Pilotprojekt vedr. skolebygningers indretning

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 9. oktober 2002

3. Pilotprojekt vedr. skolebygningers indretning

UUU 449/2002 J.nr. U151/02

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,

at rapporten om 3 pilotprojekter for skolebygningers indretning tages til efterretning

at der iværksættes et pilotprojekt for Sundbyøster Skole med henblik på at afklare, hvorledes ændrede organisationsformer for undervisningens tilrettelæggelse indgår i et samspil med ændrede fysiske rammer. Forinden pilotprojektets iværksættelse sendes det i høring på Sundbyøster skole. Ud fra pilotprojektet, der forelægges i 2003, tager Uddannelses- og Ungdomsudvalget stilling til, hvorvidt der er grundlag for at anvende erfaringerne fra Sundbyøster Skole mere generelt i udbygningen af skoler i Københavns Kommune

Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 25. september 2002:

Udsat.

Materialet udsendes til Skolebestyrelsen ved Sundbyøster Skole med orientering om kommende høring.

RESUME[e2]

På grundlag af Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning den 12. juni 2002 om at undersøge folkeskolens nye læringsformers samspil med den fysiske indretning, er der i sommerens løb gennemført en analyse af 3 typiske københavnske skoler: Sidekorridorskolen (Sundbyøster Skole), midterkorridorskolen (Vigerslevs Allés Skole) og aulaskolen (Grundtvigskolen). På grund af tidspunktet for undersøgelsens gennemførelse samt tidsfristen for projektets færdiggørelse har det ikke været muligt at inddrage skolebestyrelserne. Skolelederen og skolebetjenten har dog været orienteret om arbejdet.

I analysen er der foretaget en undersøgelse af de fysiske rammers mulighed for at spille aktivt sammen med en indretning, der er i overensstemmelse med de nyeste pædagogiske principper og myndighedskrav herunder især brandmyndighedernes nye praksis, hvorefter brandsikringskrav vurderes meget mere individuelt end hidtil (brandbelastningsanalyser).

Analysen viser, at det for alle typer af skolers vedkommende er muligt at omdanne eksisterende byggeri til moderne pædagogiske krav samtidig med, at der umiddelbart kan opnås en forøgelse af skolernes kapacitet inden for den eksisterende bygningsmasse. Et afgørende greb ved analysen har været at inddrage "passive" områder (gangarealer m.v.) til aktiv brug i undervisningen.

Da analysen viser, at der samtidig vil være behov for at gennemføre en ændring af rammerne for undervisningens organisering og tilrettelæggelse, anbefaler Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, at der igangsættes et konkret pilotprojekt med henblik på at opstille konkrete forslag om samspillet mellem ændrede organisationsformer og ændrede fysiske rammer. Forvaltningen vurderer, at Sundbyøster Skole vil udgøre et hensigtsmæssigt pilotprojekt – dels fordi skolen arbejder med nye organisationsformer (teamdannelse, storhold m.v.), og dels fordi de bygningsmæssige ændringer vil kunne give mulighed for at optage et yderligere antal elever, således, at det samlede elevtal pr. årgang kunne være op mod 60-70 elever. I projektet vil der blive gjort rede for de forventede anlægsudgifter og driftsudgifter m.v.

Projektet forudsættes gennemført i samarbejde med Sundbyøster Skole, og forslag om ændrede organisatoriske og fysiske rammer forventes at kunne forelægges Uddannelses- og Ungdomsudvalget i maj 2003.

I den aktuelle situation vil det foreslåede projekt i givet fald kunne medvirke til at aflaste kapacitetspresset i Sundbyøster skoledistrikt, herunder Gerbrandskolen.

SAGSBESKRIVELSE[e3]

Baggrund

Uddannelses- og Ungdomsudvalget besluttede på baggrund af et forslag fra en række medlemmer af Uddannelses- og Ungdomsudvalget på mødet den 12. juni 2002 bl.a.:

"Under indtryk af de nye læringsformer i folkeskolen projektarbejde, undervisningsdifferentiering m.v., og den øgede brug af holdundervisning og IT er der et stigende behov for at undersøge disse undervisningsformers samspil med folkeskolens fysiske indretning.

Der er mindst 3 grundtyper af københavnske folkeskoler: sidekorridorskoler, midterkorridorskoler og aulaskoler, hvor de fysiske og pædagogiske muligheder er meget forskellige.

Vi er bekendt med, at Statens Byggedirektorat gennem projektet "Rum, Form og Funktion" er interesseret i at samarbejde med Københavns Kommune om at belyse nye læringsformers betydning for skolernes indretning og funktion. Der skal tages kontakt med Byggedirektoratet med henblik på en evt. medfinansiering.

Forvaltningen pålægges til Uddannelses- og Ungdomsudvalgets møde den 28. august 2002 (ændret til den 25. september) at fremlægge et forslag til et pilotprojekt omfattende 3 folkeskoler, der belyser de nye pædagogiske princippers betydning for indretningen af basisområder. I pilotprojektet belyses om andre dele af skolerne kan inddrages mere aktivt i undervisningen.

Den 28. august 2002 (ændret til den 25. september) fremlægger forvaltningen samtidig forslag til tidsplan og finansiering af pilotprojektet. På baggrund af pilotprojektet skal Uddannelses- og Ungdomsudvalget tage stilling til, om udvalget ønsker at fremsætte forslag overfor BR om en ændring af hjemklasseprincippet."

Pædagogiske målsætninger:

I Målsætning 2000 for folkeskolen i København står der under mål for undervisningens organisering og de fysiske rammer bl.a.:

"Skolens fysiske rammer skal fremme varierede undervisningsformer og være åbne over for læringsformer som er tilpasset børns forskellige måder at tilegne sig viden på.

Det er målet at de enkelte skoler udvikler deres organisering så den fremmer læringsmiljøer der giver mulighed for fordybelse og udvikling af alsidige læringsstrategier, som aktiverer og udnytter alle sider af barnets personlighed. Alle ny- og tilbygninger, alle rumændringer og inventaranskaffelser skal ske med udgangspunkt i en ønsket og formuleret pædagogik, den skal have en så fleksibel udformning at man bedst muligt kan sikre at også fremtidige behov kan dækkes ind.

Det betyder:

- At skolerne og lærerne i indretning og organisering af undervisningslokalerne skal være opmærksomme på at børnene lærer på forskellige måder og at rummet skal synliggøre de aktiviteter der foregår.

- At skolerne ved mindre ombygninger og ved anskaffelse af inventar skal sikre, at rammerne bliver så fleksible at der bliver mulighed for forskellige funktioner og varierede læringsmiljøer."

Borgerrepræsentationen har den 29. maj 2001 vedtaget følgende om hjemklasseprincippet, som led i godkendelsen af Perspektivplan 2000 på folkeskoleområdet:

"Hjemklasseprincippet, dvs. ét basislokale pr. klasse, er et grundlæggende princip i Københavns Kommunes udbygning af skoler. Hjemklasseprincippet må dog ikke virke blokerende for nye pædagogiske strømninger. I det følgende er derfor omtalt, hvorledes hjemklasseprincippet, hvor de fysiske og pædagogiske muligheder er tilstede, kan suppleres med en mere rummelig opfattelse af elevernes hjemområde.

Under indtryk af nye pædagogiske strømninger, ny arbejdstidsaftale for lærere m.v. er nye principper for organisationen af undervisningen under udvikling på mange skoler, hvorved de traditionelle betegnelser og opdelinger af skolens rum ikke længere er helt dækkende. I skolens fysiske struktur skal der dog stadigvæk skabes mulighed for, at den enkelte elev har et konkret tilhørsforhold til et bestemt basislokale eller til et bestemt basisområde på skolen.

Ved udbygning bør flere forskellige organisationsformer af elevernes hjemområde overvejes, spændende fra traditionelle basislokaler, tilhørende den enkelte klasse til en række varianter af hjemområder, der kan omfatte en samling af lokaler, der fælles tilhører et parallelklassetrin, et helt indskolingsafsnit, et mellemtrin, eller 8.-10. klasserne.

Ved udformningen af udbygningsplanerne kan der indgå overvejelser om en anderledes gruppering af børnene end den traditionelle klasseinddeling: Store grupper bestående af flere klasser i ét basisområde kan være sammen, mindre grupper kan arbejde f.eks. i små separate grupperum eller nicher m.v.

For at skabe bedre mulighed for projektarbejde, undervisningsdifferentiering m.v. bør gruppeområder indgå i udbygningsplanerne i det omfang de naturligt kan indlejres i bygningskomplekset. Behovet for gruppeområder skal afstemmes med muligheden for at anvende skemamæssigt ledige undervisningsressourcer som gruppeområder."

Forvaltningen har i sommerens løb gennemført en analyse af 3 eksempelskoler, der typemæssigt er dækkende for den største del af kommunens skoler. Det er vigtigt at understrege, at skolerne er valgt ud, fordi de var repræsentative for hver sin type skoler, og ikke fordi de snart skulle udbygges. Som det fremgår af sagen om skole- og institutionsstrukturen i hele kommunen, sag nr. 8 på dagsordenen, er Valbys 17. spor (som er Vigerslev Allés Skoles 3. spor) således først aktuelt mod slutningen af dette årti.

Statens Byggedirektorat har gennem projektet "Rum, Form og Funktion" indvilliget i at betale 50% af pilotprojektets udgifter, idet pilotprojekterne skønnes at have en almengyldig lødighed, der også kan overføres til andre skoler i Danmark.

Side-, midter- og aulaskolen samt anbefalinger:

Konklusionen vedr. sidekorridorskolen (Sundbyøster Skole) er:

· at basisområderne kan danne rammen om varierede undervisningsformer og læringsformer tilpasset børns forskellige måder at lære på

· at der kan være flere elever pr. årgang i en storgruppe, hvis der etableres fællesarealer i basisområderne

· at dele af gangarealerne kan inddrages til undervisningsmæssige formål

· at der kan etableres fællesrum i forbindelse med basisområderne

· at der kan etableres 3 basisområder med særlig gode pladsforhold

· at parterreetagen med fordel kan indrettes til pædagogisk servicecenter med en rimelig størrelse i forhold til skolens størrelse

· at der kan etableres elevtoiletter i forbindelse med basisområderne.

Konklusionen vedr. midterkorridorskolen (Vigerslevs Allés Skole) er:

· at det er muligt at indrette skolen med mindst 3 spor inden for de eksisterende bygningsmæssige rammer

· at det er muligt at indrette hensigtsmæssige basisområder i de enkelte pavillon-bygninger med mulighed for varierede undervisningsformer

· at gangarealer kan inddrages til undervisningsmæssigt formål som en del af skolens basisområder

· at faglokaler kan samles i faglokaleområder med større fleksibilitet.

Konklusionen vedr. aulaskolen (Grundtvigskolen) er:

· at det er muligt at indrette skolen med 3 spor inden for de eksisterende bygningsmæssige rammer

· at det er muligt at bruge aulaen i skolens hverdag som pædagogisk center

· at der kan indrettes en fælles central garderobe og et område for bespisning under aulaen

· at gangarealer kan inddrages til undervisningsmæssigt formål som en del af skolens basisområder

· at faglige områder med større fleksibilitet kan etableres.

Rapportens anbefalinger er:

· Om- og tilbygninger af eksisterende skoler skal ske på baggrund af en helhedsplanskitse for at sikre optimal arealanvendelse og hensigtsmæssig organisering af funktioner

· Projektering og myndighedsbehandling skal udvikles som en dialogisk proces, hvor skolebestyrelser og brandmyndigheder o.a. inddrages så tidligt som muligt

· Obligatorisk brandteknisk kursus til skolens ledelse og tekniske personale foreslås

· Der kan overvejes en ny planlægningsmodel, som tager udgangspunkt i arealnøgletal pr. elev, eftersom den gamle model hvor én klasse er lig ét basislokale i stigende grad bliver uaktuel

· Lærere, ledere og pædagoger har brug for efteruddannelse for at kunne drage nytte af de ændrede fysiske rammer.

Det har ikke været muligt at høre skolebestyrelserne om de udarbejdede pilotprojekter. Skolelederen og skolebetjenten har dog været orienteret om projektgruppens arbejde i sommeren.

Da analysen viser, at der samtidig vil være behov for at gennemføre en ændring af rammerne for undervisningens organisering og tilrettelæggelse, anbefaler Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, at der igangsættes et konkret pilotprojekt med henblik på at opstille konkrete forslag om samspillet mellem ændrede organisationsformer og ændrede fysiske rammer. Forvaltningen vurderer, at Sundbyøster Skole vil udgøre et hensigtsmæssigt pilotprojekt – dels fordi skolen arbejder med nye organisationsformer (teamdannelse, storhold m.v.), og dels fordi de bygningsmæssige ændringer vil kunne give mulighed for at optage et yderligere antal elever således, at det samlede elevtal pr. årgang kunne være op mod 60-70 elever.

Pilotprojektet skal belyse dels de pædagogiske gevinster ved en sådan nyindretning, dels de anlægsmæssige udgifter samt eventuelt afledte driftsudgifter, bl.a. hvorvidt "storklasse-organiseringen" betyder ændrede lærerlønudgifter. Pilotprojektet skal også belyse, hvorvidt denne udbygningsform er billigere eller dyrere end den hidtil anvendte.

Pilotprojektet skal udarbejdes som en almindelig helhedsplansskitse, der også indeholder pædagogiske overvejelser og skønnes at kunne være færdig på ½ år efter iværksættelsestidspunktet.

Projektet forudsættes gennemført i samarbejde med Sundbyøster Skole, og forslag om ændrede organisatoriske og fysiske rammer forventes at kunne forelægges for Uddannelses- og Ungdomsudvalget i maj 2003.

I den aktuelle situation vil det foreslåede projekt i givet fald kunne medvirke til at aflaste kapacitetspresset i Sundbyøster skoledistrikt, herunder Gerbrandskolen.

Økonomi

Statens Byggedirektorat har gennem projektet "Rum, Form og Funktion" bidraget med 50% af finansieringen til pilotprojektet, dvs. 150.000 kr. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens andel på ligeledes 150.000 kr. er finansieret inden for Uddannelses- og Ungdomsudvalgets samlede ramme.

Miljøvurdering

Ingen bemærkninger

Høring

Pilotprojektet for Sundbyøster Skole sendes til høring hos skolebestyrelsen ved Sundbyøster Skole med en frist på 6 uger. Høringsfristen er mandag den 11. november 2002.

BILAG VEDLAGT

· Tegninger: Pilotprojekt, skolebygningers indretning, august 2002 (udsendt til mødet den 25. september 2002)

Peter Rasmussen

Jørn Larsen

[e1]00102186DOC

[e2]00102187DOC

[e3]00102188DOC

Til top