetforslaget. Forvaltningen vil fremlægge forslag til sparekatalog.

 

Forvaltningen har i lighed med gældende praksis anmodet afdelinger/områder i centralforvaltningen, specialinstitutioner, skoler og institutioner om at komme med forslag til interne omstillinger, besparelser og ønsker til budgettet for 2006, og de modtagne bidrag er indarbejdet i en samlet oversigt.

 

Som led i processen omkring budgettet har udvalget truffet beslutning om, at der for en række områder skal udarbejdes mål- og resultatstyringsrapporter. De udarbejdede rapporter og opfølgningen herpå vil blive udleveret.

 

På udvalgsmødet den 9. februar 2005 blev udleveret en rapport baseret på nøgletallene fra 6-byerne. Rapporten vil indgå i budgetseminaret.

 

Endelig vil forvaltningen fremlægge forslag til udvalgets ønskeliste.


SAGSBESKRIVELSE

 


I henhold til materiale modtaget fra Økonomiforvaltningen er udvalgets budgetramme (eksklusive finansposter på – 0,509 mio. kr.) for 2006 vist som følger:

 


Det bemærkes, at Økonomiforvaltningen i forbindelse med etableringen af Ejendomsenheden har reduceret udvalgets budgetramme med 97.255 t. kr. Beløbet er foreløbigt fratrukket budgettet til de administrative omkostninger, endelig størrelse og placering forventes i maj måned 2005

 

I forbindelse med beslutningen om budgetrammer vedtog Økonomiudvalget, at en række områder, der var foreslået at udgå fra demografiberegningerne fortsat skal være demografidækket. Konsekvenserne heraf er ikke indregnet i budgetrammerne. Primo april udmeldes beløbene hertil sammen med korrektionerne i forbindelse med ny befolkningsprognose.

 

I forvaltningens budgetoplæg vil det blive forudsat, at demografikompensationerne dækker de faktiske udgifter på de pågældende områder.

 

Driftsrammen er som det fremgår i tabel 1 ikke opdelt i efterspørgselsstyrede serviceområder, og ej heller i rammebelagte områder, men i nedenstående tabel 2 er vist budgetrammen for 2006 på bevillingsniveau, som den fremgår af Økonomiforvaltningens indstilling til Økonomiudvalget (ØU 32/2005).

 

 

Det understreges, at budgetrammerne under de efterspørgselsstyrede serviceområder og rammebelagte områder er foreløbige, og der kan forekomme justeringer rammerne imellem dog ikke således, at der herved fremkommer udvidelser af den samlede budgetramme.

 

Rammeopgørelserne indeholder allerede kendte konsekvenser af tidligere budgetvedtagelser og andre tekniske korrektioner samt budgetaftaler.

 

 

Budgetændringer

 

I udvalgets budgetramme indgår et bidrag til omstillingspuljen på 41,2 mio. kr.

En del af besparelserne ved omstillingsbidraget dækkes af helårsvirkningerne af beslutninger truffet vedrørende 2005.

 

Endelig er budgetrammen nedskrevet som følge af merudgifter til barselspuljen og Nemkonto.

 

Det samlede nettosparekrav er derfor 25,0 mio. kr.

 

Derudover er der en lang række udefrakommende merudgifter, der skal indregnes i budgetforslaget. Det drejer sig bl.a. om følgende emner:

·        pensionsbidrag

·        anciennitetsstigninger

·        antal arbejdsdage i folkeskolen

·        arbejdsskadeerstatninger

 

De præcise beløb herfor er endnu ikke opgjorte.

 

Dertil kommer forslag om interne omstillinger.

 

Der er modtaget forslag fra skoler og institutioner m.fl. jf. vedlagte oversigt. Forvaltningen vil fremlægge forslag til, hvilke forslag der indregnes i budgetforslaget.

 

 

Besparelsesforslag

 

For at sikre at budgetrammen fra Økonomiudvalget overholdes, vil det være nødvendigt, at der indarbejdes besparelser i budgetforslaget. Forvaltningen vil fremlægge forslag hertil samt forslag til yderligere besparelser.

 

 

Budgetønsker

 

Endvidere vil forvaltningen bl.a. på baggrund af de modtagne budgetforslag udarbejde forslag til budgetønsker.

 

 

Særlige redegørelser m.m.

 

I Økonomiudvalget er det besluttet, at der skal laves særlige analyser på nogle områder.

 

Det drejer sig om følgende for Uddannelses- og Ungdomsudvalget

·        en redegørelse for døgnanbringelsesområdet senest 1. juni 2005

·        en redegørelse for gymnasieområdet i samarbejde med Økonomiforvaltningen senest den 1. juni

 

 

Mål- og resultatstyring

 

Som led i processen omkring budgettet har udvalget truffet beslutning om, at der for en række områder skal udarbejdes mål- og resultatstyringsrapporter. De udarbejdede rapporter og opfølgningen herpå vil blive udleveret.

 

 

Aktivitets- og nøgletal

 

Økonomiforvaltningen har i samarbejde med Sundhedsforvaltningen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen udarbejdet en analyse af bl.a. folkeskoleområdet. Rapporten "Nøgletalsanalyse af dagpasnings-, skole- og ældreområdet" blev udleveret på udvalgets møde den 9. februar 2005. Det foreslås, at rapporten drøftes på budgetseminaret.

 

Derudover er der i forbindelse med den nye budgetmodel udarbejdet en række nøgletal. Disse nøgletal er udarbejdet i et samarbejde mellem Økonomiforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen. Nøgletallene vil indgå i udvalgets 1. behandling af budgettet den 20. april 2005.

 

Budgetseminar 

 

På udvalgets budgetseminar i dagene 31. marts og 1. april 2005 vil forvaltningen bla. foreslå følgende emner behandlet:

 

·        Ny budgetmodel

·        Økonomiske ressourcer i tilknytning til opfølgning på PISA-undersøgelsen

·        Daghøjskoleområdet

·        Fordeling af lærerressourcer i folkeskolen

·        Deltagerbetaling i klubber

·        Nøgletalsanalyse på skoleområdet

 

Endvidere vil forvaltningens budgetoplæg blive gennemgået, herunder

 

·        merudgifter

·        omstilling

·        besparelser

·        ønskeliste

 

I lighed med tidligere år foreslås anden dag af budgetseminaret afsat til politiske drøftelser.

 

 

Økonomi

 

Ingen yderligere bemærkninger

 

 

Miljøvurdering

 

Sagstypen er ikke omfattet af Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

Høring

 

Ingen bemærkninger

 

 

 

BILAG VEDLAGT

 

·        Oversigt over modtagne forslag  til budget 2006 fra skoler og institutioner mv.

 

 

 

 

                         Peter Rasmussen

                                                                        Søren Stahl Nielsen

                                                                                           

             

 

 

 


 


Til top