Mere frit skolevalg inden for og over kommunegrænser

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 5. oktober 2005

 

 

5.      Mere frit skolevalg inden for og over kommunegrænser

  J.nr. 268130

 

 

INDSTILLING

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at udvalget indstiller til Borgerrepræsentationen,

 

at      forslag til ændring af styrelsesvedtægten for folkeskolen om retningslinier for optagelse i folkeskolen i Københavns Kommune godkendes

 

 

 

RESUME

Den 15. juni 2005 vedtog Uddannelses- og Ungdomsudvalget at sende forslag om retningslinier for optagelse i folkeskolen i Københavns Kommune i høring i Fællesrådet for Folkeskolen og Fællespædagogisk Råd.

 

Forslaget er en konsekvens af den ny lov om mere frit skolevalg inden for og over kommunegrænser, som trådte i kraft den 1. august 2005. Forældre har fra denne dag krav på at få deres barn optaget i en folkeskole efter eget valg i deres bopælskommune eller anden kommune, hvis der er plads på den ønskede skole.

 

Den enkelte kommunalbestyrelse skal derfor fastsætte retningslinjer for, hvordan optagelsen skal foregå, når der er flere ansøgere end pladser inden for den kapacitet, kommunalbestyrelsen har fastsat for de enkelte skoler. Retningslinierne skal bygge på objektive kriterier som f.eks. afstands- eller søskendekriterier mv., og kommunen vil endvidere kunne reservere enkelte pladser til tilflyttere til skoledistrikterne.

 

Høringsparterne og Skole og Samfund København støtter forslaget om retningslinier, men har alle ønsket et fastsat maksimumselevtal. Forvaltningen anbefaler, at det fremlagte forslag godkendes. Med hensyn til ønsket om et fastsat maksimumselevtal vil forvaltningen følge udviklingen med det frie skolevalg nøje med henblik på en eventuel indførelse af et maksimum for det gennemsnitlige elevtal på hvert klassetrin og i forhold til den enkelte skole.

 

 

SAGSBESKRIVELSE

Uddannelses- og Ungdomsudvalget sendte den 15. juni 2005 forslag om retningslinier for optagelse i folkeskolen i Københavns Kommune i høring i Fællesrådet for Folkeskolen og Fællespædagogisk Råd.

 

Forældre har en ubetinget ret til at få deres barn optaget i skole i det skoledistrikt, hvor barnet har bopæl.

 

Med søskendegarantien har forældre desuden fået krav på at kunne indskrive deres børn i børnehaveklassen og 1. klasse på samme skole som barnets større søskende, selvom familien ikke er bosat i skoledistriktet.

 

Forældre til børn, som indgår i magnetskolekonceptet eller den forventede kommende Københavnermodel for Integration, har ret til at få deres barn optaget på en nærtliggende skole med lav tosprogsandel, såfremt de er tilbudt en plads. På udvalgte skoler reserveres derfor et antal pladser til tosprogede børn, der ikke er bosat i det skoledistrikt, hvor skolen, som de tilbydes plads i, er beliggende.

 

Elever, der henvises til en anden skole, fordi de har et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte, fx i modtageklasser, har ret til at forblive på den skole, de er blevet henvist til, samt ret til at vende tilbage til distriktsskolen efter afsluttet undervisning i modtageklassen.

 

Såfremt der efter optagelse af elever med en ret til en plads er ledig kapacitet på skolen, foreslås  eleverne optaget efter følgende prioritering:

 

·        Nærmereboende forud for fjernereboende

·        Kommunens egne borgere forud for borgere i andre kommuner

·        Lodtrækning blandt borgere fra andre kommuner, såfremt der er flere ansøgere end ledige pladser

 

Gennemgang af høringssvar

Forslaget om retningslinier for optagelse i folkeskolen har været i høring hos Fællesrådet for Folkeskolen og Det Fællespædagogiske Råd. Ved høringsfristens udløb er der indkommet høringssvar fra Fællesrådet for Folkeskolen, fra Fællespædagogisk Råd samt fra Skole og Samfund København. Nedenfor gennemgås høringssvarene sammen med forvaltningens bemærkninger dertil: 

 

Fællesrådet for Folkeskolen

Fællesrådet for Folkeskolen konkluderer efter drøftelse af forslaget, at de beder Uddannelses- og Ungdomsudvalget om at overveje et maksimum elevtal, og at der kan ske en differentiering af elevtallet i forhold til den enkelte skole.

 

I drøftelserne blev bl.a. nævnt, at en begrænsning i elevtallet kunne blive et problem for nogle skoler, ligesom det for andre skoler kan blive et problem, hvis der ikke sker en begrænsning. Endvidere blev udtrykt nervøsitet i forhold til skolernes planlægning af næste skoleår, idet der samtidig med lovændringen om mere frit skolevalg i København også er indført søskendegaranti og Københavnermodel for integration.

 

Forvaltningen skal hertil bemærke, at såvel søskendegaranti som magnetskolekonceptet/Københavnermodellen for integration kan medføre pres på nogle distriktsskoler. For at imødekomme søskendegarantien er der derfor mulighed for at fastsætte maksimumstal for antallet af elever i børnehaveklasserne, hvis det bliver nødvendigt at oprette en ekstra klasse ud over den fastsatte kapacitet på den enkelte skole. Det er derfor nu indarbejdet i styrelsesvedtægterne for Folkeskolen, at udvalget har mulighed for at fastsætte et gennemsnitligt maksimum for antallet af elever i klasser gældende for elever med bopæl uden for skoledistriktet. I konsekvens af søskendegarantien har det for skoleåret 2005/06 været nødvendigt at fastsætte et gennemsnitligt maksimumselevtal på 4 skoler. På to af disse skoler er der oprettet en ekstra klasse således, at der på Jagtvejens Skole er fastsat et maksimumstal på 18 elever i disse klasser og på Peder Lykke Skolen på 24 elever.     

 

Forvaltningen er endvidere opmærksom på, at en fastsættelse af et maksimum elevtal mindre end de nuværende efter loven maksimalt angivne 28 elever kan være et behov for nogle skoler, mens det for andre kan blive et problem i forhold til ressourceudnyttelsen. Forvaltningen er derfor betænkelig ved at fastsætte et maksimum, som er lavere end folkeskolelovens maksimum. Forvaltningen vil følge udviklingen med det frie skolevalg nøje med henblik på overvejelser om en eventuel indførelse af et maksimum for det gennemsnitlige elevtal på hvert klassetrin og i forhold til den enkelte skole.

 

 

Fællespædagogisk Råd

Fælles Pædagogisk Råd finder det naturligt, at københavnske børn får pladser på de københavnske folkeskoler før børn fra andre kommuner. Rådet tilslutter sig endvidere, at en optagelse af børn fra andre kommuner sker efter lodtrækning, såfremt der er flere ansøgere end ledige pladser.

 

Fælles Pædagogisk Råd opfordrer imidlertid til, at der fastsættes et kapacitetsmaksimum for optagelse af elever fra andre kommuner. Det nævnes i den forbindelse, at nabokommunen Frederiksberg har fastsat et loft på 22 elever for optagelse af elever fra andre kommuner.  

 

Forvaltningen skal hertil bemærke, at der i forslaget om retningslinier er indarbejdet en fortrinsret til optagelse af elever fra København før elever fra andre kommuner. Det er således ikke forvaltningens vurdering, at der er behov for at fastsætte en særlig maksimumsgrænse for elever fra andre kommuner. Behovet går mere i retning af, at skoler med høje klassekvotienter og stort pres på skoledistriktet har behov for en maksimumsgrænse for, hvornår de kan afvise elever, så de kan have plads til optagelse af tilflyttere til skoledistriktet.  

 

Skole og Samfund København

Skole og Samfund København finder de foreslåede principper om optagelse fornuftige men undrer sig over, at der fastsættes centrale principper, når en del skolebestyrelser selv har udarbejdet objektive retningslinier for optagelse. Det undrer desuden foreningen, at Borgerrepræsentationen ikke giver skolerne ret til at friholde et par pladser i hver klasse til tilflyttere, som loven ellers giver mulighed for. Foreningen foreslår, at der kan afvises elever uden for skoledistriktet ved elevtallet 24.

 

Skole og Samfund ønsker derudover et kriterium om, at søskende til elever, som optages efter Københavnermodellen for integration, får en ret til optagelse før andre elever uden for skoledistriktet. Foreningen mener, at det vil udbrede mere frit skolevalg til flere og fremme en mindre segregeret folkeskole i København.

 

Endelig efterlyser Skole og Samfund, at der stilles krav til skolerne om, at deres elevtal skal være ajourført pr. 1. september hvert år, idet en del skoler stadig har tallene for 2004 stående på deres hjemmesider. Foreningen mener desuden, at der burde være en samlet liste på kommunens hjemmeside, hvoraf det fremgår, hvilke skoler, der har frie pladser på de enkelte klassetrin.

 

Forvaltningen skal hertil bemærke, at det er i konsekvens af den ændrede lov, at Borgerrepræsentationen skal opstille kriterier for, hvordan optagelse skal foregå, når der er flere ansøgere end pladser inden for den kapacitet, der er fastsat for de enkelte skoler. Skolebestyrelserne arbejder som hidtil inden for Borgerrepræsentationens rammer. Med hensyn til et maksimumselevtal vil forvaltningen, som bemærket under svar til Fællesrådet for Folkeskolen, følge udviklingen og overveje behovet for en  maksimumgrænse for, hvornår man kan afvise ansøgere.

 

For så vidt angår en fortrinsret til søskende til børn optaget efter magnetskolekonceptet eller den kommende Københavnermodel for integration, vil mindre søskende til børn optaget efter disse ordninger være omfattet af søskendegarantien. I forhold til større søskende gælder reglerne om frit skolevalg inden for den fastlagte kapacitet.

 

Med hensyn til ønsket om en samlet liste på kommunens hjemmeside med oplysninger om hvilke skoler, der har frie pladser på de enkelte klassetrin, vil forvaltningen undersøge muligheden derfor.

 

Opsummerende er der støtte til de foreslåede retningslinier, dog ønsker alle høringsparterne, at der fastsættes et maksimumselevtal. Som beskrevet ovenfor er forvaltningen betænkelig ved at fastsætte et maksimum, som er lavere end folkeskolelovens maksimum. Forvaltningen vil følge udviklingen med det frie skolevalg nøje med henblik på overvejelser om en eventuel indførelse af et maksimum for det gennemsnitlige elevtal på hvert klassetrin og i forhold til den enkelte skole. 

 

På baggrund af høringssvarene foreslår forvaltningen følgende retningslinier for optagelse i folkeskolen i Københavns Kommune samt forslag til ændring af styrelsesvedtægten for Folkeskolens bilag III godkendt.

 

Retningslinier for optagelse

Forældre har en ubetinget ret til at få deres barn optaget i skole i det skoledistrikt, hvor barnet har bopæl.

 

Søskende til børn, der allerede går på skolen, og som bor uden for skoledistriktet, har ved optagelse til børnehaveklassen og 1. klasse krav på at blive optaget på skolen. 

 

Forældre til børn, som indgår i magnetskolekonceptet eller den forventede kommende Københavnermodel for Integration, har ret til at få deres barn optaget på en nærtliggende skole med lav tosprogsandel, såfremt de er tilbudt en plads. På udvalgte skoler reserveres derfor et antal pladser til tosprogede børn, der ikke er bosat i det skoledistrikt, hvor skolen som de tilbydes plads i, er beliggende.

 

Elever, der henvises til en anden skole, fordi de har et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte, fx i modtageklasser, har ret til at forblive på den skole, de er blevet henvist til, samt ret til at vende tilbage til distriktsskolen efter afsluttet undervisning i modtageklassen.

 

Såfremt der efter optagelse af elever med ret til en plads er ledig kapacitet på skolen, optages eleverne efter følgende prioritering:

 

·        Nærmereboende forud for fjernereboende (mellem skole og bopæl)

·        Kommunens egne borgere forud for borgere i andre kommuner

·        Lodtrækning blandt borgere fra andre kommuner, såfremt der er flere ansøgere end ledige pladser

 

Forvaltningen foreslår, at retningslinierne for optagelse i folkeskolen i Københavns Kommune godkendes, og der foreslås følgende tilføjelse indarbejdet i styrelsesvedtægterne for folkeskolen i bilag III om Skolestrukturen:

 

Efter den nuværende formulering i vedtægterne:

"København er opdelt i 15 skoledistrikter hvert omfattende en eller flere skoler. For hver skole er der fastsat et skoledistrikt. I København er der i princippet frit skolevalg. Forældre har en ubetinget ret til at få deres barn optaget i den skole, i hvis skoledistrikt barnet har bopæl".

 

Foreslås følgende formuleringer:

 

"Såfremt der efter optagelse af elever med ret til en plads er ledig kapacitet på skolen, optages eleverne efter følgende prioritering:

 

·        Nærmereboende forud for fjernereboende (afstand mellem skole og bopæl)

·        Kommunens egne borgere forud for borgere i andre kommuner

·        Lodtrækning blandt borgere fra andre kommuner, såfremt der er flere ansøgere end ledige pladser."

 

 

Økonomi

For skolegang over kommunegrænser afregner Københavns Kommune efter  en sats, som er fastsat af Kommunernes Landsforening.

 

 

Miljøvurdering

Sagstypen er ikke omfattet af Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

 

Høring

Ingen yderligere bemærkninger.

 

 

 

BILAG VEDLAGT

 

·        Høringssvar fra Fællesrådet for Folkeskolen, Fællespædagogisk Råd og Skole og Samfund København

 

 

 

Peter Rasmussen

                                                                                       Ann Granum